Constantin Hansen: Den Grundlovgivende Rigsforsamling (maleri), 1860-64

Artikler

Constantin Hansens maleri af det første møde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848 blev bestilt af erhvervsmanden Alfred Hage i 1859 og udført i årene 1860-64. Maleriet er komponeret, så de nationalliberale politikere træder tydeligere frem end andre. Constantin Hansen og Alfred Hage tilhørte også selv denne politiske kreds. Maleriet er den eneste billedlige gengivelse af forsamlingen, og det er derfor blevet den gængse illustration af den historiske begivenhed, selvom maleriet først blev udført mere end ti år senere og er politisk tendentiøst.

Motivet på maleriet af Den Grundlovgivende Rigsforsamling

På Carl Christian Constantin Hansens (1804-1880) maleri Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på Christiansborg Slot 1848 (1860-1864) ser man den valgte forsamling samt ministre og forskellige tilhørere, som Constantin Hansen forestillede sig, at de stod opstillet i Rigsdagssalen den 23. oktober 1848, hvor de venter på kongen (Frederik 7., født 1808, regent 1848-63) i forbindelse med det første møde under udarbejdelsen af Danmarks første forfatning, Grundloven af 1849. Maleriet indeholder mere end 150 personer, hvoraf langt de fleste er genkendelige. Maleriet giver os altså mulighed for at sætte ansigt på de mænd, der udarbejdede og vedtog Danmarks første grundlov. Maleriet er med sin højde på 3,5 meter og længde på 5 meter et enormt maleri, der allerede i samtiden skilte sig ud. Alfred Hages enke donerede i 1880 maleriet til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg, hvor det fortsat hænger i dag.

Billedet blev malet mere end ti år efter begivenheden fandt sted. Constantin Hansen måtte derfor selv udtænke, hvordan forsamlingen skulle placeres på lærredet, da de dengang ikke havde faste pladser i salen. Den Grundlovgivende Rigsforsamling bestod overvejende af tre grupperinger: Bondevennerne, de konservative og de nationalliberale. Orla Lehmann (1810-1870) og D.G. Monrad (1811-1887) var ikke valgte medlemmer af forsamlingen, men de var ministre i det Martsministerium, der fik til opgave at formulere Grundlovens første udkast og var derudover frontfigurer i den nationalliberale bevægelse. Disse to mænd og de øvrige nationalliberale politikere træder frem som den tydeligste gruppering i forgrunden af maleriet, mens Bondevennerne og de konservative er trængt mere i baggrunden. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) sidder ved et bord lige bag Lehmann, selvom han egentlig først blev valgt ind i forsamlingen fjorten dage senere. Det er blevet hævdet at Grundtvigs placering i motivet skulle være et tegn på, at Constantin Hansen var grundtvigianer, men der er intet i Constantin Hansens breve eller øvrige malerier der bekræfter dette. Ved bagvæggen står en række mænd, der ikke er medlem af forsamlingen, blandt andet Alfred Hage og Constantin Hansen selv samt flere af de kunstnere, som Constantin Hansen var gode venner og kollega med. Aller bagerst på balkonen sidder motivets eneste kvinder. De er kun tilskuere til forsamlingen, da de først fik valgret i 1915.

Det enorme maleri forestiller Den Grundlovgivende Rigsforsamlings første møde i Rigsdagssalen på Christiansborg den 23. oktober 1848. Clausen i præstekjole i samtale med J.F. Schouw, bag ham P.D. Bruun med rød jakke og bag ham A.S Ørsted, også i rød jakke. Til højre for ham går A.F. Krieger sammen med C.G. Andræ. Med hænderne på stolen står C.C. Hall og ved bordet sidder C.A. Bluhme og C.E. Bardenfleth, foran bordet står A. W. Moltke med et stykke hvidt papir i hånden, hvorpå der står "Rigsforsamlingens 1ste Møde d. 23. October 1848". D.G. Monrad står dernæst med sin høje hat i hånden, og lige bag ham gestikulerer A.F. Tscherning med armene. Orla Lehmann står over for Monrad, også med hatten i hånden, og som et lille portræt siddende ved bordet bag Lehmanns skulder sidder Grundtvig. Carl Ploug står lænet op ad bordet bag Lehmann og lige bag ham står bestillerens søn Hother Hage. Constantin Hansen, 1860-64, olie på lærred, 347 x 502 cm. Foto: Wikimedia Commons, original på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg.

Kunstneren Constantin Hansen

Constantin Hansen hører som kunstner til den danske guldalder (ca. 1800-1850) og var i sin samtid især anerkendt for sine portrætter og historiemalerier. Han var selv en del af kredsen omkring de nationalliberale, og hans politiske synspunkter fremgår tydeligt af hans dagbøger og efterladte breve. Arbejdet med maleriet af Den Grundlovgivende Rigsforsamling var stort, og Constantin Hansen brugte lang tid på at male skitser og selvstændige portrætter af de enkelte politikere for siden at overføre dem til det store lærred. En del af disse skitseportrætter hænger i dag på Christiansborg og Frederiksborg. Constantin Hansen mente ikke, at den tildelte løn på 4000 Rigsdaler for arbejdet stod mål med hans store indsats, og i sin dagbog noterede han løbende sin utilfredshed med arbejdsvilkårene, som han betragtede som urimelige. Han fuldførte dog maleriet, da han betragtede opgaven som særligt betydningsfuld.

Maleren Constantin Hansen (1862), olie på lærred, 158 x 109 cm. Wilhelm Marstrand (1810-1873) udførte i 1862 dette portræt af Constantin Hansen. Det er malet i den periode, hvor han arbejdede med sit store maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Foto: Statens Museum for Kunst.     

Bestilleren Alfred Hage

Maleriet blev i 1859 bestilt af erhvervsmanden Alfred Hage (1803-1872), der også var godsejer og politiker og indgik i kredsen af nationalliberale, fra 1852 som folketingsmedlem. Maleriet skulle hænge i Alfred Hages repræsentationslokaler i hans ejendom Det Harsdorffske Palæ på Kgs. Nytorv i København. Hjemmet var en del af den københavnske salonkultur, og her kom fremtrædende politikere, borgere, videnskabsfolk og kunstnere i sociale, kulturelle og politiske sammenhænge. Efter ophængningen købte 2989 personer fra den 31. maj til den 17. juni 1865 billet til at se maleriet i Hages hjem, og billetindtægterne gik til Comiteen for de troe og trængte Slesvigere, måske fordi Hages søn var død i 2. Slesvigske Krig i 1864. Bestillingen af maleriet kom oprindeligt i stand på opfordring af Orla Lehmann, hvis svigermor var Hages søster. Lehmann fremlagde også en konkret idé til, hvordan billedet skulle se ud, men hvor grundigt denne plan blev fulgt ved vi ikke. Det er mest sandsynligt, at Constantin Hansen selv har taget de endelige beslutninger om maleriets overordnede komposition og indhold.

Tre skitser og en retouchering

Der kendes tre skitser/forstudier til maleriet, hvoraf de to adskiller sig en hel del fra det færdige motiv. På disse er nemlig kun et lille udsnit af forsamlingen taget med. Det lille oliemaleri er den første skitse.

Constantin Hansen: Den Grundlovgivende Forsamling, ca. 1859-60, olie på lærred, 27,5 x 53 cm. I denne første skitse er der ingen portrætlighed, men figuren yderst til højre er formentlig A.F. Tscherning (1795-1874), hvis gestikulerende hænder allerede her har fundet sit endelige udtryk. Foto: Statens Museum for Kunst.

På en anden af skitserne - tegnet med blyant - er det Frederik 7., der står i midten og holder et dokument, som premierminister A.W. Moltke (1785-1854) holder centralt i forgrunden på det færdige maleri. Kongen er altså helt fjernet fra det endelige maleri, hvor forsamlingen i stedet betragtes fra kongens plads på tronstolen, mens forsamlingen venter på ham.

Constantin Hansen: skitse, blyant ca. 1859-60. Frederik 7. står ved tronen med sølvløverne fra Rosenborg foran sig, omgivet af rigets stormænd og politikere. Forrest er navnene på alle de portrætterede noteret. Foto: Optrykt i Otto Andrup: Om Grundlovsbilledet på Frederiksborg (1938)

Constantin Hansen: interiørstudie til ”Den grundlovgivende Rigsforsamlings første Møde”, olie på lærred, 41,3 x 63 cm.  Som man kan se, har Constantin Hansen tilpasset interiøret på det færdige maleri: for enden af de lange borde er der kommet massive plader frem for bordben og i loftet er der kommet store lysekroner. Foto: Statens Museum for Kunst    

En tredje skitse, der i dag hænger på Den Hirschsprungske Samling, er ganske lille (42,5 x 54,5 cm), og ingen af de portrætterede kan genkendes, men kompositionen af forsamling samt tilhørere har fundet sin endelige form i denne skitse.

I 1860 påbegyndte Constantin Hansen også en anden og lidt større kompositionsskitse (81 x 124,5 cm) som han dog først færdiggjorde i årene 1864-65, efter at det bestilte store maleri var færdigt. Denne version ligner til forveksling det store maleri, og de fleste af de portrætterede kan fortsat genkendes trods lærredets mere beskedne størrelse. Men enkelte af de fremstillede mænd har ændret placering; bl.a. er den tidligere premierminister A.S. Ørsted (1779-1860), hvis politik Constantin Hansen ikke brød sig om, blevet placeret siddende, så han ikke fremstår så fremtrædende som i det store maleri. Dette mindre maleri hænger i dag på Christiansborg.

Billedet forestiller en mindre og lettere retoucheret version af det store maleri, som Constantin Hansen påbegyndte i 1860, men først færdiggjorde i 1865. Her er A.S. Ørsted - i rød jakke - blevet placeret siddende foran anden søjle i venstre side. Constantin Hansen, 1864-65, olie på lærred, 81 x 124,5 cm. Foto Wikimedia Commons, original på Christiansborg.

Maleriets efterliv

Constantin Hansens maleri af Den Grundlovgivende Rigsforsamling blev i samtiden foreviget på fotografier og solgt hos boghandleren, og i dag illustrerer billedet en lang række historiebøgers afsnit om overgangen fra enevælde til folkestyre med indførelsen af Grundloven i 1849. Maleriet er den eneste illustration af den historiske begivenhed, og det giver derfor en enestående mulighed for at lære de grundlovgivende mænd lidt bedre at kende. Men eftertidens kendskab til denne begivenhed bliver delvist styret af, hvordan Constantin Hansen opfattede begivenheden. Han har placeret de nationalliberale i motivet på en måde, hvor betragterens blik altid starter hos dem. Først derefter får man øje på Bondevennerne og de konservative, der dog også udgjorde en væsentlig del af forsamlingen. Maleriet afspejler derfor ikke grupperingernes politiske indflydelse, men i højere grad en fremhævelse af de nationalliberale kræfter og de portrætteredes forhold til især Orla Lehmann. 

Constantin Hansen modtog allerede i 1865 100 rigsdaler fra Falkenbergs Boghandel for rettighederne til at fotografere og distribuere maleriet. Fotografen Christian Neuhaus (1833-1907), der var en af fotografiets pionerer i Danmark, fik opgaven, og i november 1865 blev det fotografiske tryk markedsført i en af tidens annonceaviser som ”en meget smuk og passende Julegave”. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Om artiklen

Forfatter(e)
Sally Schlosser Schmidt
Tidsafgrænsning
1859 - 1865
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. september 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Andrup, Otto: Om Grundlovsbilledet paa Frederiksborg (1938)

Ragn Jensen, Hannemarie: ”For fædrelandet og friheden – Constantin Hansen: ”Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848”” i Kaiser, Lise (red.), Kunstværkets Krav – 27 fortolkninger af danske kunstværker (1990) s. 127-139

Larsen, Louise C.: Samling med egen Rembrandt (2006)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Sally Schlosser Schmidt
Tidsafgrænsning
1859 - 1865
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. september 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Andrup, Otto: Om Grundlovsbilledet paa Frederiksborg (1938)

Ragn Jensen, Hannemarie: ”For fædrelandet og friheden – Constantin Hansen: ”Den Grundlovgivende Rigsforsamling i 1848”” i Kaiser, Lise (red.), Kunstværkets Krav – 27 fortolkninger af danske kunstværker (1990) s. 127-139

Larsen, Louise C.: Samling med egen Rembrandt (2006)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk