Det Mosaiske Trossamfunds opfordring til at bremse antisemitismen, 3. april 1936

Kilder

Kildeintroduktion:

Det Mosaiske Trossamfund (i dag Det Jødiske Samfund i Danmark) henvender sig i dette brev til Justitsministeriet med deres ønske om, at der bliver grebet ind overfor antisemitisk propaganda.

Henvendelsen fra Det Mosaiske Trossamfund var del af en længerevarende bestræbelse på at bruge lovgivningen til at retsforfølge de nazistiske antisemitters fremmarch. I november 1935 havde justitsminister K.K. Steincke (1880-1963) bedt om en undersøgelse af, om der kunne rejses tiltale mod visse nazistiske aktivister. I januar 1936 vakte det stor opsigt i offentligheden, da københavnske teologer udsendte en erklæring med skarp kritik af nazisterne og medfølgende krav om handling fra justitsministeren. Justitsministeriet tøvede i første omgang med at rejse sigtelser, bl.a. fordi det ikke stod klart om injurielovgivningen var overtrådt, når de ærekrænkende udsagn ikke var rettet mod enkeltpersoner, men mod alle jøder.

I foråret 1936 rejste ledelsen for de danske jøder, som var det egentlige mål for den antisemitiske propaganda, også krav om handling. I oktober 1936 indledtes sagen mod en række fremtrædende nazister for overtrædelse af § 267 og 268 (injurier) og § 140 (blasfemi). De tiltalte modtog ved byretten straffe på mellem 20 og 80 dages hæfte, og retssystemet havde vist sine virkemidler.

I 1939 blev racismeparagraffen tilføjet til den nye straffelov, hvor det blev gjort strafbart at forfølge eller opildne til had på baggrund af tro, afstamning eller statsborgerskab.

Det originale brev fra Det Mosaiske Trossamfund
Det originale brev fra Det Mosaiske Trossamfund til Justitsministeriet, 3. april 1936. Fra: Rigsarkivet


Til Justitsministeriet.

Som Justitsministeriet bekendt udsendes der en Række Piecer af voldsom antisemitisk Art, forfattede for de flestes Vedkommende af d’Herrer AAGE H. ANDERSEN[1] og ARENT LEMVIGH-MÜLLER.[2] Vi er vidende om, at Justitsministeriet har Eksemplarer deraf, men medsender 5 Piecer, som er kommet os i Hænde. De sendes rundt til Folk, uddeles paa offentlige Steder og er af et saadant Indhold, at Repræsentanterne for det mosaiske Troessamfund maa anmode det høje Ministerium om at foranledige[3], at der skrides ind fra Det Offentliges Side.

Disse Piecer suppleres med et Blad, der under Navnet ”STORMEN”[4] ogsaa sælges offentligt, og er det os bekendt, at det høje Ministerium ligeledes har Eksemplarer heraf.

De grove Beskyldninger, Forhaanelser og Injurier, som findes i disse Piecer mod Jøderne som saadanne og mod den jødiske Troesbekendelse og Lære er af en saadan Art, at man maa anse dem for uhyre farlige, idet Meningen med disse Piecer bevidst er at vække Had til de her i Danmark boende Jøder og deres Troesbekendelse ved at bibringe det brede Lag af Befolkningen den Anskuelse, at enhver Person, der tilhører Jødedommen, maa antages at være en Forbryder af groveste Art i alle de Relationer, som Piecerne omhandler.

Staten kan efter vor Formening[5] ikke tolerere, at der paa denne Maade systematisk arbejdes paa at fornedre den begrænsede Kreds af danske Borgere som er Jøder, eller den enkelte Jøde, mod hvem Piecerne retter deres gemene Angreb. Vi behøver ikke overfor det høje Ministerium at paapege den Fare, det er, hvis en saadan Propaganda af denne Natur som hidtil faar Lov til ustraffet at fortsættes, uden at der fra Det Offentliges Side gribes ind. Vi mener derfor at maatte anmode det høje Ministerium om i Medfør af Rpl. § 725[6] at skride ind efter Strfl. §§ 267 og 268[7], eventuelt efter § 140[8], overfor disse Personer.


Ordforklaringer m.m.

[1] Aage H. Andersen (1892-1968): Dansk nationalsocialistisk politiker og skribent.

[2] Arent Lemvigh-Müller (1899-1974): Dansk nationalsocialistisk skribent, boghandler, publicist og redaktør.

[3] Foranledige: tage initiativ til

[4] ”Stormen”: Kampbladet for Dansk Socialistisk Parti (D.S.P.), der var et udbryderparti fra det største danske naziparti Danmarks Nationalsocialistisk Arbejderparti (DNSAP).

[5] Formening: mening

[6] Rpl. §725: Retsplejelovens paragraf 725, der fastsætter retten til at fremsætte begæring om offentlig påtale

[7] Strfl. §§267 og 268: Straffelovens paragraf 267 og 268, injurieparagraffer, der kriminaliserede ærekrænkelse og bagvaskelse af personer.

[8] Strfl. §140: Straffelovens paragraf 140, blasfemiparagraffen, der kriminaliserede spot og forhånelses af religiøs tro.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
03.04.1936
Oprindelse
Justitsministeriets 3. kontor, j.nr. 1936/415, Rigsarkivet København.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. september 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Sofie Lene Bak: Racismeparagraffen. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk