Herregården Bidstrup i slutningen af 1700-tallet: Mad og drikke

Artikler

I slutningen af 1700-tallet boede Karen Rosenkrantz de Lichtenberg på godset Bidstrup ved Randers. Karen blev enke i 1777, og drev derefter godset alene. Hun efterlod sig en mængde regnskaber og dagbøger, der giver et fascinerende indblik i livet til hverdag og fest for en aktiv og arbejdsom herregårdsfrue.
Karens regnskaber er fantastiske kilder til hvad der blev spist og drukket på Bidstrup. Uden at være overdrevent luksuriøs har herskabets kost været både varieret og spændende, mens tjenestefolkene måtte nøjes med en grovere kost.

Fisk og skaldyr

Alene af fisk og skaldyr er over tyve forskellige arter nævnt i kilderne. Der blev oftest købt sild, forskellige slags torsk, ål, gerne røgede, og flyndere, tit de såkaldte ’Riske Bøtter’, der hed sådan, fordi de kom fra Riga. Flere gange blev der købt krebs og laks og enkelte gange østers og karper, de sidste skulle nok sættes ud i dammen, inden de endte på middagsbordet. Karen leverede også selv en del fisk, da hun yndede at angle, altså lystfiske, når hun var på Søbygård, et lille gods hun og Hans Henrik ejede 10 km sydvest for Bidstrup.

Oksekød, flæsk og vildt

Karen gik gerne på jagt, og herskabet var ofte ude at skyde ænder, harer, hjorte og andet vildt. Bidstrup havde tillige en skytte ansat, der leverede vildt til herskabets bord. Der var brug for meget kød til den store husholdning, og dagbøgerne viser, at der ofte blev slagtet stude, svin og får på gården. Kødet blev spist fersk, som steg, eller i supper, ragouter eller postejer. Bidstrup havde et ishus, hvor det ferske kød kunne opbevares frossent. Ellers blev kødet saltet eller røget for at kunne holde sig. Efter Karen blev enke, blev der stadig oftere indkøbt oksekød, i 1782 købte hun f.eks. 33 lispund og 81,5 pund oksekød, det er lidt over 300 kg, og det var et ganske normalt niveau. Karen købte også flæsk, men ikke i nær samme mængder.

Spisestel af typen blå blomst svarende til det, der var på Bidstrup. Foto: Kirsten Nijkamp  

Fjerkræ

Bidstrup havde en hønsegård, hvor Maren Hønsepige samlede æg, og udover Marens faste løn gav Karen hende drikkepenge, et par skillinger pr. snes æg. I vintermånederne, hvor hønsene ikke lagde æg, blev der købt æg udefra. Husholdningen kunne ikke undvære æg i længere tid ad gangen. En del æg blev også udruget til kyllinger, men igennem samtlige år ses i regnskaberne drikkepenge til forskellige småpiger eller –drenge, der kom til køkkendøren med kyllinger, f.eks. 25. august 1771 "Drikke Penge til Een Pige fra Loptrop med 4 Kyllinger." Andre gange var det kalkunkyllinger, ænder eller gåseæg. En stor fjerkræsdelikatesse i 1700-tallet var kramsfugle: solsorte, drosler og sjagger. Da sønnen Gerdth blev 14 år fangede han kramsfugle til sin mor og fik betaling herfor.

Grønsager, bær og frugter

I Bidstrups køkkenhave blev der dyrket grønsager, og mange af dem blev solgt videre. Derfor kan man af indtægterne i regnskaberne se, at der blandt andet blev dyrket "Melonner, Jordbær og Jordfrugter [rodfrugter]." Jorden var også særligt egnet til asparges, og i 1781 blev der solgt 6.500 asparges. I haven havde Karen og gartneren bikuber, og en del af honningen blev solgt.

Sommerens bær og frugter blev syltet. Familien satte især pris på syltede kirsebær, og Karens svigermor betalte hende i 1789 for "8 Pd. Kirsebær og 8 Pd. Sukker at Sylte dem med." Syltningen krævede altså meget sukker, og i 1778 blev der i alt købt 525 kg sukker.

Mejeridrift

På godset Søbygård var der mejeridrift, dengang kaldet hollænderidrift, men efter salget af Søbygård efter Hans Henrik de Lichtenbergs fallit, blev Karen nødt til at købe smør og ost udefra. Mælken til madlavningen leverede gårdens 16 køer selv, og Gerdth havde sin egen ko.

Dette billede af en malkepige med sin ko hang i familiens palæ i Horsens. Karens søn Gerdth havde sin egen ko, da han var lille. Foto: Kirsten Nijkamp  

Brød og bagværk

Tjenestepigerne bagte selv gårdens rugbrød, og der blev spist mange rugbrød på Bidstrup ca. 24 pr. måned. Der gik også en del korn til grød, der var en daglig spise for tjenestefolkene. Hvedebrød blev købt i Randers, og det var tilsyneladende kun til herskabet. I de uger hvor Karen var væk, blev der nemlig ikke købt hvedebrød.

Karen var umådelig glad for tvebakker og kringler, der var faste indkøb flere gange om måneden. I de senere år forsvinder kringlerne brat fra regnskaberne, måske er Bidstrups kokkepige begyndt at bage dem, eller måske er Karen blevet for tyk?

Karen købte ofte fine sukkersager fra konditor Kruse i Randers, "Confectyrer, Sukker Pleskner, Candiserte Mandeler og Hviid Confect", og meget mere. Hos Kruse købte hun også søde drikke som for eksempel orangelikør. Ved juletid købte Karen gerne julekager, men aldrig før 24. december.

På marked

Karen elskede at gå på marked, og det var ofte større indkøb hun foretog sig, for eksempel i maj 1777 "2 Glas Cappris [kapers], 2 Glas Oliven, 4 Glas Provence Olie, 8 Pd. Castanier à 4 Sk[illing] 50 Stk. Pommerantzer à 6 Sk. 100 Stk. Citroner?à 4 Sk. 4 Pd. Figner à 10 Sk. 4 Pd. Confect Rossiner à 1 M[ar]k 2 Pd. Candicéret Pommerantz Skal." På markederne eller i de større købstæder købte Karen dyrebare krydderier som gurkemeje, ingefær, kanel, og en del forskellige olier, for eksempel bergamotteolie. Der blev også købt en del andre luksusvarer på Bidstrup, blandt andet nudler, soja og trøfler.

Øl og vin

Der blev dagligt drukket vin til måltiderne på Bidstrup. Af en købmandsregning fra 1782 ses det, at Karen dette år købte 928 liter rødvin. Da Karen var bortrejst nogle måneder må der resten af året gennemsnitligt være blevet drukket 3 liter vin om dagen. Det er imidlertid ikke så voldsomt, som det lyder, der var nemlig gæster på Bidstrup næsten hver dag. Der blev også indkøbt sød kirsebærvin til desserten samt likør til kaffen. Brændevin optræder jævnligt i regnskaberne, og dette blev ofte købt til tjenestefolkene.

Bryggerspigen bryggede godsets øl, og hun fik hver måned to tønder malt til brygningen. Humlen blev dyrket i haven, men enkelte gange blev der indkøbt 1 Lispd. 3 Pd. Fyhnske Humle. Tjenestefolkene drak øl og mjød, og da maden ofte var saltet for at øge holdbarheden, har det sikkert krævet en del øl til at skylle det ned med!

Chokolade og andre varme drikke

I anden halvdel af det attende århundrede var det på mode at drikke varm chokolade til morgenmaden. Det har Karen sandsynligvis også gjort, chokolade er i hvert fald et fast indkøb. Det blev ikke købt sammen med sukkerstadset hos Kruse i Randers, men derimod af omvandrende jøder: "Kiøbt af Samson Jøde Een bundt Cchokelade[sic]". Der blev ofte indkøbt kaffe, men kaffedrikning nævnes sjældent i dagbøgerne. Derimod blev der ofte drukket te i Hestehaven ved gæstebesøg.

I Bidstrups kældre står stadig dette madskab. Eksotiske og dyre madvarer som chokolade, kaffe, te og krydderier blev opbevaret aflåst. Foto: Kirsten Nijkamp  

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl
Tidsafgrænsning
1771 - 1796
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
31. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Hoff, Anette: Karen Rosenkratnz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber - hverdagsliv 1771-1796 på herregården Bidstrup og i Horsens (2009).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Rosanna Farbøl
Tidsafgrænsning
1771 - 1796
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
31. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Hoff, Anette: Karen Rosenkratnz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber - hverdagsliv 1771-1796 på herregården Bidstrup og i Horsens (2009).

Udgiver
danmarkshistorien.dk