Foreningen Nekkab, 1919-1924

Artikler

Nekkab blev grundlagt i 1919 som en selskabelig forening for artister og amatørskuespillere med tilknytning til Bakken nord for København. Foreningens fester blev hurtigt et samlingssted for flere af hovedstadens homoseksuelle mænd. På den baggrund forbød Højesteret Nekkab ved dom i 1924.

Højesteretsdommen kan læses her: Højesteretsdom om Nekkab, 30 april 1924

Nekkabs grundlæggelse og virke

Nekkab blev grundlagt i København i 1919 som en selskabelig forening for artister og amatørskuespillere med tilknytning til Bakken. Tilhørsforholdet til forlystelsesstedet viste sig i foreningsnavnet, der var ‘Bakken’ stavet bagfra. Ifølge vedtægterne var foreningens formål at holde karnevaller og baller om vinteren, mens sommeren skulle byde på aftenunderholdning, baller og fælles skovture.

Efter et par år nåede sammenkomsterne i Nekkab en anseelig størrelse. I vinteren 1923 deltog 200-250 personer i foreningens baller i Jagtvejens Selskabslokaler på Nørrebro. Af deltagerne var cirka to tredjedele mænd, hvorfor foreningen også gik under navnet ‘Mandeklubben’. Samtidig blev Nekkabs baller kendt som et sted, hvor flere af hovedstadens homoseksuelle mænd mødtes med hinanden. Blandt andet mødte flere homoseksuelle mænd op til ballerne i lange damekjoler. Nekkab var dog ikke en egentlig homoseksuel forening. Der var snarere tale om en sammenslutning af kunstnere, musikere og skuespillere, som også accepterede tilfælde af ukonventionel kønslig og seksuel adfærd ved sine baller.

Nekkab forbydes ved dom

I vinteren 1923 begyndte Københavns politi at rette sin opmærksomhed mod Nekkab. For eksempel viste en række betjentes opsyn med foreningens vinterballer, at festerne dels var åbne for offentligheden, dels præget af åbenlys homoseksuel adfærd. Ifølge betjentene dansede flere dameudklædte herrer tæt med andre mænd, mens de gned underlivet mod hinanden på en upassende måde. I december måned 1923 fik betjentenes observationer Københavns politidirektør til at udstede et midlertidigt forbud mod foreningen med den begrundelse, at foreningen i virkeligheden havde et andet og ulovligt formål end det, der stod i vedtægterne, nemlig at fungere som et tilholdssted og bindeled for homoseksuelle mænd. I 1920’erne var anal- og oralsex mellem mænd stadig ulovligt ifølge dansk straffelovgivning. På trods af Nekkabs protester, besluttede først Landsretten og senere Højesteret at følge politidirektørens indstilling og forbyde Nekkab ved dom i 1924.

Højesterets beslutning om at forbyde Nekkab ved dom var en højst usædvanlig begivenhed i dansk retshistorie. Efter Junigrundlovens indførelse af foreningsfrihed i 1849 er det kun sket én anden gang, at en forening er blevet forbudt ved dom. Det var i 1874, da Østre Landsret ophævede den Internationale Arbejderforening i Danmark. Efter år 2000 har flere politikere ytret ønske om at forbyde den muslimske forening Hizb ut-Tahrir ved dom. Foreningen eksisterer dog stadig.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Nyegaard
Tidsafgrænsning
1919 - 1924
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. august 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Wilhelm von Rosen, Uterlige forhold. Politiken, 13.10 1997, sektion 2, s. 3.

Niels Nyegaard, Den store homoskandale, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk