HØR: Dansk Kvindesamfund inviterer afrikanske kvinder til Danmark

Lydklip

Kildeintroduktion:

Interviewet her omhandler Dansk Kvindesamfunds kurser på den Internationale Højskole i Helsingør. På kurserne deltog både afrikanske og danske kursister og foredragsholdere. Dansk Kvindesamfund blev stiftet i 1871 som den første danske kvindesagsforening. Fra slutningen af 1950'erne samarbejdede foreningen med grønlandske kvindesagsforeninger, og i 1970'erne udvidede Dansk Kvindesamfund sin internationale kursusvirksomhed til også at omfatte udviklingslande. Der blev afholdt en række kurser hovedsagelig for afrikanske kvinder, både i Danmark og i Vestafrika. Dansk Kvindesamfunds kursusvirksomhed og oplysningsarbejde om kvinder i udviklingslande blev efter få år meget omfattende, og organisationen Kvindernes U-landsudvalg, KULU, blev oprettet som en selvstændig organisation i 1976.

    

Transskription: 

Det drejede sig om fem vestafrikanske lande: Ghana, Gambia, Liberia, Nigeria og Sierra Leone. Og så skulle der være 20 – fire fra hvert land, og så skulle der være 20 danskere. Og det blev det til, det blev holdt på Den Internationale Højskole i Helsingør og Højstrupgård, den, der ligger under Den Internationale Højskole, og det blev et utrolig godt og velfungerende seminar.

De passede meget godt sammen, det var nogenlunde samme sociale standard, økonomiske, og det var mange af de der markedskvinder fra Ghana, der var også fra Gambia og fra Liberia, men de har jo forskellige kulturer, men det blev alligevel et meget, meget godt og homogent kursus.

Der var danske foredragsholdere hver dag, og der var en afrikansk foredragsholder, lige efter [at] det var en dansk og en afrikansk og en dansk og en afrikansk, så det samme emne blev taget op, og der var mange vanskelige emner, bl.a. med fødsel og med hensyn til prævention og alle de ting der, det var vi også inde på.


Ghana 1978
Ghana 1978. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Ghana 1978
Ghana 1978. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Lydklip

Oprindelse
Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Erindring
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
4. januar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk