Nielsine Nielsens ansøgning om studentereksamen, 1874

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1874 ansøgte Nielsine Nielsen (1850-1916) som den første kvinde i Danmark om at få lov til at tage eksamen artium (studentereksamen) med henblik på at studere lægevidenskab ved Københavns Universitet. Ansøgningen blev sendt til Kirke- og Undervisningsministeriet, hvor sagen gav anledning til at tage principiel stilling og tillade at kvinder fik adgang til universitetet som 'akademisk borgerret'.

Nielsen beskriver i sin ansøgning, hvordan hun som 18-årig begyndte at uddanne sig til lærerinde og efterfølgende fik arbejde som sådan. Efter grundige overvejelser, hvor hun havde rådført sig med flere mænd, var Nielsen imidlertid kommet frem til, at hendes egentlige livsmål var at blive læge. I ansøgningen har Nielsen desuden vedlagt sin fars samtykke samt anbefalinger fra sin fødebys sognepræst og tidligere arbejdsgivere.

Nielsens ansøgning udløste en langvarig debat, der endte med, at universitetet anbefalede kvinders adgang til universitetsstudier. Den 25. juni 1875 udstedtes således en kongelig anordning, der gav kvinder adgang til at studere ved universitetet, men ikke til dets stipendiemidler. Kvinder var desuden afskåret fra adgang til den lærde skole, der var det skoleforløb, der gik forud for studentereksamen. Kvinder måtte læse til studentereksamen privat. Endelig var det også en forhindring for kvinder, at de efter eksamen fortsat ikke kunne søge ansættelse i statens embeder.

Nielsen begyndte i 1874 at læse til studentereksamen, som hun og Marie Gleerup (1850-1914) i 1877 færdiggjorde – de blev dermed de første kvinder i Danmark, der tog studentereksamen. Herefter studerede de begge lægevidenskab ved Københavns Universitet og færdiggjorde studierne i henholdsvis 1885 og 1886. Nielsine Nielsen blev dermed Danmarks første kvindelige akademiker og læge.     

Første side i Nielsine Nielsens håndskrevne ansøgning indsendt til Kirke- og Undervisningsministeriet i 1874. Klik på billedet og se hele den originale ansøgning hos Rigsarkivet. Fra: Rigsarkivet

 

Til Kirke og Undervisningsministeriet

Undertegnede Nielsine Mathilde Nielsen andrager herved underdanigst om at meddeles Tilladelse til at underkaste mig Examen artium[1] ved Kjøbenhavns Universitet.

Jeg er en Datter af Skibskaptejn Lars Nielsen i Svendborg og er født i Svendborg den 10de Juni 1850. Efterat jeg i min Fødeby havde nydt den Undervisning, som i Almindelighed medddeles i en privat Pigeskole, fik jeg i en Alder af 18 Aar Lyst til at uddanne mig videre og paatog mig derfor, da min Faders Formuesomstændigheder ikke tillod ham at bekoste mit Underhold her i Kjøbenhavn en Plads i Frøknerne Villemoes-Qvistgaards Institut[2] her i Byen, hvor jeg i to Aar nød den Undervisning, som der meddeles de ældre Elever mod at jeg samtidig selv underviste i de lavere Klasser.

Efter de omtalte to Aars Forløb modtog jeg en Lærerindeplads hos Proprietair[3] Vedel til Aldumgaard, hvor jeg forblev et Aar og derefter hos Grosserer[4] Weber i Svendborg, hvor jeg ligeledes forblev 2 Aar til 1ste Maj 1873 - Fra disse forskjellige Ansættelser har jeg erhvervet Anbefalinger, som jeg tillader mig at lade følge hermed i Afskrift.

Imidlertid havde jeg modtaget et Tilbud fra Frøknerne Villemoes-Qvistgaard om at vende tilbage hertil og overtage en Plads som Lærerinde i Instituttet. Jeg modtog dette Tilbud med stor Glæde, fordi jeg ved at vende tilbage til Kjøbenhavn indsaa Muligheden af at komme mit egentlig Livsmaaal nærmere; thi om jeg end i flere Aar havde beskjæftiget mig med at undervise, var det dog tidlig gaaet op for mig, at det var i Udøvelsen af en Læges Pligter, at jeg opnaaede den mest tilfredsstillende Virksomhed.

Jeg prøvede nøje selv, om denne Beslutning var alvorlig og fast; dernæst raadspurgte jeg forstandige og begavede Mænd, som baade advarede og raadede mig, men alligevel følgte jeg, at jeg maatte gaa denne Vej, at Lægens Virksomhed var mit rette Kald, og at det ikke var som en Erhvervskilde, men fordi denne Bane syntes mig den højeste og bedste, man kunde efterstræbe, at jeg for Alvor havde besluttet at ofre min Tid og mine Kræfter i den Lidendes Tjeneste.

Da endnu ingen Kvinde her i Landet er gaaet denne Vej, vilde jeg hos det høje Ministerium indhente Oplysninger om jeg har Tilladelse til ad den lovbefalte Vej at naa mit Maal, i Forbindelse med hvilket jeg ligeledes anmoder om en Udtalelse, om det efter Tilendebringelsen af Examen artium kan tillades mig som Student at forberede mig videre ved Kjøbenhavns Universitet.

Ærbødigst

Nielsine Nielsen, boende hos Frøknerne V-Qvistgaard, Nørregade 6/3 Sal


At det er med mit Vidende og med mit fulde Samtykke at min Datter Nielsine Mathilde Nielsen læser til Examen artium bevidnes paa forlangende. –

Svendborg Den 12. Januar 1874. –

L. Nielsen


Frøken Nielsine Nielsen, som jeg har konfirmeret – og hvis Familieforhold jeg kjender, er en sædelig ren, i enhver Henseende hæderlig Kvinde. Dette kan jeg med fuld Sikkerhed erklære. Uden Understøttelse fra Hjemmet – ogsaa i den Betydning, at der ikke kunde bringes hende Strømme af en højere Dannelse – har hun arbejdet sig frem til hvad hun allerede har naaet. Jeg har aldrig mærket Spor hos hende til Overspændthed og er vis paa, at den Beslutning, hun har taget nu, er født under alvorlig Overvejelse og modnet indenfra, og dette turde være saa meget sikrere, som det er den Første, der her i Danmark har fattet saadan Bestemmelse. Det vil blive hende et strengt Arbejde; men dette indser hun fuldt vel, og viger dog ikke tilbage. Jeg tillader mig da paa det Bedste at støtte hendes Andragende.

Svendborg St. Nikolai Præstegaard 12 Januar 1874

E. Varburg

Sognepræst


Afskrift

Efter Frøken Nielsens Anmodning meddeler jeg herved, at hun har undervist vore tre Børn i et Aar fra 70 til 71 til vor fuldkomne Tilfredshed. Eleverne var en voxen Pige og to Drenge, 14 og 12 Aar, som hun beredte til daværende 3die Klasse i en lærd Skole.

Med Paaskjønnelse udtaler jeg min Overbevisning, at Frk. er i Besiddelse af omfattende og grundige Kundskaber af en sjelden forekommende Character.

Marie v. Vedel

Aldumgaard den 23de Januar 1873

Afskriftens Rigtighed bekræftes

Tr. Christensen

Bogholder og Kasserer

i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne


Søro pr. Svendborg d 7 Januar 1874

Efter Deres ærede Ønske er det os en Fornøjelse at kunne give Dem den bedste Anbefaling, thi i de to Aar, som De har undervist vore Børn, har De ikke alene med sjelden Dygtighed, men ogsaa med sand Interesse ledet dem, og med Deres særdeles gode Kundskaber ret forstaaet at bibringe Børnene Interesse for Lærdom og Lyst til Flid, saa at vi i enhver Retning have fundet os særdeles tilfredse.

Vi ønske derfor Frøken Nielsine Nielsen al Fremtids Held, og kunne forud ønske de Forældre til Lykke, som betro Deres Børn til hendes Vejledning, idet vi derfor endnu en gang paa det varmeste kan anbefale Dem, forblive vi med særdeles Agtelse Deres ærbødige

Sophie Weber T.ht. Weber

Afskriftens Rigtighed bekræftes

Tr. Christensen

Bogholder og Kasserer

i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne


Afskrift

Paa Forlangende bevidner jeg, at Frøken Nielsine Nielsen i de Aar, hun har opholdt sig i mit Hus og indtil Dato, har udvist en retskaffen og paalidelig Character, og ført en sædelig, ulastelig Vandel, samt ved sin Forstand og sine Kundskaber bidraget særdeles til det daglige Livs Behageligheder

Frederikke Villemoes Qvistgaard

Skolebestyrerinde

Nørregade 6/3

Kjøbenhavn d 4de Januar 1874

Afskriftens Rigtighed bekræftes

Tr. Christensen

Bogholder og Kasserer

i Creditkassen for Landejendomme i Østifterne

 


[1] Exam artium: 'eksamen i de frie kunster' (fra latin); studentereksamen, der gav adgang til universitetet.

[2] Institut: højere pigeskole.

[3] Proprietær: en person, der ejer en stor gård eller et gods.

[4] Grosserer: storkøbmand, der driver engroshandel.