Spiritisme og modernitet

Artikler

Spiritisme opstod i USA i 1848 og bredte sig hurtigt til Europa. Omkring 1890 slog bevægelsen igennem i Danmark, hvor der blev etableret flere tidsskrifter. Spiritisterne troede først og fremmest på, at der fandtes et åndeligt efterliv, og at mennesker og ånder kunne kommunikere med hinanden. De sidste årtier af 1800-tallet var præget af en stigende tiltro til naturvidenskaben, hvor kristendommens stilling i samfundet langsomt var begyndt at svækkes. Spiritismen kan forstås som en reaktion på det tomrum, der var forårsaget af religionens svækkelse, men samtidig et forsøg på at skabe en ny religiøs retning, der kunne forenes med en moderne og naturvidenskabelig verdensopfattelse.

Det spiritistiske tidsskrift Lysets Banner ville anvende videnskabelige metoder til at bevise sjælens udødelighed. Foto: Forside fra Lysets Banner 1893.  

En bevægelse bliver født

Selv om mennesker til mange tider har haft forskellige forestillinger om eksistensen af ånder, kan spiritismens begyndelse som bevægelse dateres til 1848. I den lille landsby Hydesville i staten New York i USA havde en familie oplevet mystiske bankelyde i deres hus. En dag lykkedes det søstrene Kate (1837-1892) og Margaret Fox (1833-1893) at kommunikere med bankelydene ved hjælp af et kodesprog. Det viste sig, at bankelydene kom fra ånden af en person, der var blevet slået ihjel og lå begravet under familiens hus. Som nyheden spredte sig, kunne der snart høres mystiske bankelyde i flere amerikanske byer. En bevægelse var født.

Spiritisterne troede på, at sjælen var udødelig, og at levende mennesker og afdøde ånder kunne kommunikere med hinanden. Spiritisterne mente, at kommunikationen måtte ske gennem en person med særlige evner, et såkaldt medie. Der fandtes forskellige slags medier. Nogle kunne høre og se ånderne, andre kunne lade ånderne tale eller skrive gennem sig, og der fandtes endda medier, der kunne lade ånderne materialisere sig.

Spiritismen kommer til Europa

Spiritismen bredte sig fra USA til Europa, hvor bevægelsen især blev populær i England og Frankrig i 1850’erne og 1860’erne. Daniel Dunglas Home (1833-1886) var et berømt medie, der rejste rundt i Europa i 1850’erne, hvor han blandt andet optrådte for den britiske adel og for Frankrigs kejser Napoleon III (1808-1873). Selv om Homes især optrådte for samfundets eliter, vandt spiritismen i England og Frankrig tilhængere fra alle samfundslag.

Særligt den franske spiritisme var en vigtig inspirationskilde for de danske spiritister. Den franske spiritist Allan Kardec (1804-1869) havde skrevet en række bøger om spiritismen. Han introducerede blandt andet reinkarnation som et element i spiritismen, og netop idéen om reinkarnation blev meget populær blandt de danske spiritister.

På andre områder adskilte den danske spiritisme sig fra de udenlandske forbilleder. I både USA og England fik spiritismen et vist sammenfald med politiske bevægelser såsom kvindebevægelsen i USA og den socialistiske bevægelse i England. Den danske spiritisme havde derimod ikke noget særligt politisk ståsted. Spiritismen i USA og England havde desuden både kristne og ikke-kristne tilhængere, hvorimod den danske spiritisme grundlæggende var en kristen bevægelse.

Avistegning af Daniel Dunglas Home, der var et berømt medie som tiltrak mange følgerne i 1860'erne. Foto: Wikimedia Commons

Spiritismens gennembrud og det moderne Danmark

Da spiritismen omkring 1890 slog igennem i Danmark, var det danske samfund præget af en stærk tiltro til naturvidenskaben, der havde sat folkekirkens traditionelle autoritet under pres. Folkekirken havde været udsat for kritik i 1870’erne og 1880’erne. Med et begreb lånt fra den tyske sociolog Max Weber (1864-1920) var Danmark i de sidste årtier af 1800-tallet præget af affortryllelse. Denne affortryllelse var ifølge Weber en følgevirkning af de moderniseringsprocesser, der blandet andet var karakteriseret ved naturvidenskabernes fremskridt, som gjorde tilværelsen mindre magisk og mere mekanisk. Et eksempel var udbredelsen af Charles Darwins (1809-1882) evolutionsteori, der satte spørgsmålstegn ved, hvordan den kristne, magiske oprindelsesmyte skulle forstås, og hvilken status fortællingen skulle tildeles.

Spiritismen var en løst organiseret bevægelse, og det præcise antal af spiritister kendes ikke. I 1888 udkom det første spiritistiske tidsskrift i Danmark, og i det efterfølgende tiår kom flere til.  Spiritisten, der blev udgivet af foreningen Spiritistisk Broderskab i København, skrev, at der var cirka 400 medlemmer i denne forening alene sidst i 1890’erne. Spiritismen var dog mere udbredt, end dette tal antyder, da den også blev dyrket i små, private kredse, hvor man kommunikerede med afdøde bekendte.

Mange var interesseret i spiritismen, fordi den angav en mulighed for at tale med afdøde venner og slægtninge. De spiritistiske tidsskrifter fokuserede dog primært på at udbrede de religiøse og filosofiske tanker bag den spiritistiske tro, og nogle tidsskrifter refererede eksperimenter, der blev præsenteret som beviser for spiritismens påstande.

En reaktion på det moderne

De danske spiritister var stærkt utilfredse med den moderne tids affortryllelse i form af materialisme og rationalisme. I det spiritistiske tidsskrift Lysets Banner hævdede spiritisterne, at de ville bekæmpe den materialistiske verdensopfattelse, som ikke levnede plads til det åndelige. Modernitetens affortryllelse havde åbnet et religiøst tomrum, som spiritisterne forsøgte at fylde. Spiritisterne kritiserede på den ene side elementer af det moderne, men var på den anden side selv stærkt påvirkede af moderniteten.

Spiritisterne orienterede sig ikke mod fortiden og den etablerede religionsudøvelse, men rettede derimod blikket mod en ny fremtid, hvor religion og naturvidenskab kunne gå hånd i hånd. I tråd med denne tanke kritiserede spiritisterne folkekirken for at være alt for gammeldags. Folkekirken tog ikke højde for den moderne videnskab. Spiritisterne mente, at spiritismen udgjorde en enhed af religion og videnskab, og at kontakten med ånder kunne påvises videnskabeligt og bevise spiritismens lære.  Spiritismen blev dog ikke anerkendt af videnskaben, hvilket efterhånden skabte en vis ambivalens over for naturvidenskaben hos spiritisterne.

En paradoksal modernitet

Spiritismens ambivalens over for naturvidenskab kom også til udtryk ved, at nogle af de argumenter, spiritisterne brugte i deres forsøg på at fremstille spiritismen som videnskabeligt legitim, indeholdt nogle klare logiske brister. Ofte opfordrede spiritisterne skeptikere til at undersøge spiritismen på egen hånd, men samtidig blev troen på spiritismens sandhed og på Gud opfattet som en forudsætning for at kunne se og forstå de spiritistiske kendsgerninger.

Spiritisterne var ikke kun ambivalente i forhold til naturvidenskaben, men også i forhold til andre samfundsændringer, der slog igennem i samtiden. Spiritismen kan opfattes som en grundlæggende kritik af visse dele af moderniseringsprocesserne, men samtidig som en bevægelse, der tog centrale aspekter af moderniteten til sig. Eksempelvis en optimistisk tro på naturvidenskabeligt fremskridt. Spiritisterne opfattede moderne elementer såsom naturvidenskabens sandhed som selvfølgeligheder, der ikke blot kunne afvises. I stedet forsøgte de at omdefinere præmisserne for at finde et religiøst ståsted i en verden, der i stigende grad var præget af rationalitet og et naturvidenskabeligt udgangspunkt.

Denne paradoksale oplevelse af modernitet var ikke unik for spiritisterne, men ramte mange mennesker i samfundet. Selv om de færreste blev spiritister, oplevede mange moderniseringsprocesserne som både lovende og frygtindgydende på samme tid. Spiritismens opkomst giver indblik i en oplevelse af usikkerhed og ustabilitet blandt brede samfundslag i slutningen af 1800-tallet.

Om artiklen

Forfatter(e)
Bjarke Hellemann
Tidsafgrænsning
1848 - 1900
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. april 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Kragh, Jesper Vaczy, “Mellem religion og videnskab: Spiritismen i 1800- og 1900-tallet”, Scandia, bind 68, nr. 1, (2002), s.53-77.

Oppenheim, Janet, ”The Other World: Spiritualism and Psychical Research in England, 1850-1914” (1985).

Udgiver
danmarkshistorien.dk