Horsens

Artikler

Horsens er anlagt på Horsnæs ved en naturlig åhavn. Stedet har været bebygget i hvert fald siden 900-tallet, og Horsens var møntsted i 1100-tallet.

Middelalderbyen

Det er uvist, hvornår byen blev købstad, men den var i 1200-tallet en ret stor by, og sikkert er det, at byen havde kongernes bevågenhed, ligesom den jævnligt fik kongeligt besøg.

Købstaden 1536-1850

I 1500-tallet oplevede byen gode tider, og byen voksede ud over de middelalderlige volde. Fra midten af 1600-tallet blev Horsens imidlertid ramt af nedgang, og navnlig havnen var i en elendig tilstand. Desuden havde byen store problemer med ulovlig handel. I slutningen af 1700-tallet iværksattes en omfattende forbedring af havneforholdene, og vejene fra oplandet blev ligeledes forbedret. Det begyndte nu at gå fremad for Horsens, og de første fabrikker blev oprettet i byen.

Industrialisering og byvækst

Fra 1830'erne satte et mere stabilt opsving ind, og byen fik adskillige industrivirksomheder, deriblandt provinsens første jernstøberi i 1830. Horsens blev station på den jyske længdebane i 1868, og byen blev udgangspunkt for flere privatbaner i løbet af de følgende årtier. I slutningen af århundredet havde Horsens flere store industrivirksomheder, heriblandt Crome & Goldschmidts Fabrikker, der var et spinderi og væveri med ca. 850 medarbejdere. Befolkningsudviklingen var kraftig i Horsens, hvor indbyggertallet blev næsten tidoblet fra cirka 2.400 til cirka 22.000. I 1901 var Horsens således Danmarks femtestørste by.

Industribyen 1900-1970

Byens vækst fortsatte ind i 1900-tallet, hvor byens havneanlæg blev moderniseret, og åen blev overdækket. Horsens havde en betydelig industri, og den var desuden en ret stor handelsby. Omkring 1960 var en af de største industrigrene nærings- og nydelsesmiddelindustrien, med en virksomhed som Horsens Andels-Svineslagteri i spidsen. Horsens har altid haft et naturligt stort opland, men kom i højere og højere grad ind i hård konkurrence med Aarhus, som den lå noget i skyggen af.

Horsens anno 1941. Optagelserne viser først torvet, hvor forsikringsselskabet Haand i Haand lå. Dernæst Jørgensens Hotel på Søndergade 17 og til sidst Bygholm Slot på Schüttesvej 17. Fra danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.  

Efter industrien 1970 til i dag

Indbyggertallet er steget igennem hele århundredet bortset fra en lille nedgang i 1980'erne. Det betyder, at der var cirka 50.000 indbyggere i Horsens i 2004. Efter 1970 er byen blevet udvidet betragteligt, især med store boligområder mod syd. Havnen er stadig vigtig, ikke mindst som importør af træ fra Sverige og Finland, hvilket byen er førende inden for. Vigtigt for byen er også den lette adgang til motorvej E45. Horsens' trafikalt centrale placering betyder bl.a., at byen stadig er en vigtig industriby, hvilket også ses af, at Danish Crown i 2005 åbnede et stort slagteri nord for byen med ca. 1.300 ansatte. Serviceerhvervene, der i 2002 beskæftigede 49 procent af arbejdsstyrken, er også bredt repræsenteret i form af sygehus, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst Horsens Statsfængsel, der har ligget i byen siden 1853 (oprindelig en straffeanstalt, der nu er lukket).

Kort over danske købstæder

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
900 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
1. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk