Kvinders adgang til universitetet, 25. juni 1875

Kilder

Kildeintroduktion:

Med "Anordning angaaende Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet" af 25. juni 1875 blev det tilladt kvinder at tage studentereksamen og studere ved Københavns Universitet.

Den direkte anledning til anordningen (en administrativ regelændring uden om lovgiver) var en ansøgning indsendt af Nielsine Nielsen (1850-1916) året forinden, hvor hun anmodede om dispensation til at tage studentereksamen med henblik på at studere lægevidenskab. Det var dog på forhånd ventet, at dette spørgsmål før eller siden ville blive aktuelt, da kvinder havde adgang til universitet i andre lande, bl.a. USA og Sverige. Regeringen brugte Nielsens ansøgning som anledning til at tage principiel beslutning til spørgsmålet.

Den foreslåede ændring blev sendt til høring på universitetet, der endte med at anbefale kvinders adgang, selv om spørgsmålet også mødte modstand undervejs. Og selv om anordningen af 25. juni 1875 tillod kvinder at studere ved universitetet, var der fortsat en række begrænsninger.

Kvinder fik ikke adgang til: 1) den lærde skole, hvorfor de inden universitetet måtte læse til studentereksamen ved privatundervisning, 2) at tage teologisk embedseksamen, 3) ansættelse i statens embeder, selv om kvindelige læger godt måtte praktisere, og 4) universitetets stipendiemidler, der gav økonomisk støtte til studierne.

Nielsine Nielsen begyndte at læse til læge i 1877 og blev færdig med studierne i 1885. Hermed blev hun Danmarks første kvindelige akademiker og læge. 

Anordning angaaende Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet.


Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gjøre vitterligt: Vi ville allernaadigst have anordnet følgende Bestemmelser angaaende Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet:

§ 1.

Det tillades Kvinder at erhverve akademisk Borgerret ved Kjøbenhavns Universitet.

§ 2.

De Kvinder, der ønske at indskrives ved Universitetet, have, ligesom de mandlige Studerende, der ere forberedte ved Privatundervisning, i Overensstemmelse med de gjældende Forskrifter at underkaste sig Afgangsexamen for Studerende enten ved en offentlig lærd Skole[1] eller ved en Privatskole, der har Tilladelse til at afholde Afgangsexamen.

§ 3.

De ved Universitetet indskrevne kvindelige Studerende have samme Adgang, som de øvrige Studerende, til Studiet af de af dem valgte Fag og til at indstille sig til de ved Universitetet anordnede almindelige Prøver og akademiske Grader, naar de i enhver Henseende opfylde de samme Fordringer, som stilles til de mandlige Studerende, saavel med Hensyn til de forudgaaende Prøver og det forberedende Studium, som til selve de afsluttende Fakultetsprøver og Disputatser[2]. Dog skulle kvindelige theologiske Studerende ikke have Adgang til at indstille sig til theologisk Embedsexamen eller til at erhverve akademiske Grader ved det theologiske Fakultet, men deres Studier afsluttes ved en særlig Religionsprøve, hvis Indhold og Beskaffenhed fastsættes af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Kvindelige theologiske Studerende skulle ikke have den Adgang til at bestige Prædikestolen, som ved Lovgivningen er tillagt mandlige theologiske Studerende.[3] Ved de afsluttende Fakultetsprøver eller akademiske Grader skal der ikke være erhvervet nogen Adkomst for Kvinder til offentlig Embedsansættelse.

§ 4.

Ved Erhvervelsen af akademisk Borgerret opnaae kvindelige Studerende ikke nogen Adgang til de hidtilværende akademiske Beneficier og Understøttelser.

Hvorefter alle Vedkommende sig have at rette.

Givet paa Amalienborg, den 25de Juni 1875.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R.

(L. S.)[4]

Fischer[5].

 


Ordforklaringer:

[1] Den lærde skole: gymnasiet. Den lærde skole to over efter latinskolerne i starten af 1800-tallet og eksisterede frem til 1903, hvor de blev omdannet til gymnasier. Ved den lærde skole tog man studentereksamen, der var adgangsgivende til universitetet. Da kvinder med anordningen af 14. juni 1875 ikke fik adgang til den lærde skole, måtte de læse til studentereksamen ved privatundervisning.

[2] Disputats: akademisk afhandling.

[3] Lovgivningen tillod ikke kvindelige præster. Kvinder kunne læse fag på teologi med henblik på at blive religionslærere.

[4] L.S.: 'Loco Sigilli', der angiver lakseglets placering.

[5] J.C.H. Fischer (1814-1885): Kirke- og Undervisningsminister 1875-1880 under regeringen J.B.S. Estrup. Dansk politiker; valgt til Folketinget 1852-54 og 1855-66 for Bondevennerne; valgt til Landstinget 1866-1875 for Højre.

Om kilden

Dateret
25.06.1875
Oprindelse
Rigsarkivet; Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, 3. kontor; Fra sagen med journalnummer S-40-1874
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
22. april 2020
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk