Forordning om god orden ved hoveriet, 25. marts 1791

Kilder

Kildeintroduktion:

Med forordning om god orden ved hoveriet fra 1791 satte lovgivningen nye grænser for godsejerens myndighed over fæstebønderne. Forordningen var del af det større samlede kompleks af lovgivning fra 1780’erne og ca. 20 år frem, der er kendt som landboreformerne.

Et vigtigt mål med landboreformerne var at løsrive bondegårdene fra herregårdens husbondretlige orden. Gårde og huse på herregårdens domæne var underlagt godsejerens myndighed. Når bønder og husmænd indgik fæsteaftale med godsejeren var de sikret bolig og et livsgrundlag. De skulle til gengæld yde afgifter og pligtarbejde (hoveri) samt vise fuld lydighed mod godsejeren (jorddrotten), som også havde strafferet over alle folk på godset. Alvorlige forbrydelser skulle godsejeren dog lade retsforfølge ved de formelle domstole.

Det var skelsættende, at forordningen om god orden ved hoveriet tog skridt til at begrænse godsejerens husbondmyndighed over sine fæstebønder. Husmænd var stort set ikke omfattet af forordningen, bortset fra enkelte bødebestemmelser. I datidens opfattelse var husmænd og bønder (gårdmænd) to meget forskellige kategorier af landbrugere, fx var det i reglen kun bønderne, der var repræsenteret i landsbyens lav, hvor man besluttede fælles anliggender.

Forordningen om god orden ved hoveriet satte en vis grænse for bondens ubestemte arbejdsforpligtelse, som ellers var en hjørnesten i godsets retsorden, hvor bønder og husmænd blev opfattet som del af godsejerens udvidede husstand.  Lydighedskravet blev opretholdt, men der blev fastlagt straframmer for ulydighed. Som noget kontroversielt kom et forbud mod, at godsejeren straffede en uskyldig. Det var et principielt brud med husbonds autonomi inden for husstanden. Hertil kom en bestemmelse om, at en gårdmand og hans hustru ikke måtte pålægges ’husstraf’ (fysisk straf) – de var nemlig selv husbond og madmoder, som begrundelsen lød. Dette forbud gjaldt ikke husmænd eller andre.

Samme dag som forordningen om god orden ved hoveriet kom en forordning, der indførte såkaldte politiretter i tilknytning til de allerede eksisterende herredsretter. Her kunne parterne i en konflikt inden for godsets og gårdens husstande få deres sag pådømt med politimesteren som dommer. Han var dog ikke en neutral mægler mellem ligestillede parter. Politiforordningen var formuleret, så den først og fremmest støttede godsejere og gårdmænd i deres myndighed over folkene i deres husstand.

Forordning angående hoveriet

Forordning angaaende hvorledes god Orden skal haandthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne i Danmark som gengivet i Kong Christian den Syvendes Forordninger for Aar 1791. Se hele lovteksten her.

Forordning angående Orden ved Hoveriet, 1791

25 Mart.          Fr.[1] ang. hvorledes god Orden skal handthæves ved Hoveriet paa Jorde-Godserne[2] i Danmark. R. Kammer.[3] p. 56.

Gr. Da Kongen med landsfaderlig Glæde har seet de første velgiørende Virkninger af de Anordninger, ved hvilke Han i Dmk i adskillige Henseender nøiere har bestemt Jordegodseiernes og Fæstebøndernes giensidige Rettigheder og Pligter, samt løsnet Stavnsbaandet for Bondestanden; saa vil Han end videre, med lige Hensigt til baade Jorddrotternes[4] og Bøndernes Rettigheder og Fordele, alt mere og mere anordne, hvad Han eragter[5] tienligt[6] til god Ordens Fremme, enhvers Rettigheders Handthævelse og Agerdyrkningens Forbedring, hvorved Han, under Guds Velsignelse, haaber at lægge en sikker og varig Grund til Velstandens mere Udbredelse blant Sine Undersaatter. Thi bliver (ligesom under Dags Dato giennem Cancelliet er anordnet adskilligt, Politievæsenet angaaende) herved anordnet, hvad til god Ordens Handthævelse ved Hoveriet ansees fornødent:

            1.) Naar den hoveriepligtige Bonde tilsiges at forrette Ægt og Arbeide[7], da skal han forrette det efter sin beste Evne, i Overeensstemmelse med de Anordninger, som enten ere eller herefter vorde udgivne. Han og Tienestefolk bør derved vise sig hørige og lydige saavel imod Jorddrotten, som imod dem, han betroer Tilsynet ved eller Bestyrelsen af Arbeidet.   

             2.) Hoverie-Bønderne bør tilsiges Aftenen før de skal møde, samt dem, saavidt mueligt, tilkiendegives hvad Arbeide, der skal forrettes, paa det at de kan belave sig dertil og være forsynede med de til Arbeidet brugelige Redskaber; dog maa det i Høe- og Kornhøsten være Jorddrotten tilladt, alene at advare Bønderne Dagen forud om det Arbeide, som, ifald Veirliget[8] vil tillade det, skal foretages, og derefter samme Dag, Arbeidet skal skee, først bestemt at tilsige dem til samme. Det forstaaer sig, at saadant Hoverie, som ikke af Jorddrotten kan forudsees, naar det behøves, saasom Høets Redning, ved hastigen paakommende Oversvømmelser: paa de Steder, hvor Tanggierder[9] bruges, Tangens Biergning fra Søen, naar den af samme er opkastet: og hvad mere af lige Beskaffenhed[10], der maatte forefalde og ei taaler Ophold, maa kunne tilsiges strax, når det er fornødent.    

             3.) Ligesaa forstaaer det sig, at hvad i 2 § er befalet, alene vedkommer Fæstebøndernes Arbeide til Jorddrotten, og ikke Amts- eller Konge-Reiser, eller andet for det Almindelige fornødent Arbeide, Reiser, Vagthold o.s.v., som det efter Lovene paaligger de Kgl. Embedsmænd og tildeels Jorddrotterne at foranstalte. Saaledes skal disse, for Exempel, i Tilfælde af Ildsvaade[11], Qvægsyge[12], eller andre ulykkelige Tildragelser, være berettigede at tilsige Bønderne, og de forbundne til, uden mindste Ophold, at møde, hvad enten de ere hoveriepligtige eller ikke, og at forrette det, som dem befales, da denne Fr. ikke maa mistydes til at lægge de Kgl. Embedsmænd eller Jorddrotterne Hindringer i Veien i Handthævelsen af de Kgl. Anordninger.

             4.) Saavel Jorddrotterne selv, som de Betiente[13], de bruge ved Hoveriet, skal vise Bønderne og deres Tienestefolk, uden Haardhed, til rette, og søge ved god Begægnelse[14] at opmuntre dem til deres Fæstepligters villige Opfyldelse.

             5.) a) Ved det Slags Arbeide, som er tildeelt Bønderne efter bestemt Maal eller Andeel, skal enhver have Frihed til at gaae Hiem, naar hans Arbeide er forrettet; dog skal Jorddrotten være berettiget at tilholde Hovbudene at arbeide 10 Timer, om Dagens Længde det tillader og Arbeidet ikke i kortere Tid er bleven fuldført; men ved alt andet Arbeide bør de gaaende Bud, indtil Kongen bestemmer, hvad der skal ansees for en Dags Gierning, arbeide 10 Timer til Hove, saalænge Dagen det tillader, og i øvrigt holde Hviletimer, efter Skik og Brug paa Godset; dog uden Afgang i de bestemte 10 Arbeidstimer.                                     b) Paa den Tid af Aaret derimod, Dagene ere saa korte, at, naar Hviletiden fraregnes, ikke 10 Timer blive tilovers til Arbeidet, fra Solens Opgang til dens Nedgang, bør Hovbudene ikkun nyde 1 Times Hvile, fra Kl. 12 til 1; men dog møde til Arbeidet ved Solens Opgang, og ikke forlade det, førend ved dens Nedgang.      

            c) Finde Bønderne, at de eller deres Folk ved et eller andet Arbeide kunne udholde længere, end 10 Timer, og de, for at fremme samme og spare Tiden, ønske at vedblive Arbeidet, da bør deres Tienestetyende dog ikke i saadanne Tilfælde vægre sig ved at arbeide længere.

              6.) Den Bonde, som enten selv eller ved hans Hovbud uforsvarligen forretter Arbeidet til Hove, skal Jorddrotten eller hans Betiente være berettiget til at vise ud af Marken eller fra Arbeidet. Og dog skal Bonden, saasnart han igien tilsiges til det for ham da tilbagestaaende Arbeide, være pligtig til at forrette det, og desuden bøde til Sognets Fattige 1 Mk[15] for et gaaende Bud, naar Arbeidet ikke har været tilbørligen[16] forrettet, i Høstens Tid, og ellers 8 Skil.[17]; men, i Høst- og Pløie-Tid, for en Vogn eller Plov ½ Rdlr[18], og paa andre Tider for en Vogn 24 Skil. End videre bør den Skyldige erstatte den Skade, som, ved saadan Forseelse, kan være forvoldet Jorddrotten.

              7.) Kommer noget Hovbud[19] for sildig[20], da skal det, for hver Time det forsømmer, betale 4 Skil. til Sognets Fattige.

              8.) Udebliver nogen, da skal han tilsiges en anden Dag at forrette det forsømte Arbeide, og desuden, saafremt han ingen uomgiængelig Forhindring har haft, da bøde for et gaaende Bud, som udebliver, 1 Mk, og for en Ægt ½ Rdlr; men er det i Høsten eller til at pløie, da skal han betale dobbelt.

              9.) Viser nogen Bonde sig ulydig eller opsætsig[21] ved Arbeidet, da skal han derfor bøde fra 2 Mk til 2 Rdlr; men er det et Tienestetyende eller en Huusmand, da skal den Skyldige bøde fra 8 Skil. til ½ Rdlr, alt efter Forseelsens Beskaffenhed. Forseer sig nogen herudi, i flere, til Arbeide samlede, Bønders eller Hovbuds Paasyn, og derved giver disse et ondt Exempel, da skal den Skyldige straffes dobbelt. Og dersom han er Fæstebonde eller Huusmand, da tillige have sit Fæste forbrudt, naar han 3die Gang heri forseer sig.

              10.) Skulde nogen forgaae sig saavidt, at han søger at forføre andre Bønder eller Hovbud til lige Opsætsighed, maa Jorddrotten lade hans Person arrestere, og han dømmes til at bøde fra 4 Rdlr til 10 Rdlr, men, dersom Forbrydelsen er udmærket stor, til at hensættes flere Maaneder eller Aar i nærmeste Tugt- eller Forbedrings-Huus, og i sidste Tilfælde Fæstebonden og Huusmanden tillige have sit Fæste forbrudt.

              11.) Hvo der ikke formaaer at betale de idømte Bøder, skal afsone dem med Fængsel paa Vand og Brød, efter det, som i Fr. 6 Dec. 1743 er bestemt, og, i Tilfælde at noget Tienestetyende er tildømt at betale saadan Mulct[22], da skal sammes Husbond være forpligtet at indeholde den, saavelsom Processens Omkostninger, af dets Løn, saavidt denne tilstrækker.

              12.) Skulde nogen, imod Formodning, vise sig saa opsætsig og dristig, med Ord eller Gierninger, personligen at angribe Jorddrotten, eller dennes Inspecteur[23], Forvalter eller Ridefoged, Skovrider eller Skytte, Ladefoged[24] eller Bondefoged[25], naar disse ere i deres Husbondes lovlige Ærinde, eller og Forpagteren paa Gaarden, da skal den Skyldige dømmes til en følelig Penge-Mulct, eller til at hensættes i Forbedrings-Huset, eller Tugthuset, eller nærmeste Fæstning, endogsaa paa Livstid, alt efter Forbrydelsens Beskaffenhed, i Hensigt til den Fornærmedes Person og Sagens øvrige Omstændigheder, og skal han, om han har forgrebet sig paa Jorddrotten, tillige forvises Herredet[26].

              13.) Den i Lovens 6­­­—5—5 tilladte Huusstraf maa alene udøves af Jorddrotten selv, hans Inspecteur, Forvalter eller Ridefoged, Ladefoged, og Skovrider eller Skytte, naar og imedens Hoveriet skeer under deres Bestyrelse, saa ogsaa, hvis Gaarden er forpagtet, af Forpagteren, saafremt Jorddrotten overdrager ham denne Myndighed; i hvilket sidste Tilfælde saadant bør bekiendtgiøres for Bønderne paa Godset. Dog skal Gaardfæsterne og deres Hustruer herefter ikke mere kunne paalægges nogen Huus-Straf, da saadant strider imod den Agtelse, dem, som selv Huusfædre og Huusmødre, tilkommer.

              14.) Ligesom Kongen vil handthæve Jordegodseierne og deres Betiente i den Anseelse og Myndighed, som de nødvendigen, naar god Orden paa deres Godser skal vedligeholdes, bør have, saa vil Han ogsaa: at dersom, imod Formodning, nogen Jorddrot eller hans Betiente, eller Forpagteren skulde straffe en Uskyldig, eller mishandle nogen, til Skade paa Helbred og Lemmer, da skal den Fornærmede derfor, efter Lovens 6—5—5 og 10, være beføiet til at paatale sin Ret, som imod en Fremmed, og skulde den Fornærmede endnu, i Kraft af Fr. 20 Jun. 1788, være bunden til Godset, da skal Dommeren, foruden anden Erstatning, dømme ham til at være strax frie for Stavnsbaandet; og, i Tilfælde, at nogen af Jorddrottens Betiente i denne Henseende skulde forsee sig, ham uafvidende, da skal Jorddrotten være berettiget til, uden Opsigelse, at afskedige en saadan Betient, og være pligtig at tilbageholde hans Løn, indtil den Forurettede er bleven tilfredsstillet. Skulde nogen, som af Godseieren er bleven overdragen at øve Huusstraf, paa dennes Vegne, misbruge saadan Myndighed mere, end een Gang, da maa Jorddrotten ikke oftere betroe ham Magt til at straffe.

              15.) Skulde nogen Bonde, formedelst[27] urigtige Foranstaltninger ved Tilsigelsen eller Tilsynet med Hoveriet, uden Nødvendighed forvoldes betydeligt Ophold i sit Arbeide, da skal ham derfor tilkiendes lige saa meget i Skades Erstatning, som han skulde have betalt i Straf, ifald han havde forsømt Hov-Arbeidet; og dersom nogen Bonde besværes med ulovligt Hoverie, da skal ham, naar han der om indkommer med beføiet Klage, forundes beneficium paupertatis[28]; og dersom Jorddrottens Forhold, imod Formodning, skulde befindes særdeles lovstridigt, maa han desuden vente at blive underkastet General-Fiscalens[29] Tiltale. Indkommer Bonden med aldeles ugrundet Klage, da kan saavel han, som den, der maatte have forledet ham til at indgive eller haver opsat samme Klage, vente at blive anseet efter Anordningernes Strænghed.

              16.) Skulde nogen Jordegodseier i Høstens Tid og ellers, naar Arbeidet ingen Udsættelse taaler, finde sig foranlediget til at klage over, at Bønderne ikke vil forrette det dem paaliggende Hoverie, da bør Amtmanden, paa det at Hovedgaardens Arbeide, indtil Dom kan afsiges, intet Ophold skal lide, være bemyndiget at mulctere[30] hver Bonde med 1 Rdlr daglig, indtil de forrette Arbeidet, hvilken Mulct ved Udpantning strax skal inddrives, dog med Regres[31] for Bønderne, om de ved Dom skulde findes at være blevne tilsagte til andet Arbeide, end det, hvortil de vare pligtige; dog skal det paaligge Jordegodseieren, strax at forfølge Sagen til Dom, saafremt det af den Paagieldende paastaaes, hvorom Rettens Middel ved Udpantningen bør kræve, og Bonden afgive, sin Erklæring; ligesom og Dommeren skal indberette til Amtmanden den holdte Forretning, saavelsom, i Tilfælde af Søgsmaal, dets Udfald. Gaaer Dommen Jorddrotten imod, skal han tilpligtes, foruden Skades-Erstatning, at give Bonden fuld Opretning for den ham ved Udpantningen tilføiede Fornærmelse. Jorddrotterne skal ellers være uberettigede til, saalænge Høsten varer, at tilsige Bønderne til andet, end høist nødvendigt Hov-Arbeide, som ikke til en anden Tid kunde være bleven, eller blive, forrettet.

              17.) Al Paatale skal skee strax, og ingen Klage modtages over nogen Fornærmelse ved Hoveriet, enten af Jorddrot eller Bonde, naar den er ældre, end 4 uger.

              18). Rettergangsmaaden, i alle fornævnte Tilfælde, skal være den samme, som den, der findes bestemt i Fr. af Dags Dato, betræffende adskilligt, om Politievæsenet paa Landet i Danmark. Overbeviist om, at Jorddrotter og Fæstebønder selv indsee, at det er deres fælles Fordeel, at handle billigen med hinanden og at leve sammen i Enighed, venter Kongen, at ingen Jorddrot vil paalægge Hoverie-Bønderne andet eller mere, end de Kgl. Anordninger og Bøndernes Fæstebreve hiemle ham, og at ikke heller de hoveriepligtige Bønder lade sig forføre til Modtvillighed og Egenraadighed; da det er Kongens alvorlige Villie, at Jorddrotterne ligesaalidet som Bønderne skulle fornærmes, og at disse tilbørligen skulle forrette det Hov-Arbeide, som dem paaligger; og dersom de skulde formene sig fornærmede derved, at enten mere eller andet Hoverie af dem fordres, end det, de troe sig pligtige til at forrette, da skal de dog adlyde Jorddrottens, Forpagterens eller disses Betientes Tilsigelse, og naar de have gjort Arbeidet, da først sømmeligen[32] henvende sig til Jorddrotten med den Ærbødighed, de skylde ham, for i Mindelighed og uden Vidtløftighed[33] at faae Sagen afgjort; men kan slig mindelig Afgiørelse ikke opnaaes, skal de i Stilhed, og uden at tilsidesætte deres Fæstepligter, henvende sig med deres Anliggende til vedkommende Amtmand, som herved paalægges, uden Ophold, at søge Sagen paa billigste Vilkaar bilagt; og maa ingen Dommer antage nogen Sag, Hoveriet betræffende, forinden saadan Amtmandens Mellemhandling er foregaaet og Sagen af ham til Retten henviist. Tillige skal Landsoldaterne og Landrecruterne[34], som ved Fr. 20 Jun. 1788 ere viste saa store Velgierninger, paa de Godser, hvor de opholde sig, give andre Tienestetyende Exempel af Lydighed, og maae hine ligesaalidet, som disse, troe sig unddragne fra den Myndighed, som ved Arbeidet tilkommer Jorddrotten, hans Betiente og deres Husbonde; og skal de, naar de forsee sig, være samme Straf og Revselse undergivne, som andre Tienestetyende. I øvrigt forholdes efter Fr. 12 Aug. 1773 i alt det, som vedkommer Hoveriet, indtil samme vorder nærmere bestemt.


Ordforklaringer m.m.

[1] Fr.: forordning.

[2] Jordegodserne: godserne, herregårdene.

[3] R. Kammer: Rentekammeret, dvs. finansministeriet.

[4] Jorddrot: herremand, godsejer.

[5] Eragter: agte, have i sinde.

[6] Tienligt: gavnligt.

[7] Ægt og Arbejde: pligtarbejde, der kunne bestå af kørsel (ægt) og markarbejde.

[8] Veirlig: luftens (vejrets) tilstand.

[9] Tanggierder: tanggærder, hegn eller afgrænsning lavet af tang.

[10] Beskaffenhed: slags, art.

[11] Ildsvaade: brand.

[12] Qvægsyge: sygdom blandt kvæget, kvægpest.

[13] Betiente: forvalter, opsynsmand.

[14] Begægnelse: adfærd, opførsel, tiltale.

[15] Mk: mark, møntenhed.

[16] Tilbørligen: passende, som det burde.

[17] Skil: skilling, møntenhed.

[18] Rdlr: rigsdaler, møntenhed.

[19] Hovbud: karl, der er tilkaldt til hoveri.

[20] Sildig: sen.

[21] Opsætsig: trodsig.

[22] Mulct: bøde eller pengestraf.

[23] Inspecteur: Inspektør, forvalter eller ridefoged var den øverste driftsleder på godset.

[24] Ladefoged: driftsleder på godsets hovedgårdsdrift (også kaldet ladegården).

[25] Bondefoged: bonde, der fordelte hoveriarbejdet mellem de øvrige bønder.

[26] Herred: område, som udgjorde en retskreds, med en herredsfoged som øverste myndighed.

[27] Formedelst: på grund af.

[28] Beneficium paupertatis: fri proces på grund af fattigdom.

[29] General-Fiscal: øverste statsanklager ved alle statsforbrydelser.

[30] Mulctere: idømme en mulct, dvs. pengestraf.

[31] Regres: ret til tilbagebetaling.

[32] Sømmeligen: passende.

[33] Vidtløftighed: noget, der volder besvær.

[34] Landrecruterne: rekrutter til landmilitsen.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

      

Om kilden

Dateret
25.03.1791
Oprindelse
Schous forordninger, 10. del, 1789-1792 (1822), s. 134-152
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. september 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Anette Faye Jacobsen: Ulige rettigheder, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk