Kalundborg

Artikler

Den naturlige havn for enden af fjorden skabte allerede i vikingetiden et mindre bysamfund. Omkring 1170 byggedes en borg på den højtliggende bakke med navnet Kalundborg. Ved borgen etableredes der hurtigt et befæstet byområde, og efterhånden opstod også bydelen Kordel neden for bakken.

Middelalderbyen
I 1341 blev borgen overtaget af kong Valdemar Atterdag, der udvidede borgen væsentligt og benyttede den flittigt som residens og til at afholde rigsmøder. Kalundborgs ældste kendte købstadsprivilegier blev givet i 1443, men allerede da var Kalundborg blandt Sjællands største byer.

Købstaden 1536-1850
I 1500-tallet var byen ikke længere kongelig residensstad, og befæstningen mistede sin militære betydning. Kalundborg bestod nu af højbyen og nederbyen. Der opstod i 1600-tallet et betydeligt handelsstrøg i nederbyen langs hovedvejen fra oplandet. Byen blev desuden fra 1600-tallet et vigtigt færgested for overfarten til Jylland. Sidst i 1700-tallet fik byen økonomisk fremgang med eksport af korn til Norge og senere også til England. I slutningen af 1700-tallet kom den nye landevej til Holbæk og København.

Kobberstik af Kalundborg omkring 1799. Fra: Dannemarks Kiøbstæder og Slotte i Kobbere af Bruun

Industrialisering og byvækst
Kalundborgs status som områdets vigtigste færgested måtte vige til fordel for Korsør, da denne by fik jernbaneforbindelse til København allerede i 1856. Kalundborg måtte nøjes med dampskibsfart til hovedstaden, indtil jernbanen åbnede 1874. Herefter voksede Kalundborgs betydning som færgested på ny, og der etableredes flere industrivirksomheder i byen. Heriblandt var et bayersk- og hvidtølsbryggeri, som blev etableret i 1881 og i løbet af nogle årtier blev en af byens større industrier.

Industribyen 1900-1970
Havnen blev udvidet løbende i 1900-tallet, og under 1. verdenskrig havde byen et skibsværft, som dog kun fik en kort levetid. I 1940 etableredes byens oliehavn og olieraffinaderi, men det var først fra 1960’erne, at industriudviklingen for alvor kom i gang med etableringen af flere store virksomheder. En af disse var Novo Nordisk, som stadig ligger i byen. I takt med denne industrialisering blev havnen, som er dyb og næsten altid isfri, flere gange udvidet.

Efter industrien 1970 til i dag
I takt med den sene industrialisering steg indbyggertallet igennem 1970’erne, hvorefter det stagnerede i 1980’erne og fremefter. Det var også især i 1960’erne og 1970’erne, hvor indbyggertallet steg fra cirka 10.000 til cirka 15.000, at byen blev udvidet. Byen vedblev med at være præget af industri og i høj grad domineret af få, store virksomheder, såsom Novo Nordisk, Novozymes og Statoils Raffinaderi. Kalundborg var kommunecenter før strukturreformen i 2007 og er det også efter reformen.

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
800 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
800 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk