Blodgildet i Roskilde 1157

Artikler

Blodgildet i Roskilde er en senere betegnelse for det gæstebud, som kong Knud 5. Magnussen den 9. august 1157 lod afholde i Roskilde efter indgåelse af en aftale om deling af riget mellem kongerne Svend Grathe, Knud Magnussen og Valdemar den Store. Under festen blev kong Knud dræbt af Svends følgesvende, mens Valdemar såret undslap til Jylland.

Baggrund

'Blodgildet i Roskilde' var led i borgerkrigen mellem de tre kongsemner Svend, Knud og Valdemar i 1150’erne. Oprindelig havde Valdemar støttet sin fætter Svend, men var i 1153/54 gået over til Knud. Knud og Valdemar lod sig hylde som Danmarks konger i Viborg, og med forenede kræfter formåede de at fordrive Svend fra riget. Han vendte tilbage til Danmark i vinteren 1156/57 for med væbnet magt og tysk støtte at generobre riget, hvilket dog mislykkedes i første omgang.

I foråret 1157 besluttede Knud og Valdemar imidlertid at indlede fredsforhandlinger, sandsynligvis fordi landets stormænd ønskede en løsning på konflikten og fredeligere tilstande. En fredsaftale blev indgået, i hvilken det blev bestemt, at Valdemar skulle have Jylland, Knud Fyn, Sjælland og de omkringliggende øer, mens Svend fik tildelt Skånelandene.

Efter forhandlingerne blev der inviteret til forsoningsgilde i Roskilde. Saxo skriver, at Svend fra starten pønsede på at udnytte dette til at ”øve svig”. Trods det, at han havde aflagt ed på at ville holde fred, planlagde Svend ifølge Saxo at falde Knud og Valdemar i ryggen og rydde dem af vejen, for derved selv at blive enekonge. Under gildet i Roskilde angreb nogle af Svends følgesvende, med ditmarskeren Ditlev i spidsen, med løftet sværd Knud og Valdemar. Det lykkedes Valdemar at afbøde det første angreb og flygte, om end såret i låret. Knud derimod var ikke så heldig og fik sit hoved kløvet, ligesom hans slægtning Konstantin også blev dræbt. Absalon, Valdemars fosterbror, undgik kun med nød og næppe at dele hans skæbne.

Valdemar sejrer

Efter Blodgildet i Roskilde kunne Valdemar og Absalon med Esbern Snares hjælp flygte til Jylland. Her giftede Valdemar sig med Knuds søster Sophie, hvilket sikrede ham Knuds tilhængeres opbakning, og han begyndte at samle en hær for at imødegå det truende angreb fra Svends side. Svend på sin side samlede en hær af krigere fra Sjælland og Skåne og gjorde landgang i Jylland.

Slaget mellem de to rivalers hære stod på Grathe Hede syd for Viborg den 23. oktober 1157. Svends hær blev besejret, og han selv slået ihjel af nogle bønder, da han prøvede at flygte. Valdemar var herefter enekonge.

Blodgildet i Roskilde.

Blodgildet i Roskilde. Fra: Danmarks Historie i Billeder

Om artiklen

Forfatter(e)
Stefan Pajung
Tidsafgrænsning
1157 -1158
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. december 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Malmros, Rikke: Blodgildet i Roskilde historiografisk belyst, Scandia, Bd. 45, hæfte 1 (1979).

Skyum-Nielsen, Niels: Kvinde og Slave (1971).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Stefan Pajung
Tidsafgrænsning
1157 -1158
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
10. december 2018
Sprog
Dansk
Litteratur

Malmros, Rikke: Blodgildet i Roskilde historiografisk belyst, Scandia, Bd. 45, hæfte 1 (1979).

Skyum-Nielsen, Niels: Kvinde og Slave (1971).

Udgiver
danmarkshistorien.dk