Den danske agitation i Slesvig i zone 1 og 2, 1920

Artikler

 I 1920 skulle befolkningen i Nord- og Mellemslesvig til folkeafstemning om, hvorvidt de ville forblive i Tyskland eller indlemmes i Danmark. Det fandt sted som et resultat af fredsforhandlingerne i Versailles efter Tysklands nederlag i 1. verdenskrig. I Zone 1 (Nordslesvig; det nuværende Sønderjylland) fandt afstemningen sted den 10. februar 1920 og endte med et klart dansk flertal, mens afstemningen den 14. marts 1920 i Zone 2 (Mellemslesvig, herunder Flensborg) endte med et klart tysk flertal.  

Folkeafstemningen medførte en massiv mængde propagandamateriale, der forsøgte at overbevise modtageren om at stemme dansk eller tysk. Fra officiel dansk side blev der udgivet 100.700 plakater og 291.250 eksemplarer af flyveblade og skrifter, fra officiel tysk side blev der udgivet mindst 200.000 plakater og ligeledes en stor mængde flyveblade. Tallene var dog reelt langt højere, hvis alle bidrag fra foreninger og privatpersoner medregnes. De store mængder vidner om, at både den danske og tyske side var opmærksomme på at kapre stemmer, og at den nationale identitet kunne være op til forhandling.  

I denne artikel kan du læse om den danske propaganda op til afstemningen, illustreret med eksempler på valgplakater ud fra temaer som nationalt tilhørsforhold, historie og økonomi. 

I denne artikel kan du læse om den tyske valgagitation, belyst ved valgplakater. 

Den danske valgagitations organisering

Den danske regering havde forud for afstemningerne nedsat et midlertidigt  ministerium for sønderjyske anliggender, der skulle tage sig af forberedelserne i forbindelse med afstemningen og indlemmelsen af de landsdele, hvor der var dansk flertal. Ministeriet nedsatte i oktober 1919 et oplysningskontor, der specifikt skulle understøtte den danske agitation og ikke mindst imødegå den tyske.  

Fra lokal side i Nordslesvig var der i Vælgerforeningen, som var de dansksindedes politiske organisation, allerede i begyndelsen af 1919 blevet nedsat et agitationsudvalg, som bestod af tillidsmænd fra foreningen. Som formand valgte udvalget Anders Lebeck (1868-1926). Lebeck var en fast tilhænger af regeringens linje i grænsespørgsmålet. Regeringens politik tog udgangspunkt i en aktuel vurdering af de nationale forhold i Slesvig, hvor de fulgte sønderjydernes politiske leder H.P. Hanssens (1862-1936) anbefalinger for afstemningszonernes sydlige udstrækning, der fulgte befolkningens nationale tilhørsforhold til dansk eller tysk. Der var dog blevet skabt en betydelig opposition til denne politik i Danmark, hvor særligt Dannevirkebevægelsen og Flensborgretningen forsøgte at opnå en langt sydligere afstemningszone, end H.P. Hanssen tilrådede. Oppositionen opnåede også tilslutning blandt sønderjydernes tillidsmænd i Vælgerforeningen, hvilket førte til sejlivede magtkampe og diskussioner mellem dem, som støttede oppositionen, og dem, som fulgte H.P. Hanssen. De interne splittelser i Vælgerforeningen mellem H.P. Hanssen og Flensborgretningen forsinkede agitationsudvalgets forberedelser og bestræbelser på at skabe en lokal strategi for agitationen. I stedet tilfaldt initiativretten ministeriet i København.

De første danske plakater, efteråret 1919

I fraværet af lokale slesvigske initiativer lod oplysningskontoret under det midlertidige ministerium for sønderjyske anliggender i løbet af oktober-november 1919 fremstille en række plakater til brug i den kommende afstemningskamp. Kontoret udgav i alt 15 plakater, hvor de ti var fremstillet af Thor Bøgelund (1890-1959), de fire af Rasmus Christiansen (1863-1940) og en enkelt af Joakim Skovgaard (1856-1933). Det var således prominente kunstnere, hvor især Thor Bøgelund var kendt for sine udtryksfulde reklameplakater. 

Plakaterne skulle blandt andet, med oplysningskontorets egne ord, imødekomme tyskernes ivrige produktion af gadeplakater. Det var i september-oktober kommet kontoret for øre, at den tyske bevægelse planlagde en storstilet plakatagitation. Under 1. verdenskrig havde de krigsførende nationer fået øjnene op for plakaternes anvendelighed som propagandamiddel. Plakaterne tilbød en flygtig, men intens kommunikationsform, der ved hjælp af kendte narrativer og fordomme gav mulighed for at udbrede stærke budskaber og præge iagttageren. Lebecks første korrespondance med oplysningskontoret i november 1919 viser, at agitationsudvalget var opmærksom på plakaternes reception. Efter at oplysningskontoret i november 1919 havde tilsendt en række plakatmotiver, gjorde Lebeck og agitationsudvalget indsigelser mod farvesammensætninger som sort-hvid-rød og hvid-blå-rød. Indsigelsen gik på, at de valgte farver kunne associeres med henholdsvis Tyskland og den tysksindede slesvig-holstenske bevægelse. Det Tyske Kejserrige havde i sit rigsflag farverne rød, sort og hvid, mens den slesvig-holstenske fane, som blev skabt som en del af bevægelsens nationale rejsning i 1840’erne, bestod af en hvid-blå-rød trikolore. Det førte til et dansk forbud af den slesvig-holstenske fane i 1845, som dog kun øgede den symbolske betydning. Agitationsudvalget indsigelser var dog uden virkning. 

Her ses plakaterne i sort-hvid-rød, som alle blev tegnet af Thor Bøgelund i 1920. På den første plakat står der i dansk oversættelse: ”Når flaget igen er hvidt og rødt, da er til ende den bitre nød”. Den anden plakat refererer med strofen ”Og de troede, at hjertebånd kan briste, og de troede, at glemmes kan vor ret” til den sønderjyske nationalvise Det haver så nyligen regnet(1890). På trods af de visuelle associationer med det tyske kejserige, fremstår de røde farver på den hvide baggrund som en reference til Dannebrog, der i kontekst med det to plakaters tekst forankrer motivet i en dansk symbolik. Budskabet er, at indlemmelsen i Tyskland i 1864 var en uretfærdig voldshandling. Den tredje plakat bruger samme farvesammensætning og argumentation, og den bruger direkte årstallet 1864 som reference til, at de onde år snart er forbi. Teksten giver et meget simplificeret billede af perioden, men på trods af de meget negative beskrivelser af Tyskland under betegnelsen ”de”, er plakaten ikke hævngerrig. I stedet skal sønderjyderne nu lægge de onde år bag sig og se fremad. Foto: Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By, © Thor Bøgelund-Jensen / VISDA 

 

Moder Danmark og den tyske ørn

Generelt var de danske plakater meget nedtonede i forhold til den meget følelsesladede og ofte betændte stemning, som ellers herskede i afstemningsperioden. Det hang sammen med den censur, som den internationale kommission (CIS), der i forlængelse af Versailles-traktaten midlertidigt forvaltede området, udøvede for at holde ro og orden. Det skyldtes dog også lokal besindighed og det faktum, at både den danske og tyske regering bakkede op om en fredelig afstemningskamp.

Et eksempel på dette kan ses ud fra processen omkring en af Bøgelunds mest kendte plakater af Mor Danmark. På plakaten, der kan kategoriseres som en af de mere tendentiøse danske plakater, ses den tyske rigsørn gengivet i sort med røde øjne, der aggressivt rejser sig bag den milde og lyse skikkelse af Mor Danmark. Referencerne er ikke til at tage fejl af. Tyskland er den onde, koldblodige ørn, der nu træder i baggrunden for det milde, trygge og moderlige Danmark. 


Thor Bøgelunds plakat af Mor Danmark og den tyske ørn, 1920. Foto: Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By, © Thor Bøgelund-Jensen / VISDA

Selvom plakaten er meget kontrastfuld, havde Bøgelund oprindeligt lavet et udkast, der var endnu mere voldsom i sin fremstilling af Tyskland. På denne plakat troner den truende, tyske ørn over en hjælpeløs mor, der knuger sine angstfyldte børn til sig. Teksten forankrede den hårde symbolik, med henvisninger til krig, mord, sult og savn. Plakaten faldt dog ikke inden for rammerne af den danske strategi, hvor målet var at tegne et positivt billede af Danmark uden at støde potentielle tyske vælgere, og blev derfor aldrig realiseret. 

Thor Bøgelunds ikke-realiserede plakat med mor, børn og den tyske ørn. Det antages, at Bøgelund glemte et d i den første sætning, således at der skal stå ”Fra Krig og Mord.” Foto: Sønderborg Slot, Museum Sønderjylland, © Thor Bøgelund-Jensen / VISDA

 

Opfattelsen af det fredelige, demokratiske og velsående Danmark

Oplysningskontoret havde som erklæret mål at fremstille plakater, der på en fængslende måde kunne gøre befolkningen i Sønderjylland fortrolig med forholdene i Danmark og landets almindelige karakter. Dengang som nu fængede billederne tilskuernes opmærksomhed i højere grad end en skriftlig fremstilling, og kontoret var dermed bevidst om at producere plakater, der tilsigtede at vække følelser og positive associationer. De plakater, hvor dette formål i særdeleshed blev vægtet, benyttede idylliske landskaber eller patosfyldte tekster til at konstruere ideen om det fredelige, demokratiske Danmark, hvor få havde for meget, og færre for lidt. 

På denne plakat af Thor Bøgelund er det netop trygheden og velstanden i Danmark, som er omdrejningspunktet. På plakaten ses et Dannebrogsflag, der med henvisning til myten om flagets fald fra himlen under et slag i Estland i 1219 daler ned over en kornfed mark med et typisk dansk bondehus i baggrunden. Budskabet afrundes af teksten ”Stem dig hjem”, der giver associationer til hjemmets tryghed og varme. Foto: Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By, © Thor Bøgelund-Jensen / VISDA

 

Ideen om, at der i Danmark var en overflod af mad og trygge rammer, var et element, som de danske agitatorer i høj grad benyttede sig af i kampen om befolkningens sindelag. På denne plakat (1920) benyttede Bøgelund et par strofer af Jeppe Aakjærs (1866-1930) digt Se dig ud en sommerdag (1904) med stroferne: ”Danmark er et lidet land, strakt fra nord til sønder, har dog brød til alle mand, købstadsfolk som bønder.” Over teksten er der gengivet en håndværker og en bonde, der begge ser stålfaste og velernærede ud. Denne plakat må antages at have haft sin største udbredelse i zone 1, hvor kendskabet til dansk kultur og det danske sprog var mest udbredt. Den intertekstuelle reference til Aakjær og selve det, at teksten er skrevet på dansk, kan have afskåret mange mellemslesvigere fra at forstå plakaten til fulde. Men budskabet om Danmarks rige forsyninger af brød og korn er næppe gået tabt på beskueren. Foto: Sønderborg Slot, Museum Sønderjylland, © Thor Bøgelund-Jensen / VISDA

 

De rationelle økonomiske argumenter i zone 2 (Mellemslesvig)

Netop argumenter om Danmarks økonomiske overlegenhed var en integreret del af den danske afstemningskamp i Mellemslesvig, hvor det danske sindelag var mindre udbredt og viden om Danmark og danske forhold på et minimum. Et lokalt hensyn til dette kan læses i den dansksindede Vælgerforenings referater, hvor der var enighed om at fravælge tilrejsende talere og agitatorer fra kongeriget, da disse ville virke fremmede og vække mistro blandt den mellemslesvigske befolkning. 

Størstedelen af de plakater, som blev udgivet i zone 2, benyttede rationelle argumenter, der skulle oplyse om Danmark og danske forhold. Det samme gjaldt den skriftlige agitation, hvor hovedparten af det samlede oplag var tiltænkt som oplysningsmateriale i zone 2. Plakaterne var i modsætning til dem i Nordslesvig for størstedelen udgivet af Mellemslesvigsk Udvalg, der var blevet dannet i november 1918, som en del af den såkaldte Flensborgretning, der arbejdede for at få så store dele af Mellem- og Sydslesvig med til Danmark som muligt. 

Den danske kunstner Harald Slott-Møller (1864-1937) udfærdigede langt de fleste af udvalgets plakater, som næsten udelukkende benyttede sig af rationelle økonomiske argumenter. Efter 1. verdenskrig led Slesvig som resten af Tyskland nød og afsavn, og ved at henvise til Danmarks socioøkonomiske overlegenhed var håbet, at nødstedte bønder og forarmede arbejdere kunne overbevises om at stemme dansk. Særligt de to nedenstående plakater af Slott-Møller talte til mellemslesvigernes fornuft. 

På denne plakat af Harald Slott-Møller fra 1920 er der afbilledet to mænd, hvor den ene står i fattigt tøj og lægger en pengeseddel i en bundløs sæk med påskriften ”krigsskadeerstatning”, mens den anden mand er klædt i fint tøj og lægger en mønt fra sin tegnebog i en stuvende fuld sæk med påskriften ”børne- og alderdomsforsøg”. Teksten forankrer billedets symbolik om, at man i Danmark betaler skat til velfærd, mens man i Tyskland betaler af på en endeløs gæld. Foto: Sønderborg Slot, Museum Sønderjylland 

 

På denne plakat af Harald Slott-Møller fra 1920 vises en hånd, der visuelt gengiver fem gode grunde til at stemme dansk. De fire argumenter tager udgangspunkt i bedre lønninger, kronens værdi, velfærd og Flensborgs udvikling. Foto: Sønderborg Slot, Museum Sønderjylland 

 

Kampen om Flensborg

Flensborg var tidligt et af de helt store stridsspørgsmål i forbindelse med afstemningerne. Beslutningen om at oprette en zone i Nordslesvig, hvor der skulle stemmes en-bloc efter flertallet, og en anden zone i Mellemslesvig, hvor der skulle stemmes distriktsvist, gav anledning til store diskussioner om zonernes sydlige udbredelse og Flensborgs placering i zone 2. Dette kom ikke mindst til udtryk i plakaterne, hvor en stor del udelukkende fokuserede på Flensborg og byens fremtid. Den danske agitation benyttede ofte tysk som tekstsprog på plakaterne, da en stor del af befolkningen i Nord- og Mellemslesvig ikke talte eller forstod dansk. Ved at bruge tysk henvendte plakaterne sig til en større målgruppe, herunder de dansksindede i Mellemslesvig og Flensborg, der ikke havde lært dansk. 

De fleste anvendte økonomiske argumenter om, at Flensborgs handel og økonomi bedst kunne sikres i Danmark. Særligt havnen og byens opland blev gengivet i plakaterne. Budskabet var naturligvis, at byens vigtigste handelsforbindelser fandtes i Nordslesvig, og at havnen ville trives bedst under dansk flag. Som belæg herfor henviste plakaterne til tiden før 1864, da Flensborg var en af Danmarks vigtigste handelsbyer. Tiden fra 1864-1914 blev bekvemt ignoreret til fordel for stilstanden i 1918-1920. 

På disse to plakater, der begge er tegnet af Harald Slott-Møller i 1920, fremhæves de økonomiske og erhvervsmæssige fordele for at stemme, så Flensborg bliver dansk. Den første plakat har ordlyden, her oversat til dansk: ”Den 10. februar gik Flensborgs nordslesvigske opland tabt, og de tusindårige bånd er revet over. Den 14. marts bestemmer I selv, om I vil genvinde det.” På plakaten er der påtegnet streger til Flensborgs handelsforbindelser, som alle behændigt findes i Nordslesvig. Stregerne symboliserer desuden den historiske forbindelse mellem Flensborg og Danmark. Denne historiske reference findes også i den anden plakat. Her henviser billederne af Flensborg havn til henholdsvis tiden under dansk styre, der beskrives som en tid med rig handel og udvikling i byen, og tiden fra 1864 under tysk styre, hvor havnen beskrives som værende i tilbagegang. Argumenterne var således, at Flensborg havde været rigt under Danmark og kunne blive det igen. Foto: Den Slesvigske Samling, Flensborg

 

De historiske referencer til tiden under dansk styre blev også benyttet i et forsøg på at motivere mellemslesvigerne til at huske deres ’sande’ identitet. De rationelle argumenter om økonomi og leveforhold i Danmark var i den forbindelse ikke kun instrumentelle forsøg på at få vælgerne til at stemme efter fornuften. Det drejede sig også om at de skulle ’afgermaniseres’ og ’vækkes’ igennem paroler om, at deres forfædre havde været danske og den tyske identitet i modsætning hertil var en tilegnet og ’falsk’ identitet. 

 

Plakaterne her er af Thor Bøgelund og henviser alle til den historiske forbindelse til Danmark. De to første tager udgangspunkt i Flensborg, imens de to andre er produceret til Tønder by. De to byplakater fra Flensborg anvendte et argument om, at byens identitet oprindelig var dansk. Den tysksprogede benyttede et uddrag fra et tysk digt til at stadfæste byens identitet. Teksten lyder, her oversat til dansk: ”Oh Dania! Hvad er det ved dit navn, der får kind og bryst til at gløde. Ha! Det er den danske stolthed – kærligheden til dig mit fædreland” Digtet blev skrevet af præsten Heinrich Harris fra Flensborg i 1791 som en hyldest til den danske konge Christian 7. Harris’ oprindelige digt hyldede den dansk-tyske helstat i Slesvig-Holsten, men i sammenhæng med motivet sættes teksten i forbindelse med Slesvigs tilhørsforhold til Danmark, mens Holsten er skrevet ud. Tønder havde, som Flensborg, et massivt tysk flertal, og det blev derfor også her anset som nødvendigt at minde Tønders borgere om byens ’oprindelige, danske identitet’. Teksten på den tysksprogede Tønder-plakat lyder, her oversat til dansk: ”Historie og hjemstavn råber i dit hjerte, din by var dansk og skal blive det igen.” Den danske tekst havde samme symbolik. Foto: Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By, © Thor Bøgelund-Jensen / VISDA  

 


Denne plakat af en ukendt kunstner forestiller en gammel, dansk veteran med en dansk dreng på skødet. her benyttes familiereferencer mellem en dansk forfader og en nulevende dreng til at minde Flensborgs befolkning om deres forfædres danske identitet og deres ansvar for den kommende generation. Overskriften lyder, her oversat til dansk: ”Det er jeres pligt”, som skaber associationer til ideen om landsoldatens pligt over for fædrelandet. Foto: Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By 

 

Den danske agitations slagkraft

Den danske agitation i zone 1 (Nordslesvig/Sønderjylland) var ikke særlig intensiv, da et dansk flertal blev anset for at være sikret ved folkeafstemningen, der da også endte med et markant ja til tilslutning til Danmark. I Mellemslesvig var situationen en anden, og det var også her, at den største kampagne blev sat ind. Men på trods af den danske indsats for at fremstille Danmark som det sted, hvor den mellemslesvigske befolkning bedst kunne sikre sin fremtid, og på trods af argumentet om, at Slesvig var et historisk dansk område, lykkedes det ikke at skaffe flertal i et eneste distrikt i Mellemslesvig. I Flensborg, hvor mange danske forventede et i det mindste betydeligt mindretal, stemte et overvældende flertal tysk. Det samme gjorde sig gældende for flere mindre byer med en større tysksindet befolkningsgruppe i den sydvestlige del af zone 1 som Højer og Tønder samt landområderne dertil. På grund af det massive danske flertal i resten af zone 1 kom disse områder dog til at høre til Danmark. 

I både zone 1 og zone 2 var der et klart flertal for henholdsvis Danmark og Tyskland, og det vidner om, at afstemningspropagandaen fra begge sider kun flyttede meget lidt på sindelagsgrænsen. Trods den store mængde propagandamateriale virkede indsatsen først og fremmest til at konsolidere og bekræfte holdningerne hos dem, som allerede var forankrede i den danske eller tyske identitet. 

Om artiklen

Forfatter(e)
Drude Terkildsen Bill
Tidsafgrænsning
1920 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juni 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Adriansen, Inge og Doege, Immo: Dansk eller tysk? Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920, Sønderborg: Museum Sønderjylland, 2010

Adriansen, Inge: ”Før barnet ind i Danmarks havn”, i Inge Adriansen (red); Sønderjysk Månedsskrift, 1/2, 1995, s. 3-8

Fink, Trols: Da Sønderjylland blev delt 1918-1920, bind I-III, Aabenraa: Institut for grænseregionsforskning, 1979

Jebsen, Nina og Klatt, Martin: ”The negotiation of national and regional identity during the Schleswig-plebiscite following the First World War”, s. 181-211 i; First World War Studies, 5:2, 2014

Aasted Schanz, Elsebeth og Arne Sørensen, Nils: Grænsen er nået, Aarhus: Dansk Plakatmuseum og Gads Forlag, 2020

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Drude Terkildsen Bill
Tidsafgrænsning
1920 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. juni 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Adriansen, Inge og Doege, Immo: Dansk eller tysk? Agitation ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920, Sønderborg: Museum Sønderjylland, 2010

Adriansen, Inge: ”Før barnet ind i Danmarks havn”, i Inge Adriansen (red); Sønderjysk Månedsskrift, 1/2, 1995, s. 3-8

Fink, Trols: Da Sønderjylland blev delt 1918-1920, bind I-III, Aabenraa: Institut for grænseregionsforskning, 1979

Jebsen, Nina og Klatt, Martin: ”The negotiation of national and regional identity during the Schleswig-plebiscite following the First World War”, s. 181-211 i; First World War Studies, 5:2, 2014

Aasted Schanz, Elsebeth og Arne Sørensen, Nils: Grænsen er nået, Aarhus: Dansk Plakatmuseum og Gads Forlag, 2020

Udgiver
danmarkshistorien.dk