HØR: Dialekt fra Landet Sogn på Tåsinge i det Sydfynske Øhav

Lydklip

Kildeintroduktion:

Denne dialekt er fra Landet Sogn på øen Tåsinge i det Sydfynske Øhav. Indtaleren er født i 1885, optagelsen er fra 1972. Indtaleren fortæller her, om den gang hun var forlovet og gerne ville giftes, men manglede et sted at bo. En nabo, 'Klausmanden' (egentlig Klausmann), havde et hus til salg. Optagelsen er nedskrevet og tillempet nudansk i teksten herunder. Nedenfor teksten ses et oversigtskort med de danske dialektgrupperinger. Dialekten fra Landet Sogn tilhører sprogområdet Sydfynske Øer.

    


Transskription:

(...) så gik mor hen og sagde det til ham, at "jeg har hørt at du vil sælge dit hus, og nu lader det jo til, at Ane Kirstine hun vil giftes". - Nå, ja. - "Nå, her har jo ellers været én ude fra Gesinge og set på huset, så jeg ved ikke, det bliver vist ikke hende der får det, det bliver jo nok den ude fra Gesinge der får vort hus".

- Nå. - Så én aften, så var jeg og min bror Martin, vi var ene hjemme. Og så lige på én gang så er der nogen og tager i dørene (...) Og vi blev jo sådan en lille bitte bange, for vi var ikke vant til at være ene hjemme, for far og mor de var jo mest hjemme hos os, men den aften da var vi nu ene.

Nå, så kom den mand jo ind. Så siger - da var det Klausmanden - det var Klausmanden. Og jeg gren [dvs. grinede]. Så tænkte jeg, "nu, nu vil han sælge sit hus til os lige godt". Ja, det ville han.

Vi sagde ikke et ord. Så kom han ind. "God aften. Ja jeg kom med et sav, om jeg ikke kunne få Kristian til at file mig det sav". - "Jae, men han er ikke hjemme i aften. Men han kommer jo da hjem igen, de er nede hos Lavs Riecks", sagde jeg. - Nå, ja. - "Så kunne jeg jo da - så kan jeg jo sætte savet her". - Men så siger han - så vendte han sig om, så siger han: "Jeg ved så ikke om I vil have det hus (...)".

Oversigtskort over dialektgrupperinger
Oversigtskort over dialektgrupperinger.

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
18. september 2009
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk