Danmarks befolkningsudvikling 1769-2015

Øvrige

Nedenfor præsenteres Danmarks samlede befolkningstal samt befolkningens fordeling mellem hovedstad, by og land for udvalgte år fra 1769 frem til 2015 i grafer og tal. Tallene frem til 1921 angiver folketallet inden for de grænser, Danmark fik ved Freden i Wien i 1864 med afståelsen af de tre hertugdømmer, Slesvig, Holsten og Lauenborg. Tallene fra 1921 og fremefter dækker Danmarks grænser efter genforeningen med de sønderjyske landsdele i 1920. De ældste folketællinger samt folketællingen fra 1850, der blev foretaget under 1. Slesvigske Krig (1848-1850), er behæftede med fejl. 

Befolkningsstatistikken går i Danmark som i de øvrige nordiske lande længere tilbage end i de fleste andre lande. Danmarks første egentlige folketælling blev foretaget i 1769, men helt tilbage til 1500-tallet finder man spredte oplysninger om fødsler og dødsfald i kirkebøgerne. Fra 1840 blev folketællinger gennemført regelmæssigt med 10 års mellemrum og fra 1901 blev de afholdt hvert femte år. Den sidste traditionelle folketælling blev afholdt i 1970, og i dag udgør CPR-registret suppleret med andre administrative registre grundlaget for befolkningsstatistikken. 

Befolkningens samlede størrelse

Udvikling i befolkningsstal præsenteret i søjlediagram

Befolkningens samlede størrelse påvirkes af fire forhold: antallet at fødsler og dødsfald samt antallet af ind- og udvandrede. Ved periodens begyndelse er befolkningsudviklingen præget af store årlige variationer i antallet af både fødte og døde; generelt var dødeligheden dog begyndt at falde mens fødselstallet fortsat var højt. I 1769 var folketallet på omkring 798.000, i 1811 passerede det 1 million, og i 1881 rundede Danmark 2 millioner indbyggere.

Forskellen mellem antal udvandrede og antal indvandrede, kaldet nettoindvandringen, var frem til midten af 1860'erne så lille, at det samlede befolkningstal stort set ikke blev påvirket heraf. Fra slutningen af 1860'erne fik den danske udvandring til USA, der indtil da havde været begrænset, for alvor fat, og det førte til en negativ nettoindvandring frem til 1. verdenskrig. Fødselsoverskuddet, forskellen mellem fødsler og dødsfald, var dog i hele dette tidsrum højere end udvandringen og vejede dermed mere end op herfor.

I 1945 rundede folketallet 4 millioner på trods af en længerevarende nedgang i antallet af fødsler. Og ved årtusindeskiftet var den danske befolkning på godt 5.300.000. Af statistikken fremgår det dermed, at Danmarks befolkningstal overordnet set har været stigende i hele perioden. Det er dog først fra 1850, at landets befolkning voksede hvert år. En tendens, der blev brudt i 1981 og de følgende tre år, hvor befolkningstallet for første gang i mere end 100 år faldt. Herefter har der igen været en positiv befolkningstilvækst.   

Befolkningens fordeling mellem land og by

Befolkningens fordeling ml. hovedstadsområdet, byer og landdistrikter i søjlediagram

 

Danmark var i 1700-tallet et udpræget landbrugsland, men i 1800-tallets anden halvdel skete der et opbrud i landbefolkningen og vandringen fra land til by påbegyndtes. Mens omkring 80 % af landets befolkning således boede på landet i 1850, levede næsten 40 % i byerne i 1901, og i 1999 gjaldt det 85 % af befolkningen.

Ud over den reelle tilstrømning til byerne påvirker skiftende definitioner af by-begrebet desuden indtrykket af fordelingen mellem land og by. Provinsbyer omfattede i 1700- og 1800-tallet således kun de lovmæssigt privilegerede købstæder, handelspladser og flækker - og dermed ikke stationsbyer, forstæder og andre bymæssige bebyggelser, der i stedet blev medregnet med landdistrikternes sognekommuner. Fra 1960 defineres byområder i statistikken ud fra antallet af indbyggere og afstanden mellem boliger. Og i forbindelse med kommunalreformen i 1970 ophørte brugen af provinsbybegrebet. Også definitionen af hovedstadsområdet er blevet ændret igennem tiden; faldet i hovedstadsområdets befolkning i 1999 skyldes en sådan ændring.

Bafolkningsudviklingen i tal

 

Danmark i alt

Hovedstaden

Provinsbyer

Sogne-

kommuner

1769

798.000

80.000

79.000

639.000

1787

842.000

90.000

84.000

668.000

1801

929.000

101.000

93.000

735.000

1834

1.231.000

119.000

136.000

976.000

1840

1.289.000

121.000

143.000

1.025.000

1850

1.415.000

130.000

166.000

1.119.000

1860

1.608.000

163.000

214.000

1.231.000

1870

1.785.000

198.000

245.000

1.341.000

1880

1.969.000

261.000

291.000

1.417.000

1890

2.172.000

360.000

362.000

1.450.000

1901

2.450.000

454.000

482.000

1.513.000

1911

2.757.000

559.000

550.000

1.647.000

1921*

3.104.000

701.000

670.000

1.733.000

1921**

3.262.000

701.000

710.000

1.857.000

1930

3.551.000

771.000

788.000

1.992.000

1940

3.844.000

890.000

933.000

2.021.000

1950

4.281.000

975.000

1.131.000

2.175.000

1960***

4.585.000

924.000

1.242.000

2.419.000

 

HovedstadsområdetByer med mere end 200 idb.Landdistrikter

1960***

4.585.000

1.348.000

2.050.000

1.187.000

1970

4.938.000

1.380.000

2.566.000

991.000

1981

5.124.000

1.382.000

2.915.000

827.000

1990

5.135.000

1.337.000

3.019.000

779.000

1999

5.314.000

1.070.000

3.446.000

798.000

2009

5.511.000

1.154.000****

3.572.000****

744.000****

2015

5.660.000

1.264.000

3.687.000

699.000

*Tallene frem til 1921* angiver folketallet indenfor de grænser, Danmark fik ved Freden i Wien 1864.

**Tallene 1921** og fremefter dækker Danmark efter genforeningen med de sønderjyske landsdele i 1920.

***I 1970 ændredes opgørelsesmetoden, hvorfor der findes 2 rækker tal fra 1960. Den første række er opgørelsen efter gammel metode, mens den anden er en omregning baseret på den nye. Hovedstaden bestod af København og fra 1860 Frederiksberg samt fra 1921 Gentofte. Til hovedstadsområdet medregnedes endvidere fra 1970 18 omegnskommuner og fra 1980 yderligere 7. Den 1. jan. 1999 udskiltes dog 12 af disse kommuner (med 40 nye byer) fra hovedstadsområdet.

Provinsbykolonnen rummede frem til 1970 kun de privilegerede købstæder, flækker og handelspladser, mens stationsbyer, forstæder og andre bymæssige bebyggelser blev medregnet sammen med landdistrikternes sognekommuner. Efter kommunalreformen skelnes der statistisk mellem rene landdistrikter og byer med 200 eller flere indbyggere. Konsekvenserne ses ved at sammenligne den traditionelle tælling.

****Tallene er fra 1. januar 2008. Det samlede befolkningstal i 2008 var 5.477.000.

Kilde: Danmarks Statistik.

Øvrige

Forfatter(e)
danmarkshistorien.dk
Tidsafgrænsning
1769 - 2015
Oprindelse
Danmarks Statistik
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. oktober 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Danmarks Statistik: Befolkningen i 150 år (2000).

Hans Chr. Johansen: Dansk økonomisk statistik 1814-1980 (1985).

Udgiver
danmarkshistorien.dk