Folketingsvalget 1990

Artikler

Folketingsvalget den 12. december 1990 blev udskrevet af statsminister Poul Schlüter (K) efter sammenbrud i finanslovsforhandlingerne mellem den siddende VKR-regering og Socialdemokratiet. De to parter havde bl.a. ikke kunnet nå til enighed om, hvorvidt skattelettelser især skulle komme de lavtlønnede eller de mere velstillede til gode, og hvordan man skulle finde pengene til at finansiere skattelettelserne.

Valgets temaer

Netop skattelettelser blev et centralt emne for valgkampen. Socialdemokratiet ønskede at støtte de lavtlønnede økonomisk, mens regeringens forslag ville tilgodese de mere velstillede og lovede lavere marginalskatter og mere liberalisme.

Socialdemokratiets leder Svend Auken appellerede under valgkampen til partier som Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folkeparti og Det Radikale Venstre ved at understrege, at der var behov for en bred regering. Heroverfor fremhævede især Venstres partileder Uffe Ellemann-Jensen betydningen af at fastholde den markedsorienterede og liberale politik, som de borgerlige partier havde stået for siden 1982. Valgkampen blev dog af mange opfattet som overflødig og uden egentligt politisk indhold. Valgdeltagelsen på knap 82,8 % var da også den laveste ved et folketingsvalg siden 1953.

Valgets resultat

For Det Radikale Venstre blev valget et nederlag med en tilbagegang på tre mandater. Partiet havde nu kun syv mandater og forlod derfor regeringen. Det Konservative Folkeparti måtte notere sig tilbagegang for tredje gang i træk, mens Venstre nok en gang havde haft fremgang, hvormed de to partier blev så godt som lige store. Den nye regering blev derfor en smal VK-regering, der måtte lave forlig på kryds og tværs for at overleve.

Socialdemokratiet blev valgets mandatmæssige vinder og gik 14 mandater frem, hvilket gav partiet hele 69 mandater. Den store fremgang var dog ikke nok til at vinde regeringsmagten. SF gik tilbage fra 24 til 15 mandater, og der var ikke andre partier i det nye Folketing, som ville støtte en regering med Svend Auken (S) som statsminister. Svend Aukens manglende held med at omsætte den store fremgang for partiet til ministertaburetter var med til at styrke de kræfter i partiet, der ønskede en ny leder, som ville kunne appellere bedre til midterpartierne – først og fremmest til de radikale.

Regeringen Poul Schlüter IV efter valget
Regeringen Poul Schlüter IV bestod af Det Konservative Folkeparti og Venstre. Regeringen er ofte blevet betegnet som 'svag', da den primært kun blev siddende, fordi Socialdemokratiets formand Svend Auken ikke kunne få midterpartierne til at støtte sit kandidatur. Fra: Statsministeriet

Statistik

I nedenstående tabeller og graffer ses fordelingen af stemmer m.v. ved folketingsvalget i 1990. Resultatet af folketingsvalget på Færøerne og Grønland indgår ikke i tabellen eller graferne. Kilde: Danmarks Statistik

Folketingsvalget i 1990 I forhold til folketingsvalget i 1988
Parti Fork. Partileder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandater 1988 Pct. af stemmer 1988
Socialdemokratiet

S

Svend Auken 1.211.121 37,38 % 69 +14 +7,56 %
Det Radikale Venstre RV Marianne Jelved 114.888 3,55 % 7 -3 -2,03 %
Det Konservative Folkeparti K Poul Schlüter 517.293 15,97 % 30 -5 -3,32 %

Venstre

V

Uffe Ellemann-Jensen

511.643 15,79 % 29 +7 +3,95 %
Socialistisk Folkeparti SF Gert Petersen 268.759 8,30 % 15 -9 -4,72 %
Fremskridtspartiet FP Pia Kjærsgaard 208.484 6,44 % 12 -4 -2,52 %
Centrum-Demokraterne CD Mimi Jakobsen 165.556 5,11 % 9 0 +0,44 %
Kristeligt-Folkeparti KF Flemming Kofod-Svendsen 74.174 2,29 % 4 0 +0,25 %
Fælles Kurs FK Preben Møller Hansen 57.896 1,79 % 0 0 -0,11 %
Enhedslisten EL Kollektiv ledelse 54.038 1,67 % 0 - -
De Grønne DG Kollektiv ledelse 27.642 0,85 % 0 0 -0,50 %
Retsforbundet RF Ib Christensen 17.181 0,53 % 0 - -
Uden for partierne Uden 10.224 0,32 % 0 0 +0,21 %
Det Humanistiske Parti HUM 763 0,02 % 0 - -
I alt 3.239.662 100,0% 175
Stemmeberettigede 3.941.666
Afgivne gyldige stemmer 3.239.662
Valgdeltagelse i pct. 82,8%
Spærregrænse
  • Opnå mindst et kredsmandat.
  • Få mindst 2 % af de gyldige stemmer
  • Få mindst lige så mange stemmer som gennemsnittet i to af de tre valgregioner (Hovedstaden, Øerne og Jylland).

Mandatfordelingen i 1990
Mandatfordelingen efter valget i 1990
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

 

Stemmernes procentvise fordeling i 1981
Den procentvise fordeling af stemmer efter valget i 1990
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik

 

Mandatfordelingen efter valget i henholdsvis 1990 og 1988
Mandatfordelingen efter valget i henholdsvis 1990 og 1988
. Graf: danmarkshistorien.dk, baseret på tal fra Danmarks Statistik