Handelsstationen Serampore (Frederiksnagore), 1755-1845

Artikler

Serampore var under navnet Frederiksnagore en dansk-norsk handelsstation i Bengalen i Indien. Handelsstationen blev etableret i 1755 af det danske Asiatisk Kompagni efter aftale med mogulstyret. I sidste del af 1700-tallet blomstrede handelen, og byen voksede til at blive en af de største i Danmark-Norge. Den stigende britiske dominans i Indien gjorde det dog svært at konkurrere, og i 1845 blev Serampore solgt til Storbritannien sammen med kolonien Tranquebar.

Bengalen: et vigtigt handelsområde

Bengalen i det nordøstlige Indien var i 16- og 1700-tallet et af de vigtigste handelsområder i Indien. Europæiske lande som Portugal, Frankrig, Nederlandene og England anlagde deres handelsstationer langs Hooghly-floden, der var forbundet med det centrale Indien. Den mest betydningsfulde af disse stationer blev Calcutta, der senere udviklede sig til briternes hovedstad i Indien. 

Kort over de danske tropekolonier
Placeringen af de danske tropekolonier. I løbet af 1600-tallet blev Danmark en kolonimagt med handelsstationen Tranquebar på den indiske østkyst fra 1620 og et dansk fort på Guldkysten i det nuværende Ghana i Vestafrika fra 1659. Dertil kom i årene fra 1672 de tre Vestindiske Øer i Caribien samt et dansk handelskontor i Serampore fra 1755. ©danmarkshistorien.dk       

I 1755 fik det danske Asiatisk Kompagni tilladelse til at oprette en handelsstation ved Hooghly-floden 20 km nord for Calcutta. Med aftalen fulgte retten til at handle i hele Bengalen samt i områderne Orissa og Bihar. Tilladelsen blev givet af Alivardi Khan (født 1671, regent 1740-1756), der var nawab (guvernør) af Bengalen og formelt underlagt mogulkejseren i Delhi. Betingelserne var, at stedet ikke måtte befæstes og at nawaben skulle modtage 2,5 procent told af alle varer.

Tæt det nye danske område lå landsbyen Srirampur, der betyder hinduguden Rams by. Danskerne døbte deres handelsstation Frederiksnagore efter Frederik 5. (født 1723, regent 1746-1766), men dette navn blev aldrig almindeligt. I stedet benyttedes Serampore - en fordanskning af Srirampur.

Danmark-Norge havde fra 1698 til 1714 haft handelsstationen Dannemarksnagore i Bengalen, få kilometer nord for Serampore. Denne var dog blevet opgivet, da der opstod konflikt med lokale jordejere. Formålet med etableringen af Serampore var derfor at genvinde adgangen til vigtige varer som bomulds- og silketekstiler samt salpeter. 

Serampore i 1790
Serampore set fra floden, malet af guvernør Peter Anker i 1790. Ved flagstangen ses Asiatisk Kompagnis pakhus, hvor de indiske varer lå, indtil der kom skib fra Danmark. Foto: Kulturhistorisk Museum, Oslo. 

Det danske område 1755-1800

Ved etableringen af Frederiksnagore bestod det danske område blot af et lille stykke land ved floden. I 1759 lykkedes det at opnå en permanent lejekontrakt med den lokale jordejer, og den danske handelsstation blev udvidet med landsbyerne Ackna og Srirampur samt landområdet Piarapur.

Frem til omkring 1770 gik det langsomt med byudviklingen. Området var præget af rismarker og landbrug, og danskerne boede selv primitivt i lerklinede huse.

Den Amerikanske Uafhængighedskrig og de europæiske stormagtskrige i slutningen af 1700-tallet førte til økonomisk opgang i Serampore. Danmark holdt sig neutral, og både englændere, franskmænd og hollændere søgte tilflugt i Serampore for at redde deres familier og værdier. De mange nye tilflyttere skabte aktivitet i byen, og store villaer skød op langs floden. Derudover tjente danske handelsskibe stort på at føre engelske formuer fra Indien hjem til Europa under neutralt flag. Formuerne var ofte optjent på illegal vis af engelske koloniembedsmænd.

Under de økonomiske opgangstider flyttede mange indiske vævere og håndværkere til byen. Flere indiske handelsfolk udnyttede også mulighederne og opbyggede store formuer ved at handle med danskerne. Omkring 1800 havde Serampore en befolkning på over 10.000 og var dermed at regne blandt de største byer i den danske helstat. Hovedparten af befolkningen var indisk, og de europæiske og danske indbyggere talte kun få hundrede. 

Kristen mission og Serampore College

Fra 1800 blev Serampore centrum for en baptistisk missionsvirksomhed. Den britiske koloniadministration forbød på det tidspunkt kristen mission blandt indere, men missionærerne kunne arbejde frit i det danske område. Missionen oprettede her skoler og etablerede et bogtrykkeri og en papirmølle. I 1818 grundlagde missionærerne Serampore College, der i 1827 af Frederik 6. (født 1768, regent 1808-1839) blev givet status som universitet og dermed blev det første europæiske universitet i Indien.     

Hovedbygningen til Serampore College
Hovedbygningen til Serampore College; Danmarks tredje universitet og det første af sin slags i Asien. Foto: Simon Rastén, 2016. 

Salget til briterne i 1845

Napoleonskrigene (1803-15) satte en stopper for den danske handel. Som følge af krigene blev Serampore besat af Storbritannien fra 1808 til 1815, og briterne dominerede herefter Indien fuldstændig og lagde høje toldprocenter på danske varer. Dette gjorde det svært at konkurrere, og man begyndte at undersøge mulighederne for at sælge Serampore. I 1845 lykkedes det at finde en køber, og sammen med Tranquebar blev Serampore solgt til Storbritannien for 1.125.000 rigsdaler.   

Porten til det tidligere hovedkvarter for den danske administration
Porten til det tidligere hovedkvarter for den danske administration. I baggrunden ses guvernementshuset. Foto: Simon Rastén, 2018     

Kulturarven fra kolonitiden

Serampore er i dag en del af Hooghly-distriktet i den indiske delstat Vestbengalen. Byen har i de seneste år oplevet en rivende byudvikling og er vokset tæt sammen med Kolkata (Calcutta). Blandt de mange nye etagebyggerier ligger stadig enkelte bygninger bevaret fra den danske kolonitid, bl.a. guvernementshuset, Serampore College og Skt. Olavskirken. Siden 2012 har Nationalmuseet i samarbejde med indiske myndigheder restaureret en del af disse for at sikre den fælles dansk-indiske kulturarv.      

Om artiklen

Forfatter(e)
Simon Rastén
Tidsafgrænsning
1755 -1845
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
20. november 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Brimnes, Niels (red.): Indien. Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, Danmark og kolonierne (2017).

Brøndsted, Johannes (red.), Vore Gamle Tropekolonier, bd. VI-VII (1967).

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980).

Østergaard, Uffe: "Universitetet i Serampore", i Bugge, K. E. et al (red): Det begyndte i København: Knudepunkter i 300 års indisk-danske relationer i mission (2005), s. 165-175

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Simon Rastén
Tidsafgrænsning
1755 -1845
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
20. november 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Brimnes, Niels (red.): Indien. Tranquebar, Serampore og Nicobarerne, Danmark og kolonierne (2017).

Brøndsted, Johannes (red.), Vore Gamle Tropekolonier, bd. VI-VII (1967).

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980).

Østergaard, Uffe: "Universitetet i Serampore", i Bugge, K. E. et al (red): Det begyndte i København: Knudepunkter i 300 års indisk-danske relationer i mission (2005), s. 165-175

Udgiver
danmarkshistorien.dk