Reglement for den danske koloni Sankt Thomas, 8. august 1672

Kilder

Kildeintroduktion:

Dette reglement blev stadfæstet den 8. august 1672 på Sankt Thomas, blot få måneder efter at den caribiske ø var blevet koloniseret. Reglementet, der skulle regulere livet i kolonien, var det første af sin slags og kan således betragtes som den allerførste lov i Dansk Vestindien. Det blev indgået i samarbejde mellem koloniens første guvernør, Jørgen Iversen (1672-1680), og en række af koloniens plantageejere.

Reglementet kaster lys over flere forhold i den lille koloni. Det fremgår, at alle frie mænd skulle 'stille i gevær', når alarmen lød, det vil sige, at de skulle være klar til at forsvare kolonien. Der var altså ikke tilstrækkeligt med professionelle soldater i tilfælde af angreb. Derudover angives bøderne i pund tobak, hvilket afslører, at koloniens interne økonomi ikke byggede på penge men naturalier. Endvidere fortæller reglementet, at det ikke var tilladt at forlade kolonien uden guvernørens tilladelse, hvilket vidner om, at der allerede i koloniens første levetid var en del indbyggere, der forsøgte at rejse væk fra kolonien i utide. Årsagerne kan have været mange, for eksempel fattigdom, vold og sygdom. Yderligere vidner reglementets underskrifter om de forskellige nationaliteter, der var repræsenteret i kolonien. Blandt underskrifterne ses, foruden guvernørens, en række nederlandske, engelske, franske og danske navne.

Kolonien på St. Thomas blev grundlagt i 1672 af det dansk Vestindiske Kompagni, senere Vestindisk-guineisk Kompagni, på vegne af den danske konge. Senere kom også kolonierne Sankt Jan (1718) og Sankt Croix (1733) til og kolonierne fik den samlede betegnelse Dansk Vestindien. Kolonierne forblev danske indtil 1917, hvor de blev solgt til USA.

Reglementet er transskriberet og bearbejdet af historiker og ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet Rasmus Christensen.    

Reglementet, som det er nedskrevet i den såkaldte Landets protokol. Foto: Rigsarkivet    

Hans Kongelige May. til Dannemarch och Norge etc.

Saa och det Høye Octroyerede[1] Westindische Compagnies Gouverneur Jørgen Jffuersen, hafuer med samptlig Landets Jndbyggere for got och Raadeligt befunden, effterschrefne punchter, at Jnd gaa til Guds Æris op byggelse, och til Landets wærn och beskiermelse.

  1. Alle de som ere paa Landet och kand forstaa det danske tungemaal de skal huer Søndag formiddag, lade sig finde J den forsamling, som der skal holdis ved Christiansfort, och de som det forsømmer vden Lowlig forfald att komme did, naar tromen slaar, de skall gifue til straff, for huer gang at de det forsømme 25 # tobaco.
  2. De andre Nationer som ere her paa Landet, de skal huer Søndag efftermiddag lade sig finde J den forsamling, som der skal holdis paa forbenefnde Sted, och de som det forsømme, de schall och gifue til straff, saa som J den første puncht om formeldet er.
  3. Een huer husmand skal holde hans folck och huus gesind[2] til Guds frycht med Morgen och Afften at holde Choer, och huem som om Søndagen lader hans folck giøre noget Arbeyde, Som om Løfuerdagen[3] kand forrettis, heller och Employerer[4] nogen andens tienere at Arbeyde for hannem, den schal for huer gang gifue til straff 50 #.
  4. Til Landets forsuar och gemeene beste, skal huer mand som er Een Huusholdere verre for Obeligeret[5] altid at holde sig och ferdigt udj sit Huus, for sig sielf, saa och for huer mand, som han hafuer udi hans tieneste, som kan bruge Gewæer, Een degen[6] med et Geheng,[7] Een bøsse med Eet Bandelier[8] som schal verre forsuarlig fyld med Krud och Kugler, Herfor vden schal Een huer huus holdere altid hafue udj hans huus, Toe pund Krud, och merre om hand løster, de som her udj forsømmelig findis, schal for huer gang giffue til Straff, Eet hundrede pund Tobaco.
  5. Naar der blifuer slaget paa Tromen, foruden om Søndagen til Predichen da skal den Eene Naboe lade den anden det viide, paa det at de kand verre ferdig at komme til fortet, med Een degen paa siden, om der blifuer Eet Moschets schod, skodt af ved flagge stocken.[9]
  6. Om det Gud forbyde at os nogen fiende v-formodelig[10] paakom, da schal den som hannem først fornemmer om dagen, skyde tre skod af, och gifue hans Naboe det tilkiende, och siden schal den Eene Naboe Cito[11] lade den Anden det viide, Er det om Natten da skal hand skyde Eet schod af, huor effter Naboerne den Eene effter den anden skal skyde huer Eet skod, och giøre sig klar til at Jmodstaa Fienden.
  7. Jngen maa fordriste sig til at skyde noget Gewæer af, effter Soelens Vndergang ey heller giøre nogen Allarm, med mindre at han fornemmer nogett forræderie, och da skal Een huer som kand giøre vore Fiender nogen modstand Cito forføye sig til fortet udj fuld Gewæer, och naar hand om dagen høre tromen slaa, dersom der da och blifuer tre Moskete skod af skodt ved flag stocken, Och flaggen er vdsat, da schal det verre vorris Allarms tegen om dagen, och naar der om Natten blifuer hos Planterne[12] schudt et skod af, da schal det och verre Allarm, och naar der om natten blifuer schudt tre schod af wed fortet, da schal Een huer som Een Erlig Krigsmand udj fuld Gewæer Cito forføye sig til fortet til at Jmodstaa Vore fiender med Liff och blod Vnder straff som Ved bøer.
  8. Huer Løfuerdag effter middag, naar Tromen slaar da skal Een huer som kand bruge Gewæer, forføye sig paa mynster platzen[13] udj fuld Gewæer och den som det forsømmer, naar wærliget det tillade will, den schal for huer gang gifue til straff 25 # Tobaco som schal ved Aarets Ende blifue betalt och da verre for gemeen beste af dem som kommer paa Mynster platzen.
  9. Jngen huercken liden eller stor, maa fordriste sig til at gaa eller fare fra Landet vden med Gouverneurens forloff, vnder Femb Hundrede pund Tobaco til Straff, och den som fører nogen fra Landet vden Gouverneurens forloff, den skal gifue, Eet Tusind pund Tobaco til straff, och siden suare til den af førtis Gield och Sag.
  10. Jngen Mand eller noegen af hans husis folck, maa vnderstaa sig at handle eller kiøbslaa noget, med Een anden Mands folck eller Sarvinger,[14] deris Mester v-videndis, vnder femb Hundrede pund til straf, och den som opholder eller bevarre Een anden mands tienere, Jmod deris Mesters Willie, den skal for huer 24 timers Ophold gifue til straff 100 # Tobaco.
  11. Dersom nogen mands tienere bortløber fra sin Mester da schall hand hos alle och Een huer Verre fredløes, saa at Jngen maa hannem huse heller lade huse, vnder straff som ved bøer, och naar samme tienere som fra sin Meester er bortløben Jgien bekommis kand, da skal hand tiene hans Meester foruden hans Rettetid, for huer dag som han hafuer Verret borte Een Vge, for huer Vge Een maaned, for huer Maaned Eet Aar, och for Eet Aar siuf Aar, och der som han giør sig Een wane der af at løbe bort fra sin Meester, da maa hans Meester effter hans Modtvillighed holde hannem gaaendis udj Jern, Jndtil han hans onde wane vil aflade.
  12. Huo som gaae J Een anden Mands Plantagie och giør hannem nogen skade enten paa hans Lands grøde,[15] eller och udj andre maader ved huad nafn det nefnis kand, han skal første gang gifue til Straff, for huer punds skadis werdie Tie pund, anden gang tiufue pund, och siden for huer gang dobbelt op, dersom han saadan hans Naboes skade ey vil forrekomme om hand det muegligen giøre kand.
  13. Jngen Mand maa lade sine Negere vden Lowlig Errend[16] och forfald gaa fra sit huus heller Plantagie effter Soelens vndergang, paa det de ey schal giøre deris Naboer skade, och huem som om Natte tider finder eller fornemmer nogen fremmed Neger paa sin Plantagie, da schal hand dennem fange och lade dem om Morgenen føre til Fortet, huoe de effter deris forseelser, schal straffis.

Huo der befindis som sig Jmod forschrefne puncter forseer, den schal for Retten Jndstefnis, och Lowligen ofuerbeviisis, at hand der til schyld hafuer och huis hand da til kiendt blifuer at betale, det schal deelis J tree parter den Eene part til Kongen den anden til Kiercken, och den tredie til Sagsøger.

At wi wnderschrefne disse ofuen staaende Punchter saaleedis haffuer Jndgaaet och sluttet bekreffter wi med Egene hender Actum[17] St. Thomas paa Christians Fort d. 8. Augusty 1672.

Jørgen Iffuersen     Anthony Salomon      A. Seguret, Rasmus Bladt      Carlos Baggaert      Christian Wadts mercke      Dette Er Hans Paulsens mercke      Joost van Campenhoudt      Thomis Swayn      Adrian de Vos.


[1] Octroyerede: privilegerede, autoriserede.

[2] Gesinde: De personer, der hører med til ens husstand.

[3] Løfuerdagen: lørdagen.

[4] Employere: ansætte.

[5] Obeligeret: forpligtet.

[6] Degen: en kårde.

[7] Geheng: bælte eller livrem.

[8] Bandelier: skulderrem til at bære våben.

[9] Flagge stock: flagstang.

[10] V-formodelig: uformodet, uventet.

[11] Cito: straks, hurtigt.

[12] Planterne: plantageejerne.

[13] Mynster platzen: plads, hvor der holdes mønstring over og eksercits med soldaterne.

[14] Sarvinger: personer, der ved kontrakt var bundet til at arbejde i en bestemt årrække.

[15] Grøde: afgrøde.

[16] Errend: ærinde.

[17] Actum: vedtaget.

Om kilden

Dateret
08.08.1672
Oprindelse
Rigsarkivet: Vestindisk-Guineisk Kompagni, Guvernørens Råd for St. Thomas og St. Jan, Landets protokoller, 1672-1684.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. december 2019
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk