Kerteminde

Artikler

Det er uvist, hvornår Kerteminde er anlagt, men den er formentlig opstået som fiskerleje og handelsplads.

Middelalderbyen

Klemt af nabobyerne Nyborg og Odense var byens opland begrænset til Hindsholm, som dengang næsten var en ø, samt de nærmeste sogne, men beliggenheden ved Storebælt var en vigtig handelsmæssig fordel. Kerteminde fik som den sidste fynske by købstadstatus i 1413

Købstaden 1536-1850

Allerede i 1400-tallet nød Kerteminde godt af Odenses dårlige havn. Odense-købmændene brugte nemlig i vidt omfang Kerteminde som vinterhavn, og fra omkring 1580 fungerede byen decideret som vigtigste udskibningshavn for Odense. Søfarten gavnede derfor Kertemindes handel betydeligt, og byen havde desuden et omfattende fiskeri og en betydelig ølbrygning. Dette til trods forblev Kerteminde i 1500-tallet og 1600-tallet forholdsvis lille (640 indbyggere ved folketællingen i 1672). Den generelle krise, som fra midten af 1600-tallet ramte de fleste danske byer, blev afgørende for Kerteminde, fordi byen var så afhængig af Odense. I 1700-tallet stagnerede Kerteminde fuldstændigt, og med etableringen af Odenses egen havn omkring 1800 var Kertemindes nøgleposition fortid. I 1800-tallet fik byen nogen fremgang inden for især fiskeriet, og både havn og oplandsveje forbedredes.

To kort over Kerteminde tegnet med 100 års mellemrum.

Kort over Kerteminde tegnet med 100 års mellemrum. Til venstre af Hejde i 1799, mens det højre er af Berggreen og noget mere detaljeret. Her kan man blandt andet se det relativt nybyggede epidemisygehus i byens udkant. Foto: Wikimedia Commons

Industrialisering og byvækst

Fra midten af 1800-tallet opstod de første industrivirksomheder inden for metalindustrien, men byen havde ved århundredes slutning kun en håndfuld mindre industrivirksomheder, mens fiskeri og søfart stadig havde en væsentlig betydning. Havnen blev modsat så mange andre danske havne ikke udbygget nævneværdigt i det 19. århundrede, hvilket dog også kan skyldes den relativt gode beskaffenhed, den allerede var i.

Tornøes Hotel i Kerteminde set fra syd.

Tornøes Hotel i Kerteminde set fra syd. Hotellet har ligget på samme placering ved den gamle havn siden 1965. Billedet er fra før år 1900. Foto: Kerteminde Byhistoriske Arkiv.

Industribyen 1900-1970

Jernbaneforbindelsen til Odense i 1900 skabte øgede afsætningsmuligheder for fiskeriet, og også metal- og levnedsmiddelindustrien voksede. I løbet af 1900-tallet blev Kertemindes fiskerihavn den største på Fyn. Kerteminde udviklede sig efterhånden til at blive en forholdsvis vigtig industriby (jernstøberi, mølleri, hermetikfabrik m.m.), og cirka halvdelen af den 3.800 personers store befolkning i 1950 ernærede sig ved industri og håndværk. Oplandshandelen var også ganske betydelig, selvom Odenses nærhed til stadighed var hæmmende i den henseende.

Efter industrien 1970 til i dag

Den korte afstand til Odense, der igennem hele Kertemindes historie har været både en gevinst og en hæmsko, har i de seneste år bevirket, at Kerteminde er blevet en yndet turistby. Havnen er Fyns vigtigste fiskerihavn med både fiskeauktion og fødevareindustri, mens maskinindustrien stadig er anseelig. Efter strukturreformen i 2007 fortsatte Kerteminde med at være kommunecenter efter sammenlægningen af Kerteminde, Munkebo og Langeskov kommuner. Byens indbyggertal, der igennem hele det 20. århundrede steg jævnt, blev i 2004 opgjort til 5.671.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1400 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1400 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk