Betænkning angående folkerepræsentation på Færøerne, 3. september 1846

Kilder

Kildeintroduktion:

Stænderforsamlingen i Roskilde nedsatte i sommeren 1846 en komité om færøske forhold. Med denne betænkning anbefalede komiteen, at der blev oprettet en ’Communalforfatning’ på Færøerne med henblik på, at øernes befolkning kunne deltage i styrelsen af det færøske samfund. Spørgsmålet om en færøsk folkerepræsentation var blevet aktuelt, da 28 færinger i 1844 – og igen i 1846 - havde sendt en anmodning til stænderforsamlingen i Roskilde - givetvis inspireret af oprettelsen af Altinget på Island i 1843.

Komiteen, der afgav sin betænkning i løbet af blot én måned, bestod af Niels Hunderup, tidligere sorenskriver (embedsmand) på Færøerne og Færøernes kongeligt udpegede repræsentant på stænderforsamlingen; den liberale danske provst U.A. Plesner samt direktør Sager. Der var ingen færinger til stede hverken i komiteens arbejde eller på stænderforsamlingen.

Før etableringen af en færøsk forsamling kom på plads, havde indførelsen af Grundloven i 1849 imidlertid gjort de rådgivende stænderforsamlinger overflødige. I 1850 kom Grundloven også til at gælde på Færøerne, der fik to repræsentanter i den danske Rigsdag - en i Folketinget og en i Landstinget. Lagtinget blev oprettet i 1852 som en selvstændig færøsk folkerepræsentation.

Klik på billedet for at læse en indscanning af betænkningen, som er transskriberet nedenfor.


VII.

Comitee-Betænkning

over

et fra en Deel Beboere paa Færøerne indgivet

Andragende om Indførelse af en

folkerepræsentation paa disse Øer.

Comitee: Hunderup, Plesner, Sager.

Referent: Hunderup.

 

Østifternes Stænderforsamling har overdraget undertegnede Comitee, at afgive Betænkning over et af medundertegnede Hunderup til Forsamlingen indgivet Andragende fra en Deel Beboere paa Færøerne om:

at Forsamlingen vil indgaae til Hans Majestæt Kongen med en allerunderdanigst Indtilling om, at der paa Færøerne oprettes et Folketing til at give Raad med Hensyn til Landets Lovgivning, og et Communalraad til at deeltage i Landets Bestyrelse.

Med Hensyn til det attraaede Folketing kunde det vel synes at ligge i Ordene, at derved maatte forstaaes en for Øerne særegen Stænderforsamling. Hvorvidt det derimod har været Petitionairernes[1] Mening at en Saadan skulde oprettes, og Øerne saaledes i denne Henseende afsondres fra Kongeriget, er vistnok meget tvivlsomt. En nærmere Betragtning af Forholdene vil imidlertid, efter Comiteens Formening, gjøre det indlysende, at en saadan Idee i og for sig aldeles ikke er til at udføre og i ingen Henseende vilde være ønskelig for Øerne. Færøernes Beboere, som ikkun udgjøre circa 7000 Individer, bestaaer udelukkende af simple, for høiere Dannelse blottede, Almuesfolk, og en Repræsentation, udvalgt af deres Midte, vilde upaatvivleligen savne den fornødne Indsigt og Dygtighed, som maa være tilstede i en Stænderforsamling. Men om man end kunde afsee herfra og Folket efterhaanden kunde erholde den til en saadan Virksomhed nødvendige Dannelse, vilde det dog være aldeles ufornødent for Øerne at have en Forsamling, adskilt fra det øvrige Rige, med hvilket de i det Væsentlige have Lovgivning og Retsforfatning tilfælles. Det ligger derhos i Øernes Interesse, igjennem en repræsentativ Forbindelse med Hovedlandet, at erholde en nærmere Adgang til Deelagtighed[2] i de Goder, som dettes større Kræfter kunne yde dem; og det er formeentlig indlysende, at, naar Øernes Handel engang bliver frigiven og deres Havne aabnes for Fremmede, vilde Folket endmere fjerne dem fra Hovedlandet, naar det ikke med dette deelte folkelige Institutioner.

Ligesom den Trang til en friere Forfatning, som har yttret sig, formeentlig vil kunne finde sin tilstrækkelige Tilfredsstillelse i en hensigtsmæssig ordnet Communalforfatning, saaledes kan man ei paatvivle, at Folket vil see ethvert rimeligt Ønske tilfredsstillet angaaende en mere betydende Deeltagelse i Provindsialstændernes raadgivende Virksomhed, naar det indrømmes Øerne i Overeensstemmelse med det i Fdg. 15. Mai 1835 § 1 givne kongelige Tilsagn, selv at vælge sin Repræsentation, hvilket Valg Hans Majestæt ved Anordningen ikkun har forbeholdt sig indtil en Valglov for Øerne var kommen istand. De Vanskeligheder, der muligen kunne stille sig iveien herfor med Hensyn til Valgvæsenets Ordning, formenes ialtfald at ville bortfalde, naar en Communalforfatning indføres, da indirecte Valg, forsaavidt disse blive fornødne, kunne sættes i Forbindelse med samme. Den Omstændighed, at Øernes større Afstand fra Danmark skulde, med Hensyn til Indkaldelsespatentets Emanation[3] eller Vedkommendes betimelige Møde i Forsamlingen, vanskeliggjøre Forholdet, synes herimod ikke at kunne komme i Betragtning.

Hvad derimod den af Petitionairerne attraaede Oprettelse af ”et Communalraad” angaaer, da skjønne vi ikke rettere, end at en efter Localiteterne vel ordnet Communalforfatning vil være en særdeles hensigtsmæssig og heldbringende Foranstaltning for Øerne. Ligesom den vil være et vigtigt Middel ved Ordningen af Øernes friere Samfærdselsforhold, saaledes vil den være den bedste Grundvold for Folkets fremtidige Udvikling; og da Færingerne er et besindigt og forstandigt Folk, behøver man ikke at nære nogen Tvivl om, at de ville vide at afbenytte denne større Selvstændighed paa en værdig og for det Heles Velgavnlig Maade. Ikkun gjennem en passende Communalrepræsentation vil det være muligt for Regieringen fyldestgjørende og med fornøden Sagkundskab at ordne de forskjellige særegne Næringsforhold[4] og andre Foranstaltninger, som Skolevæsen og deslige.

Comiteen har imidlertid antaget, at det ikke kan være Forsamlingens Ønske, paa Sagens nærværende Standpunct, at gaae ind paa nogen nærmere Undersøgelse eller paa noget bestemt Forslag angaaende Organisationen af det omhandlede Institut. Vi have derfor afholdt os fra at forelægge et Saadant, idet vi have fundet os forvissede om, at Forsamlingen vilde ansee det hensigtsmæssigere, at en detailleret Plan foranlediges udarbejdet paa Landet selv af dets Embedsmænd, i Forbindelse med dertil udvalgte Mænd fra de forskjellige Sysseler, for senere at blive Grundlag for den forventende Lov. Ikkun have vi troet, at burde antyde, at Forordningen angaaende Communalvæsenet for Landet i Danmark formeentlig danner et passende Udgangspunct for denne Sags Behandling, saa at dennes Opgave vil blive Fremstillingen af de Modificationer og Udvidelser, som Øernes Særegenheder og fjerne Afstand fra Danmark maatte gjøre nødvendige og tilraadelige. I Overeensstemmelse hermed antage vi derfor, at det ingenlunde vilde være tilstrækkeligt, efter Petitionens Ord at indskrænke sig til Oprettelsen af et Communalraad for hele Landet. Et saadant maa vistnok oprettes i Lighed med Amtsraadet i Danmark, men ved Siden heraf maa nødvendigviis indføres mindre Communalafdelinger med særegne Forstanderskaber. Hvorvidt ethvert Sogn for sig skal saaledes gives sin egen Bestyrelse, eller man skal holde sig til Landets Inddeling i Præstegjæld[5], af hvilke hver enkelt bestaaer af flere, endog indtil 8 Sogne, vil beroe paa ?orskjellige Hensyn og Omstændigheder. Landets Forhold giver ikke Anledning til at fravige den i Danmark gjældende Basis for Valgbarhed og Valgret. Men Størrelsen af den Grundejendom, som skal qvalificere til disse Rettigheder, maa udgaae fra en Overvejelse af de locale Forhold, der iøvrigt vil gjøre det nødvendigt at sætte Valgcensus temmelig lavt, eftersom Odelsgodset[6] er i høj Grad udstykket, og de større Besiddere i det Hele ikkun findes blandt Domainegodsets Leilændinger[7] eller de saakaldte Kongsbønder.[8]

I Henseende til Communalbestyrelsens Virkekreds, kan det vel ikke oversees, at Øernes store Afstand fra Hovedlandet gjør det nødvendigt, at Regjeringsautoriteten er udstyret, med en større Myndighed end Forholdene her i Landet medføre; men den samme Grund tilsiger paa den anden Side, at det folkelige Element i de forskjellige Communeraad ogsaa faaer en større Adgang til Bestyrelsen og til Behandlingen af samtlige Øerne vedkommende Anliggender. Vi skulle i denne Henseende ikkun udhæve, at Landets Eiendommeligheder have fremkaldt en Mængde locale og ganske særegne Forhold, som det er vanskeligt for de ikke indfødte Embedsmænd, at blive tilfulde bekjendte med; men den fuldstændige Kundskab herom vil kunne erholdes gjennem de communale Autoriteter, og vi have derfor anseet det nødvendigt, at de Love, som ere udkomme for Kongeriget, og om hvis Udvidelse til Færøerne der kan blive Spørgsmaal, blive sendte til ”Amtsraadets” Betænkning, ligesom at dette faaer Leilighed til at give sine motiverede Erklæringer over de særegne Love for Øerne, forinden disse forelægges Provindsialstænderne.

I Henhold til Forestaaende tillader Comiteen sig at indstille:

at Forsamlingen allerunderdanigst petitionerer Hans Majestæt om:

at et Lovforslag til en Communalforfatning for Færøerne maa blive udarbejdet og forelagt Østifternes Stænderforsamling til Betænkming.

_______

Til Comiteen er afleveret et Andragende fra endeel Beboere paa Nolsø, som anholde om, at Forsamlingen allerunderdanigst vil indstille til Hans Majestæt:

at der indtil videre, saalænge Færingerne endnu ikke have nogen folkevalgt Repræsentation, ikke bliver oprettet nogen fast Skole, enten paa Nolsø eller paa nogen anden af Øerne, med mindre det maatte stemme med Beboernes Ønske.

Ihvorvel dette Andragende[9], som vistnok kan være af særegen Vigtighed for Vedkommende, er udgaaet fra den Sætning, hvis Rigtighed Comiteen tilfulde erkjender, at Skolevæsenets gode Fremgang væsentligen maa støtte sig til en, i det communale Liv styrket, Erkjendelse hos Beboerne, om det Gavnlige og det Hensigtmæssige i en saadan Indretning, have vi dog troet, at man ikke nærmere burde gaae ind paa samme, deels fordi det ikkun staaer i fjern Forbindelse med nærværende Sag, deels fordi vi ere komne til Kundskab om, at Andragerne tillige have indgivet til Hans Majestæt Kongen en Besværing over Skoledirectionens Forhold, hvilken senere er afgivet til det Kongelige Danske Cancellies nærmere Undersøgelser, saa at Sagen allerede er bragt for det Forum, hvor den har at søge sin lovlige Afgjørelse, og deels endelig fordi det tør forudsættes, at Beboernes i Andragendet udtalte Ønske, med Hensyn til den nu fremkomne Udsigt for Øerne til at erholde en Communalforfatning, saavidt muligt vil blive taget i Betragtning af højere Vedkommende.

Roeskilde, d. 3die Sept. 1846.

Hunderup. Plesner. Sager.


Ordforklaringer m.m.

[1] Petitionairernes: ansøgernes.

[2] Deelagtighed: deltagelse.

[3] Indkaldelsespatentets Emanation: indkaldelsen.

[4] Næringsforhold: erhverv.

[5] Præstegjæld: færøsk (og norsk) kirkelig inddeling, som betegnede en præsts embedsområde ofte bestående af flere sogne.

[6] Odelsgods: fri ejendom, der ikke var underlagt en godsejer, og fra gammel tid betegnede bønder med højere status. Odelsjord på Færøerne var underlagt almindelig arvedeling, hvilket kunne medføre at jorden blev udstykket i stadig mindre parceller.

[7] Domainegods: krongods; leilænding: en slags fæstebonde (Færøerne, Island og Norge).

[8] Kongsbønder: bønder, der fæster eller lejer kronens/statens jord.

[9] Andragende: anmodning.

Om kilden

Dateret
03-09-1846
Oprindelse
Tidende for Forhandlingerne ved Provindsalstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne. 2. Afd. Nr. 144 – 229 samt Forsamlingens Betænkninger og Petitioner, Anhang. Bianco Luno, Kjøbenhavn og Roeskilde 1846, s. 3567-3571.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. juli 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Sølvará, Hans Andrias: Færøerne efter freden, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2020).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
03-09-1846
Oprindelse
Tidende for Forhandlingerne ved Provindsalstænderne for Sjællands, Fyens og Lollands-Falsters Stifter samt for Færøerne. 2. Afd. Nr. 144 – 229 samt Forsamlingens Betænkninger og Petitioner, Anhang. Bianco Luno, Kjøbenhavn og Roeskilde 1846, s. 3567-3571.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. juli 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Sølvará, Hans Andrias: Færøerne efter freden, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2020).

Udgiver
danmarkshistorien.dk