1970'ernes økonomiske krise med stagflation (dvs. lav eller ingen vækst samt stigende arbejdsløshed og høj inflation) blev i midten af 1980'erne afløst af et kortvarigt økonomisk opsving, som dels havde sine rødder i et internationalt konjunkturomsving, dels i de økonomiske krisetiltag. Med opsvinget fulgte en forøgelse af beskæftigelsen, en stigning i boligbyggeriet, større investeringslyst og større privatforbrug. Det medførte alt sammen større import, hvilket gav negativt udslag på både betalingsbalancen og statsbudgettet. Betalingsbalanceunderskuddet havde været et problem siden oliekrisen i 1973, og i 1984 ville det ifølge økonomiske prognoser nå op på 12 mia. kr.
Sammen med Det Radikale Venstre indgik regeringen derfor i april 1984 forlig om en langsigtet økonomisk plan. Forliget bestod af tre hovedelementer:
- En finanspolitisk stramning, der skulle begrænse importen - primært ved hjælp af forhøjede afgifter og offentlige besparelser.
- En målsætning om, at de offentlige udgifter 1985 ikke måtte stige forhold til 1984.
- En række indkomstpolitiske tiltag, herunder en forlængelse af suspensionen af den automatiske dyrtidsregulering indtil 1987, og en henstilling til arbejdsmarkedets parter om, at de kommende overenskomster ikke måtte indeholde høje lønstigninger.
Forliget var dog ikke nok til at vende den negative udvikling. De følgende år fulgte regeringen derfor op med finanspolitiske og indkomstpolitiske tiltag i finanslovene.
Dertil kom ekstraordinære tiltag som Julepakken 1985, Påskepakken 1986 og Kartoffelkuren 1986.
Julepakken 1985 skulle begrænse det offentlige og private forbrug. Pakken indeholdt således en strafafgift for kommuner, som ikke overholdt regeringens krav om uændrede offentlige udgifter, en begrænsning af mulighederne for at optage lån i friværdien af fast ejendom og endelig en række afgiftsforhøjelser på benzin, olie, gas og kul.
Påskepakken 1986 havde til formål at begrænse privatforbruget og bestod primært af en række nye afgifter på såkaldt luksusforbrug såsom alkohol, tobak, charterrejser, elektronik mm.
Kartoffelkuren blev indført i oktober 1986 og skulle fremme befolkningens lyst til at spare op og begrænse gældsætning. Kartoffelkuren bestod dels af indførelse af en række afgifter på almindelige forbrugsvarer, dels af en renteafgift på 20 % på alle forbrugslån i banker, finansieringsvirksomheder og andre konto- og afbetalingsordninger. Den forhøjede renteafgift gjaldt også for allerede tegnede lån, og loven fik derfor en tilbagevirkende kraft.
I juni 1985 indgik Firkløverregeringen et stort skatteforlig med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre. De personlige indkomstskatter blev lettet over hele indkomstskalaen, men særligt i den lave ende. Marginalskatteprocenten blev sænket fra 78 % til 68 %, og selskabsskatten blev forøget fra 40 % til 50 %. Skatten på renteindtægter blev sat ned for at motivere danskerne til at spare op, og der blev saneret i skattefradragsordningerne, hvilket skulle fjerne incitamentet til at gældsætte sig.
Den 1. april 1987 vedtog regeringen med støtte fra Det Radikale Venstre et lovforslag, der endeligt afskaffede dyrtidsreguleringen, der automatisk regulerede lønnen i takt med prisudviklingen. Dyrtidsreguleringen var en af de væsentligste årsager til inflation, og Poul Schlüters regeringer havde flere gange suspenderet ordningen midlertidigt, senest ved forliget i 1984 med Det Radikale Venstre. Afskaffelsen af ordningen var en indgriben i et område på arbejdsmarkedet, der var dækket af aftaler mellem arbejdsmarkedets parter (den danske model), og derfor mødte regeringen principiel kritik for tiltaget. Kritikken blev dog dæmpet af, at reallønnen for første gang siden 1980 var stigende og inflationen aftagende.
Den økonomiske politik var i fokus også under valgkampen forud for valget i 1984. På billedet ses finansminister Henning Christophersen fra Venstre forklare, hvorledes regeringen sparede flere penge end Socialdemokratiet. Christophersen var iøvrigt iført tweed på sine rådgiveres opfordring for at fremstå mere folkelig. Foto: Ritzau Scanpix
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.