Kongelig erklæring angående rigets forfatningsmæssige ordning, 28. januar 1852

Kilder

Kildeintroduktion:

Frederik 7.s kongelige erklæring af 28. januar 1852 var et led i afslutningen af Treårskrigen 1848-50.

Selvom Danmark i løbet af 1850 havde nedkæmpet den slesvig-holstenske oprørshær og derved fået kontrol med det meste af Slesvig, stod man stadig med to problemer: For det første havde Det Tyske Forbund og Preussen overtaget kontrollen af hertugdømmet Holsten. For det andet havde den danske konge ingen arvinger, hvorfor man skulle bruge de europæiske stormagters accept af en ny dansk konge for alle delene af Frederik 7.s (født 1808, regent 1848-1863) rige.

For at opnå Østrigs og Preussens tilslutning til at trække sig ud af Holsten og anerkende en ny dansk tronarving førtes der en række forhandlinger med de to lande i 1851. Kernen i disse var, at Danmark gav tilsagn til de to magter om ikke at ville indlemme Slesvig i det danske kongerige, hvilket havde været årsagen til Treårskrigens udbrud. Til gengæld skulle båndene mellem Slesvig og Holsten så også ophæves, så Slesvig ikke var knyttet tættere til Holsten, end det var til kongeriget.

Aftalerne mellem Danmark, Østrig og Preussen var ikke egentlige traktater og havde en tvivlsom juridisk status. Dette gav anledning til megen diskussion i de kommende år, og det påståede brud på aftalerne blev en del af Preussen og Østrigs officielle forklaringer på, at de gik i krig med Danmark i 1864.

Som en art stadfæstelse af aftalerne udstedte den danske konge denne erklæring af 28. januar 1852, der sammen med brevvekslingerne med Preussen og Østrig ofte kaldes "Aftalerne fra 1851-52". Erklæringen er holdt i en form, hvor det er den danske konge, der udsteder den af egen fri vilje, og den har således ikke karakter af et løfte. Samtidig nævner den heller ikke specifikt, at Slesvig ikke må indlemmes i kongeriget, men den beskriver i stedet, hvordan de dansk institutioner nu skal indrettes, så man kan indføre en helstat, hvor alle rigets dele får en fælles forfatning.

Aftalerne fra 1851-52 og herunder den kongelige erklæring tilfredsstillede Preussen og Østrig, og den var dermed medvirkende til at de underskrev Londontraktaten i maj 1852, hvor de europæiske stormagter anerkendte den nye danske tronarving (den senere Christian 9.) og "det danske monarkis integritet".

Allerhøjeste Kundgørelse.

Vi FREDERIK VII, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gøre vitterligt for alle Vore kære og tro Undersaatter:

Os er allerunderdanigst foredraget, at de i forrige Aar, ifølge Vort allerhøjeste Manifest af 14de Juli 1850, i Flensborg sammenkaldte ansete Mænds Forhandlinger ikke have ført til den af Os tilsigtede Overensstemmelse angaaende Vort Monarkis vigtigste Anliggender og navnlig angaaende Vort Hertugdømme Slesvigs Stilling i samme.

Vi have derfor ikke villet bygge videre paa Resultaterne af disse Forhandlinger, men derimod taget den allerhøjeste Beslutning, at der med Ordningen af Vort Monarkis Anliggender skal, under Bibehold og videre Udvikling af de Indretninger, som enten omfatte alle sammes Dele, eller som ere grundlagte for enkelte af disse, skrides frem i den Aand at opretholde og forbedre de retlig bestaaende Forhold.

Ligesom derfor den uformindskede Opretholdelse af Vort Monarki i dets hele territoriale Omfang vil, med de europæiske Stormagters Bistand, blive sikret for Fremtiden, saaledes skal ogsaa Forbindelsen imellem Monarkiets forskellige Dele til et velordnet Hele opretholdes og befæstes, foreløbig igennem de fælles Anliggenders Bestyrelse ved fælles Autoriteter, og dernæst igennemen for Behandlingen af de fælles Anliggender fælles Forfatning, til hvis Indførelse Vi snarest muligt ville foretage de fornødne Skridt.

For Fremtiden skulle derfor de Anliggender fra alle Monarkiets Dele, som tidligere bleve afgjorte, eller Os allerunderdanigst foredragne af Departementet for de udenlandske Sager, af General-Kvartermesteren, af Generaladjudanterne for Land- og Søetaten, af General-Kommissariats-Kollegiet, af Admiralitets og Kommissariats-Kollegiet, af Finansdeputationen, af Direktionen for Statsgælden og den synkende Fond, samt af Generalpostdirektionen, saavelsom de tidligere under Rentekammerets første og anden Sektion hørende Sager, forsaavidt disse angaa Skatte- og Afgifts- eller Oppebørsels- og Regnskabsvæsenet, og de tidligere under General-Toldkammer og Kommerce-Kollegiet hørende egentlige Trold- og Kolonialsager, -hvilke samtlige Anliggender, forsaavidt de angaa Kongeriget Danmark, allerede ere gaaede over til de bestående Ministerier -, behandles af Udenrigsministeriet, Krigsministeriet, Marineministeriet og Finansministeriet, efter de bestaaende Forskrifter og saaledes, at disse Ministeriers Virkekreds skal,ligesom tidligere Tilfældet var med de forannævnte Autoriteter, der stode umiddelbart under Os, udstrække sig til alle Vort Monarkis Dele.

Virkekredsen for Ministerierne for Kongeriget Danmark: Justitsministeriet, Indenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, forbliver uforandret.

De tidligere under det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli hørende Sager, de fra Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg indkommende Sager, som tidligere henhørte under Rentekammeret eller under General-Toldkammer og Kommerce-Kollegiets 3die Sektion - med Undtagelse af de til Marineministeriet overgaaede Fyr-Sager og de til Udenrigsministeriet overgaaede Konsulat-Sager -, saavelsom de tidligere under den slesvig-holstenske Regering hørende Forretninger skulle, efter de bestaaende Forskrifter, for Fremtiden varetages af Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig forsaavidt de angaa dette Hertugdømme, og af Ministeriet for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg forsaavidt de angaa disse tvende Hertugdømmer, og skulle derhos de Sager, der angaa de for Hertugdømmerne Slesvig og Holsten fælles ikke-politiske Indretninger og Anstalter, navnlig Universitetet i Kiel, Ridderskabet, den slesvig-holstenske Kanal, Brandforsikringsvæsenet, Straffeanstalterne, Døvstummeinstitutet og Daareanstalten, behandles kollegialt af Ministeren for Hertugdømmet Slesvig og Ministeren for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg.

Samtlige Vore Ministerier skulle have deres stadige og Udelukkende Sæde i Vor Kongelige Hoved- og Residensstad København.

Samtlige Vore Ministre udgøre Vort Geheime-Statsraad, i hvilket Vi ogsaa for Fremtiden ville føre Forsædet, og i hvis Møder Vor højstelskelige Onkel, Hans Kongelige Højhed Arveprinsen, vil, ligesom forhen, tage Del. Med Hensyn til Vort Geheime-Statsraads Omraade og Forretningsorden skal det indtil videre have sit Forblivende ved de tidligere Regler. Protokollen skal føres af Statssekretæren.

Ministeren for Hertugdømmet Slesvig og Ministeren for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg ere Os alene ansvarlige for deres Embedsførelse. De øvrige Ministres Ansvarlighed overfor den danske Rigsdag er indskrænket til den Del af deres Embedsvirksomhed, som angaar Kongeriget Danmark i Overensstemmelse med den danske Grundlovs § 18.

I Medfør af § 21 i Grundloven have Vi udnævnt Vor Udenrigsminister til, indtil videre, at være Premierminister for Kongeriget Danmark.

Ligesom der ikke kan være Tvivl om Vor' faste Villie, ubrødelig at holde den danske Grundlovs Bestemmelser, saaledes ville Vi ogsaa ad forfatningsmæssig Vej lade Provinsialstænderne for Vort Hertugdørnme Slesvig, saavelsom Provinsialstænderne vor Vort Hertugdømme Holsten, blive en saadan Udvikling tildeel, at ethvert af disse Hertugdømmer erholder, med Hensyn til sine hidtil under de raadgivende Provinsialstænders Virkekreds hørende Anliggender, en stændersk Repræsentation med besluttende Myndighed.

Til Opnaaelsen af dette Øjemed ville Vi derfor lade Lovudkast for hvert især af begge de nævnte Hertugdømmer udarbeide og forelægge for sammes Provindsialstænder til Betænkning i Overensstemmelse med § 8 i den almindelige Lov af 28de Maj 1831 og Slutningsbestemmelsen i Forordningerne af 15de Maj 1834.

Det Lovudkast, der i bemældte Øjemed vil blive udarbeidet for Hertugdømmet Slesvig, skal i Særdeleshed indeholde de til at yde og sikre den danske og den tyske Nationalitet i dette Hertugdømme fuldkommen Ligeberettigelse og kraftig Beskyttelse nødvendige Bestemmelser.

Suspensionen af den slesvig-holsten-Iauenborgske Overappellationsrets Virksomhed, med Hensyn til Hertugdømmet Slesvig, vedbliver. I det Øjemed, definitivt at indskrænke denne højeste Domstols Kompetence til Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg, vil der blive de først sammentrædende Provinsialstænder-Forsamlinger forelagt Lovudkast til Betænkning.

Provinsialstænderne for Hertugdørnmet Slesvig og Provinsialstænderne for Hertugdømmet Holsten blive snarest muligt, efter Udløbet af den nuværende, med dette Aar ophørende Valgperiode, at sammenkalde, efterat først nye Valg af Deputerede ere foretagne. Disse Valg skulle i de Distrikter af Hertugdømmet Slesvig, som ere i Belejringstilstand, først finde Sted efter dennes Ophævelse. Den Hans Durchlauchtighed Hertugen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg tillagte arvelige Virilstemme i den slesvigske Provinsialstænder-Forsamling falder bort. Fri og ubetinget Benyttelse af det danske og det tyske Sprog i Hertugdømmet Slesvigs Provinsialstænder-Forsamling vil allerede blive tilstedet i den først sammentrædende Forsamling, og vil der af Os blive truffet den dertil fornødne Foranstaltning.

Saasnart Vor landsherlige Magt er bleven fuldkommen genoprettet i Vort Hertugdømme Holsten, skal dette Hertugdømme styres efter de retlig bestaaende Love, hvilke ikkun ad forfatningsmæssig Vej skulle blive forandrede; i det Øiemed at tilvejebringe et fælles Toldsystem for hele Monarkiet skal da ufortøvet det fornødne blive indledet til Ophævelse af Toldlinien ved Eideren; den i nogle Distrikter af Hertugdømmet Slesvig bestaaende Belejringstilstand skal da blive ophævet, og det for dette Hertugdømme under 10de Mai 1851 udfærdigede Patent angaaende Amnesti blive underkastet en omfattende Revision. Dem, som herefter fremdeles vedblive at være udelukkede fra Amnesti, skal det ej heller blive tilladt at opholde sig i de øvrige Dele af Vort Monarki, medens derimod de, som ikke udelukkes fra Amnestien, skulle kunne frit og uhindret vende tilbage til Hertugdømmet Slesvig.

Med Hensyn til Vort Hertugdømme Lauenborgs Forfatning ville Vi, efter forudgaaende forfatningsmæssig Forhandling med Vort tro Ridder- og Landskab, bringe Vore allerhøjeste Beslutninger til offentlig Kundskab.
Vort Forhold som Medlem af det tyske Forbund for Hertugdømmerne Holsten og Lauenborg forbliver uforandret.

Vi forvente tillidsfuldt, at Vore kære og tro Undersaatter i alle Vort Monarkis Dele ville i Forestaaende se et nyt Bevis paa Vor landsfaderlige Omsorg, som med lige Kærlighed omfatter dem alle, og haabe, at det, med den Almægtiges Bistand, skal lykkes os at sikre de under Vort Scepter forenede Lande en lykkelig Fremtid.

Givet paa Vort Slot Kristiansborg, den 28de Januar 1852.
Frederik R.
(L. S.)

REVENTLOW-CRIMINIL. C. MOLTKE. C. F. HANSEN. C. A. BLUHME.

W. C. E. SPONNECK. STEEN BILLE. P. G. BANG. A. W. SCHEEL.

Om kilden

Dateret
28.01.1852
Oprindelse
Neergaard, Niels: Under Junigrundloven en fremstilling af det danske folks politiske historie fra 1848 til 1866, bind 1 (1892)
Kildetype
Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. oktober 2013
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk