Introduktion til senmiddelalderen, 1340-1523

Film

I denne film giver Jeppe Büchert Netterstrøm en introduktion til senmiddelalderen i perioden 1340 til 1523. Senmiddelalderen bliver ofte betragtet som en krisernes tid. Perioden var da også præget af mange kriser: Pest og krige hærgede Europa, klimaet blev koldere, og kirken var præget af intern splittelse. Men senmiddelalderen var også en periode med fremgang. I Danmark fik bønder og borgere bedre forhold og oplevede økonomisk fremgang. Den danske kongemagt blev styrket både indadtil, på bekostning af adelige og kirkelige magthavere, og udadtil, en udvikling, der kulminerede med etableringen af Kalmarunionen i 1397.

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie.     

Klik på 'CC' og vælg 'Dansk' eller 'Engelsk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.

Om filmen

Forfatter(e)
Jeppe Büchert Netterstrøm
Tidsafgrænsning
1340 -1523
Medietype
Film
Sidst redigeret
20. september 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk