Introduktion til perioden 'fra enevældig helstat til nationalstat', 1814-1914

Film

I denne film introducerer Claus Møller Jørgensen til nogle af de mange udviklinger, Danmark undergik i perioden mellem 1814 til 1914. I 1814 afsluttedes Napoleonskrigene, og Danmark måtte afstå Norge. Udover en række kolonier og bilande var det danske rige nu en enevældig helstat bestående af kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Fra midten af 1800-tallet opløstes den enevældige helstat. Danmark fik med Junigrundloven i 1849 en fri forfatning og blev med krigsnederlaget i 1864 til en nationalstat. Den politiske udvikling herefter var præget af udviklingen af politiske partier. Der skete samtidig en modernisering og industrialisering af landbruget bygget op omkring andelsorganisering, og efter 1870 suppleret af en urban industrialisering. Perioden var præget af sociale forskelle i livsvilkår for de forskellige klasser på landet og i byerne og af, at en stigende del af befolkningen bosatte sig i byer, hvor en arbejderklasse var i udvikling. Fattigdom var udbredt, men især middelklassen – gårdejerne på landet og det bedre borgerskab i byerne – oplevede materiel fremgang.

Filmen er en del af Aarhus Universitets onlinekursus i danmarkshistorie

Klik på 'CC' og vælg 'dansk', hvis du vil se filmen med undertekster.

Se flere film i danmarkshistorien.dk's filmarkiv.

Om filmen

Forfatter(e)
Claus Møller Jørgensen
Tidsafgrænsning
1814 - 1914
Medietype
Film
Sidst redigeret
22. september 2021
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk