Artikler
1953 blev et år med meget politisk aktivitet. Hele tre gange skulle de danske vælgere udøve deres demokratiske borgerpligt i forbindelse med to folketingsvalg og en ny grundlov, som skulle til folkeafstemning. For alle tre begivenheder blev den nye grundlov et centralt emne. En eventuel vedtagelse ville medføre, at prinsesse Margrethe skulle efterfølge sin far, Frederik 9., og blive dronning af Danmark. Derudover ville Rigsdagen blive nedlagt, så landet kun skulle ledes af ét kammer, Folketinget, og valgretsalderen ville blive nedsat til 23 år.
I marts 1953 blev grundlovsforslaget vedtaget i Rigsdagen. Herefter skulle forslaget så vedtages af en nyvalgt Rigsdag, og derefter skulle det godkendes ved en folkeafstemning. Blev det vedtaget, skulle der så atter være valg til det nye Folketing, der nu skulle være den eneste repræsentative forsamling.
Det første valg i 1953 blev udskrevet af statsminister Erik Eriksen (V), som stod i spidsen for den siddende VK-regering, til afholdelse 21. april.
Valgets temaer
Hvis den nye grundlov blev vedtaget, ville den nyvalgte Rigsdag kun sidde i få måneder, men hvis den forkastedes ved folkeafstemning, ville Rigsdagen komme til at fungere på normale vilkår. Dette prægede naturligvis valgkampen, og derfor drøftedes både økonomisk politik, herunder skattelovgivning, og forsvarspolitik, mens Socialdemokratiet især førte deres forslag om folkepension stærkt frem.
Ved Folketingsvalget i april 1953 var det desuden første gang, fjernsynet blev taget i brug under en valgkamp. Derimod bestod vælgerundersøgelser på dette tidspunkt endnu primært af spekulative betragtninger i avisernes lederspalter.
Valgets resultat
Forskydningerne ved valget var ikke store. Socialdemokratiet gik to mandater frem, Det Radikale Venstre og Venstre fik hver ét, mens Det Konservative Folkeparti tabte et, og Retsforbundet tre mandater. Magtbalancen mellem regeringspartierne og Socialdemokratiet havde imidlertid forskubbet sig, men De Radikale ønskede ikke at vælte regeringen, idet de ville sikre sig, at de to regeringspartier gik helhjertet ind i kampen for et ”ja” ved den kommende folkeafstemning. Man frygtede simpelthen, at borgerlige vælgere ville undlade at stemme for den nye grundlov, hvis en socialdemokratisk regering kom til magten, og dermed kunne Erik Eriksens VK-regering fortsætte.
Den nye grundlov blev efterfølgende vedtaget ved en folkeafstemning den 28. maj 1953, hvorefter Landstinget blev nedlagt, og Folketinget fremover var det eneste kammer.
Da Det Radikale Venstre ikke ønskede at vælte regeringen, kunne Erik Eriksens VK-regering forsætte. Fra: Statsministeriet
Statistik
I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i april 1953. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik
| Folketingsvalget i april 1953 | I forhold til folketingsvalget i 1950 | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Parti | Fork. | Partileder | Stemmer | Pct. af stemmetal | Mandater | Mandater 1950 | Pct. af stemmer 1950 |
| Socialdemokratiet | S | Hans Hedtoft | 836.507 | 40,39% | 61 | +2 | +0,80% |
| Det Radikale Venstre | RV | Jørgen Jørgensen | 178.942 | 8,64% | 13 | +1 | +0,46% |
| Det Konservative Folkeparti | K | Ole Bjørn Kraft | 358.509 | 17,31% | 26 | -1 | -0,47% |
Venstre | V | Erik Eriksen | 456.896 | 22,06% | 33 | +1 | 0,73% |
| Retsforbundet | RF | Oluf Pedersen | 116.288 | 5,62% | 9 | -3 | -2,60% |
| Danmarks Kommunistiske Parti | DKP | Aksel Larsen | 98.940 | 4,78% | 7 | 0 | +0,18% |
| Dansk Samling | DS | Carl Haugsted | 16.383 | 0,79% | 0 | - | - |
Tysk mindretal | Tysk | (Hans Schmidt) | 8.438 | 0,41% | 0 | - | - |
| I alt | 2.070.903 | 100,0% | 149 | ||||
| Stemmeberettigede | 2.571.311 |
| Afgivne gyldige stemmer | 2.070.903 |
| Valgdeltagelse i pct. | 80,8% |
| Spærregrænse | Valgloven krævede at partierne skulle opfylde mindst et af to krav før de var berettigede til tillægsmandater.
|
Mandaternes fordeling i Folketinget efter valget i april 1953. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Den procentvise fordeling af stemmer efter folketingsvalget i april 1953. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik
Mandaternes fordeling i Folketinget efter valget i henholdsvis april 1953 og 1950. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik