M. Mackeprangs erklæring om tilskud til Den Gamle By, februar 1915

Kilder

Kildeintroduktion:

I denne erklæring udtrykte direktøren for Nationalmuseets anden afdeling, Mouritz Mackeprang (1869-1959), sin støtte til at give statstilskud til det nyoprettede museum i Aarhus, der med tiden udviklede sig til Den Gamle By.

I juli 1914 var 'Den gamle Borgmestergård' åbnet i Aarhus som et nyt frilandsmuseum, der skulle præsentere livet i de danske byer fra ca. 1600 til 1900. I december afsendte ledelsen bag det nye museum en ansøgning til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om statsligt tilskud på 1500 kr., hvorefter ministeriet udbad sig en erklæring fra Nationalmuseet.

Nationalmuseet var delt i to afdelinger med hver sin direktør, som havde diametralt modsatte opfattelser og som følge deraf valgte at afgive hver sin erklæring. Der var tale om to forskellige museumssyn, der stødte sammen. Hvor historikeren Mouritz Mackeprang støttede ansøgningen og i sin erklæring anførte, at både bygningen i sig selv og de udstillede genstande repræsenterede betydelige historiske værdier, var direktøren for første afdeling, arkæologen Sophus Müller (1846-1934), lodret imod. Han anførte i sin erklæring, at flytningen af Den gamle Borgmestergård fra sin oprindelige placering i det centrale Aarhus betød, at der var tale om en "uægte" rekonstruktion uden historisk værdi.

Sagens udgang blev, at Sophus Müllers fløj tabte det museumspolitiske magtspil, og ministeriet bevilgede det fulde ansøgte beløb til driften af det nye museum. Museet voksede med tilføjelser af nedtagne og genopførte huse fra andre danske byer, og små ti år senere, i 1924, ændrede museet navn til Købstadmuseet Den Gamle By.

Se Mouritz Mackeprangs håndskrevne erklæring her

18. Febr. 1915

Ved Skr. af 9.ds. J. Nr[1]. 226/15 har Ministeriet udbedt sig Museumsraadets Yttringer meddelte angaaende et fra ”Den gamle Borgmestergd.” i Aarhus modtaget Andragende om et aarligt Tilskud paa 1500 Kr. til denne Institutions Drift. Saaledes foranlediget undlader jeg ikke ved Tilbagesendelsen af Sagens Akter tjenstlig at udtale følgende.

Som N.M.II[2] har haft god Lejlighed til at overbevise sig om, er der ved Genrejsningen af ”den gle Bgmgd[3],” og ved Indretningen af de i den værende borgerlige Interiører[4], med meget store personlige Ofre af Tid og Anstrængelser, gjort et overmaade dygtigt og paalideligt Arbejde. For største delen gennem Gaver er det lykkedes at grundlægge en Samling, der omend paa mange Maader endnu mangelfuld dog i det hele og store alt nu giver et anskueligt Billede af det, Institutionen ønsker at give: ”Udviklingen af en dansk Købstads Borger og Næringsliv fra Aar ca. 1600 med specielt Henblik paa Aarhus”.

Tyngdepunktet i Samlingen vil ganske naturlig komme til at ligge fulde paa det 18. og Beg. af det 19. Aarh. og Mængden af Genstande er her saa stor, at der ikke er nogen Anledning til at frygte for, at den nye Institution skal kunne øve nogen skadelig Konkurrence overfor det ældre Museum, at man tværtimod maa være taknemlig for enhver ny Medhjælper, saameget mere som de alt bestaaende Provinsmuseer paa enkelte Undtagelser nær kun har ganske planløse og tilfældige Samlinger af Genstande fra denne Tid.

[Her indsættes det løse Blad]

Alt nu har Instittutionen ”Den gle. Bgmgd.” antaget et saadant Omfang, at man i Lighed med, hvad der i flere Aar har været Tilfældet i Odense har ønsket at sætte en lønnet Driftsleder i Spidsen for den. Dette Ønske maa anses for fuldt berettiget, thi de Krav, der stilles saavel til det daglige Tilsyn som til Arbejdet paa Samlingernes Forøgelse er saa betydelige, at man ikke kan forlange, at en Mand vedblivende skal underkaste sig dem uden Vederlag for sit Arbejde.

Hvad der allerede nu er skabt, overgaar langt de øvrige Provinsmuseer og berettiger efter mine Anskuelser fuldtud, at den økonomiske Støtte, der ønskes fra Statens Side, bliver større end den, der ellers vanlig tilstaas Provinsmuseerne. Jeg kan derfor paa det bedste anbefale, at Andragendet[5] tages til Følge, idet jeg dog meget maa tilraade, at den eventuelle Statsbevilling gøres afhængig af et lignende Tilskud fra Aarhus Kommunes Side, samt at der til den knyttes følgende Betingelser:

1)      Institutionen underkastes et aarligt Tilsyn af NMII, der har Ret til mod fuldt Vederlag at udtage Genstande ældre end 1660, der er indkøbte, efter at Statstilskud er opnaaet.

2)      Den fremtidige Driftsleder godkendes af NM.II

3)      Instit. forpligter sig til i visse ugentlige Timer at holde sine Bygn. og de deri værende Samlinger gratis aabne for de Besøgende.


[1] Skr. af 9. ds. J. Nr.: Skrivelse af 9. den samme Journal Nummer 226/15 - hvori ministeriet udbad sig Nationalmuseets udtalelser angående ansøgningen fra Den Gamle Borgmestergaard.

[2] N.M. II: Nationalmuseets 2. afdeling

[3] Gle Bgmgd.: gamle Borgmestergård

[4] Borgerlige Interiører: udstillingerne bestod af stuer og interiører, der viste indretningen i borgerlige hjem gennem flere tidsaldre.

[5] Andragendet: ansøgningen.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

 

   

Om kilden

Dateret
18.2.1915
Oprindelse
Den Gamle Bys arkiv
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. marts 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Ravn, Thomas Bloch: Museer for folk: 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2020).

Udgiver
danmarkshistorien.dk