Rigsadvokatens vurdering angående retsforfølgelse af antisemitter, 4. december 1935

Kilder

Kildeintroduktion:

Rigsadvokaten giver i dette svar til Justitsministeren fra december 1935 sin vurdering af mulighederne for at retsforfølge antisemitiske udtalelser.

Sagen handlede om det lille nazistiske udbryderparti National Socialistisk Arbejder Parti (N.S.A.P.) og om partiets leder Aage H. Andersen (1892-1968), der forinden var blevet smidt ud af det større Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) for sin rabiate antisemitisme.

Aage H. Andersen udgav i 1935 pjecen "Den kristne Kirke i nordisk Belysning", som indeholdt en række grove beskyldninger mod jøderne, heriblandt falske påstande om en jødisk sammensværgelse fra Zions Vises Protokoller. Udgivelsen foranledigede justitministeren til at få undersøgt muligheden for at retsforfølge de nazistiske antisemitter, som han anså for at være en trussel mod demokratiet, men svaret fra Rigsadvokaten den 4. december 1935 var i første omgang nedslående.

Knap et år senere, i oktober 1936, blev der indledt retssager mod en række fremtrædende antisemitter for overtrædelse af § 267 og 268 (injurier) og § 140 (blasfemi). Blandt de sigtede var Aage H. Andersen, der senere i byretten blev idømt 60 dages hæfte, en dom som appelsagen i Landsretten skærpede til 80 dage.

Original kilde.

Rigsadvokatens originale besvarelse til Justitsministeriet fra december 1935. Fra: Rigsarkivet

Til Justitsministeriet

I Skrivelse af 29. November 1935 (J.Nr. 3 K. 1935 Nr. 1385[1]) har Justitsministeriet udbedt sig en Udtalelse om, hvorvidt og i bekræftende Fald efter hvilke Straffebestemmelser der vil kunne rejses Tiltale mod Forfatteren af 2 skrifter ”Retningslinier for N.S.A.P.” og ”Den kristne Kirke i nordisk Belysning” samt om Størrelsen af den Straf, som den paagældende kan antages at blive idømt.

Saaledes foranlediget[2] skal jeg meddele, at der efter mit Skøn vil kunne forventes gennemført Tiltale mod Forfatteren af Skriftet ”Den kristne Kirke i nordisk Belysning” Aage H. Andersen for Overtrædelse af Strfl. §140[3] i Anledning af de i Skriftet indeholdte grove Forhaanelser af det jødiske Religionssamfund, samt at den paagældende for den saaledes begaaede Lovovertrædelse formentlig vil have forskyldt Straf af Hæfte[4].

Derimod mener jeg ikke, at der tillige vil kunne gøres Ansvar gældende overfor den paagældende efter Strfl. §268. jfr. §267[5], idet Fornærmelserne er rettet mod hele den jødiske Race som saadan, jfr. det i Goos’ specielle Del I p. 226 anførte.

P.R.V.[6]

[Underskrift]


Ordforklaringer m.m.

[1] J.Nr.3K. 1935 Nr. 1385: Journalnummeret hos Justitsministeriet.

[2] Foranlediget: Være anledning eller årsag til.

[3] Strfl. §140: Straffelovens paragraf 140, blasfemiparagraffen, der kriminaliserede spot og forhånelses af religiøs tro.

[4] Hæfte: kortvarig fængselsstraf.

[5] Strfl. §268. jfr. §267: Straffelovens paragraf 267 og 268, injurieparagraffer, der kriminaliserede ærekrænkelse og bagvaskelse af personer.

[6] P.R.V.: På Rigsadvokatens vegne.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
04.12.1935
Oprindelse
Justitsministeriets 3. kontor, j.nr. 1935/1385, Rigsarkivet Købehavn
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. september 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Sofie Lene Bak: Racismeparagraffen. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk