Kilder
Kildeintroduktion:
I dette lydklip høres Christian 10.s tale i anledning af årsdagen for Danmarks befrielse af britiske tropper den 5. maj 1945 efter fem års tysk besættelse. I talen giver Christian 10. udtryk for den specielle følelse af frigørelse man oplevede efter befrielsen. Han takker efterfølgende de allierede for at have givet Danmark friheden og de danskere i ind- og udland, som gjorde Danmarks navn ære samt alle dem som mistede livet i kampen for den danske frihed. Han sender ligeledes en særlig hilsen til de dansksindede i Sydslesvig, hvis skæbne ligger ham stærkt på sinde. Afslutningsvis takkes de danskere, som var med at sikre Danmarks omdømme ude i verden, hvorigennem tilliden til Danmark blev fæstnet.
Christian 10. i 1946. Fra Dansk Lydhistorie,
Statsbiblioteket.