Beretning om den spanske syges optræden blandt de statsanerkendte sygekassers medlemmer, 1918-1919

Kilder

Kildeintroduktion:

Nedenfor er gengivet en beretning om den spanske syge blandt medlemmerne af de statsanerkendte sygekasser i perioden 1. juli 1918 til 31. maj 1919. I beretningen ses resultaterne af en analyse, som Statens Sygekasseinspektorat gennemførte i september 1919 på grundlag af et skema, der var sendt til et repræsentativt udvalg af sygekasserne. Sygekasserne var sammenslutninger, der havde til formål at sikre deres medlemmer mod økonomiske følger af sygdom. De skulle bl.a. yde medlemmerne gratis lægehjælp og sygehusbehandling. Man kunne blive optaget i en sygekasse, når man var 14 år.

I årene 1918-1920 blev verden ramt af influenza-epidemien den spanske syge, som sandsynligvis krævede over 50 millioner dødsofre. I Danmark lå antallet af influenza-relaterede dødsfald formentlig på 15.000-18.000 ifølge nyere analyser, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Dette tal er noget højere end de skøn, man finder i flere af samtidens kilder. Det vurderes nu, at lidt over halvdelen af de ca. 3,1 millioner danskere fik sygdommen.

Ca. 2 % af de influenzaramte danskere døde som følge af sygdommen. Disse personer havde næsten alle lungebetændelse som tilstødende komplikation. I alt menes 10-20 % af dem, der fik influenza i Danmark, at have udviklet lungebetændelse. Med hensyn til det absolutte antal dødsfald var aldersgrupperne 15-40 år de hårdest ramte, og blandt gravide kvinder var der særligt mange dødsfald. Patienter med tuberkulose og hjertesygdomme havde også en høj dødelighed. 

Danmark oplevede tre bølger af epidemien, nemlig i juli-september 1918, oktober 1918-april 1919 og januar-april 1920. Den midterste bølge var langt den største, idet de behandlende læger da indberettede ca. 650.000 tilfælde til embedslægerne, hvorfra tallene gik videre til Sundhedsstyrelsen. Men sandsynligvis er mindst lige så mange tilfælde blevet overset, når de praktiserende læger skulle indsende deres ”ugelister” til embedslægerne. 

Beretningen stammer fra en arkivpakke på Rigsarkivet med et blandet indhold om Den spanske syge, som du finder via dette link: Sundhedsstyrelsen: Oplysninger om influenzaen i Danmark 1918-1919

Teksterne er transskriberet og bearbejdet af seniorforsker og arkivar ved Rigsarkivet, Jørgen Mikkelsen.

Sundhedsstyrelsens originale beretning.

Udklip fra Sundhedsstyrelsens originale beretning. Link til beretningen i Sundhedsstyrelsens arkiv i Rigsarkivet via Arkivalieronline

Beretning om Den spanske syges optræden blandt de statsanerkendte sygekassers medlemmer i perioden fra 1. juli 1918 til 31. maj 1919

Statens Sygekasseinspektorat.

København B., 29. september 1919.

I det øjemed at tilvejebringe nærværende, efter den repræsentative metode udarbejdede, statistik angående ”den spanske syges” optræden blandt de statsanerkendte sygekassers medlemmer henvendte Sygekasseinspektoratet sig i skrivelse af 14. maj dette år til et antal sygekasser med forespørgsel om, hvorvidt de måtte være villige til og i stand til at udfylde et skema, hvoraf et eksemplar medfulgte, om epidemiens optræden blandt medlemmerne. De fleste af kasserne erklærede sig i stand til at meddele de ønskede oplysninger.

Man udvalgte derefter et antal sygekasser, nogenlunde ligeligt fordelt på by og land og således, at de enkelte amter af landet var omtrent ligeligt repræsenteret. Tillige udvalgtes kasserne således, at blandede kasser og fagkasser medtoges i passende indbyrdes forhold.[1]

 Til de således udpegede kasser udsendtes i begyndelsen af juni dette år det fornødne antal skemaer, som derefter tilbagesendtes i udfyldt stand.

I alt har 59 sygekasser, omfattende 96.286 medlemmer, givet oplysninger. Medlemsantallet i de anerkendte sygekasser den 31. december 1918 udgjorde i alt 1.136.181, således at repræsentationen udgjorde ca. 8½ % af den samlede medlemsbestand. På de enkelte hoveddele af landet fordeler antallet af undersøgte kasser og antallet af medlemmer sig på følgende måde:

 

Antal kasser

Antal medlemmer

Hovedstaden

2

23.905

Provinsbyerne

6

23.035

Øernes landdistrikter

26

23.994

Jyllands landdistrikter

25

25.352

Hele landet

59

96.286

Af de undersøgte sygekassemedlemmer var 48.023 mænd og 48.263 kvinder.

På tabel 1a og b[2] har man anført hovedresultaterne af undersøgelsen. Der klæber den fejl ved undersøgelsen, at man ikke nøjagtigt kender de undersøgte sygekassers medlemmers fordeling efter alder. Imidlertid har man dog forment uden at begå fejl af væsentlig betydning at kunne beregne fordelingen på grundlag af en for året 1915 foretagen opgørelse af sygekassemedlemmernes aldersfordeling.

Endvidere har det ikke været muligt at medtage sådanne tilfælde af ”spansk syge”, i hvilke der ikke er ydet dagpenge eller sygehusbehandling, idet disse tilfælde ikke i den i nærværende forbindelse fornødne grad er undergivet kassernes kontrol. Det drejer sig væsentlig om de letteste og ganske kortvarige anfald af sygdommen samt om nogle, dog forholdsvis få, alvorligere tilfælde, hvor vedkommende slet ikke har været sikret dagpenge.

Dette forhold, som det har været umuligt at undgå, synes dog af mindre betydning, da vægten formentlig må lægges på at få et billede af de virkelige, alvorlige sygdomstilfælde af den omhandlede art – uden medtagelse af sådanne lettere, kortvarige tilfælde, som antagelig under de forhåndenværende omstændigheder ofte af kasserne og af medlemmerne er forvekslet med almindelig forkølelse og lignende.

Det ses af tabellen, at af de undersøgte kassers medlemmer var i alt 14.050 angrebet af ”spansk syge”, hvoraf 7633 mænd og 6417 kvinder eller henholdsvis 15,9 og 13,3 %, i gennemsnit for begge køn 14,6 %. De tilsvarende tal for medlemmerne i de enkelte aldersklasser og i de enkelte hovedlandsdele fremgår af tabel 2.

Det fremgår af denne tabel, at den forholdsmæssige udbredelse af ”den spanske syge” blandt aldersklasserne har været stigende fra 15-10 års alderen indtil 30-40 års alderen, hvorefter den igen falder, jfr. nedenstående oversigt, der angiver procentantallet af angrebne sygekassemedlemmer i alle de undersøgte kasser:

 

Mænd

Kvinder

I alt

15-20 år

13,7 %

10,8 %

12,3 %

20-30 år

18,1 %

15,6 %

16,8 %

30-40 år

20,8 %

16,9 %

18,9 %

40-50 år

15,9 %

12,2 %

14,1 %

50-60 år

9,3 %

9,5 %

9,4 %

60-70 år

6,5 %

4,8 %

5,7 %

70 år og derover

2,4 %

3,0 %

2,7 %

I alt

15,9 %

13,3 %

14,6 %

Det vil endvidere ses af oversigten, at mænd gennemgående har været ramt af sygdommen i større antal end kvinder; for de højere aldersklasser fra 50 år og opefter er forskellen dog uvæsentlig.

Det omfang, hvori de forskellige landsdele har været angrebet af epidemien, fremgår af nedenstående oversigt:

Hovedstaden

Mænd      17,2 %

Kvinder    15,3 %

I alt         16,2 %

Provinsbyerne

Mænd        18,9 %

Kvinder      14,3 %

I alt           16,6 %

Øernes landdistrikter

Mænd          13,5 %

Kvinder        11,8 %

I alt             12,7 %

Jyllands landdistrikter

Mænd            14,3 %

Kvinder          11,9 %

I alt               13,1 %

Byerne og navnlig provinsbyerne har altså – som venteligt var – været stærkere ramt af epidemien end landdistrikterne, hvoraf Jyllands landdistrikter står en ubetydelighed højere end øernes. Det samlede antal af epidemien angrebne sygekassemedlemmer over 15 år har herefter været 165.307 personer, nemlig 86.815 mænd og 78.492 kvinder.

Anvender man de anførte forholdstal på den voksne befolkning (over 15 år) i hele landet, hvilket sikkert lader sig gøre, uden at man derved begår fejl af større betydning, får man følgende tal, der skulle angive det samlede antal personer, der i det omhandlede tidsrum har været angrebet af sygdommen:

 

Mænd

Kvinder

I alt

15-20 år

18.968

15.042

34.010

20-30 år

40.888

38.386

79.274

30-40 år

39.106

34.262

73.368

40-50 år

22.941

19.447

42.388

50-60 år

10.979

12.644

23.623

60-70 år

5.305

4.457

9.762

70 år og derover

1.259

2.043

3.302

I alt

139.446

126.281

265.727

Med hensyn til antallet af tilfælde inden for de undersøgte kasser, hvori ”den spanske syge” har været forbundet med lungebetændelse, henvises til tabel 1.

Når tallene for hovedstaden ikke er opgivet i denne tabel, beror det på, at de derværende sygekasser ikke har deres sygekontrol ordnet på en sådan måde, at man kan følge sygdommen i dens komplikationer. Det har derfor været umuligt at opgive tallene for hele landet; kun de samlede tal for provinsbyerne samt for øernes og Jyllands landdistrikter kan angives og meddeles her:

 

Mænd

Kvinder

I alt

15-20 år

78

74

152

20-30 år

201

229

430

30-40 år

213

187

400

40-50 år

104

96

200

50-60 år

35

36

71

60-70 år

21

18

39

70 år og derover

7

2

9

I alt

659

642

1301

Af de undersøgte sygekassemedlemmer uden for hovedstaden har altså i alt 1301 haft lungebetændelse samtidig med ”den spanske syge”, deraf 659 mænd og 642 kvinder. På provinsbyerne falder 378 tilfælde, på øernes landdistrikter 339 og på Jyllands 552.

Det procentvise forhold fremgår af nedenstående tabel, der viser antallet af lungebetændelsestilfælde i procent af antallet af syge:

 

15-20 år

20-30 år

30-40 år

40-50 år

50-60 år

60 år og derover

I alt

 

Procent

Procent

Procent

Procent

Procent

Procent

Procent

Provinsbyerne:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

2,7

7,0

7,7

5,9

10,6

20,0

6,8

Kvinder

12,7

15,2

16,1

8,7

9,9

24,1

14,1

I alt

7,1

10,8

11,0

7,0

10,3

21,9

9,9

Øernes landdistrikter:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

13,0

13,5

13,8

12,5

8,4

16,9

13,2

Kvinder

6,5

8,8

8,6

9,6

11,4

7,8

8,8

I alt

9,9

11,4

11,4

11,4

10,0

12,7

11,2

Jyllands landdistrikter:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

15,4

18,9

15,8

14,8

10,3

19,6

16,1

Kvinder

15,2

22,2

16,9

11,5

12,1

27,3

17,2

I alt

15,3

20,6

16,3

13,3

11,2

22,5

16,6

Hele landet uden København:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

9,2

12,2

12,2

11,4

9,8

15,6

11,6

Kvinder

11,7

15,6

14,1

14,7

11,3

14,9

14,2

I alt

10,3

13,8

13,0

12,8

10,5

15,3

12,8

Det ses af tabellen, at gennemsnitligt 12,8 % af de af ”spansk syge” angrebne sygekassemedlemmer tillige har haft lungebetændelse samtidig. Procenten er stigende indtil 30 års alderen, derefter ret jævnt faldende til begyndelsesniveauet indtil 50-60 års alderen, derpå igen stærkt stigende, således at mennesker over 60 år synes i særlig grad at have været udsatte for at få lungebetændelse i forbindelse med ”spansk syge”. Kvinder synes med 14,2 % at have været mere udsatte for nysnævnte komplikation end mænd, der kun udviser 11,6 %.

For de enkelte landsdele bør der vistnok iagttages nogen forsigtighed med at drage bestemte slutninger. Landdistrikterne synes at stå højest, provinsbyerne noget lavere. Det samlede antal af ”spansk syge” angrebne sygekassemedlemmer med komplikationen lungebetændelse kan herefter beregnes til 21.216 personer, hvoraf 10.070 mænd og 11.146 kvinder. De tilsvarende tal for hele landets befolkning over 15 år er 34.108 personer, nemlig 16.176 mænd og 17.932 kvinder.

Antallet af dødsfald blandt de undersøgte sygekassers af ”den spanske syge” angrebne medlemmer er angivet i tabel 1. Det samlede antal er 362, hvoraf 165 mænd og 197 kvinder.

Dødeligheden af ”spansk syge” er angivet i nedenstående oversigt, der angiver antallet af døde i de enkelte aldersklasser i procent af antallet af angrebne medlemmer i de tilsvarende aldersklasser.

 

15-20 år

20-30 år

30-40 år

40-50 år

50-60 år

60 år og derover

I alt

 

Procent

Procent

Procent

Procent

Procent

Procent

Procent

Hovedstaden:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

1,2

3,1

2,3

1,4

5,5

3,4

2,4

Kvinder

1,9

3,1

3,2

1,3

1,7

14,3

2,7

I alt

1,5

3,1

2,7

1,4

3,3

8,0

2,6

Provinsbyerne:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

0,3

1,1

2,6

1,9

2,3

2,9

1,6

Kvinder

0,7

3,5

2,6

1,1

3,7

6,9

2,6

I alt

0,4

2,2

2,6

1,5

2,8

4,7

2,0

Øernes landdistrikter:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

2,7

2,1

2,7

2,8

1,9

1,7

2,5

Kvinder

1,2

3,0

2,6

1,4

1,6

3,9

2,3

I alt

2,0

2,5

2,6

2,3

1,7

2,7

2,4

Jyllands landdistrikter:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

2,5

2,6

2,7

0,9

1,7

3,6

2,3

Kvinder

5,5

5,6

5,0

2,3

2,6

12,1

4,7

I alt

3,6

4,1

3,8

1,5

2,1

6,7

3,4

Hele landet:

 

 

 

 

 

 

 

Mænd

1,5

2,1

2,6

1,7

2,7

2,8

2,2

Kvinder

2,0

3,7

3,4

1,6

2,3

8,2

3,1

I alt

1,7

2,9

2,9

1,7

2,5

5,1

2,6

Det vil ses, at dødeligheden gennemsnitligt har været 2,6 % af de angrebne medlemmer. Der kan, når man ser på aldersklasserne, iagttages væsentligt den samme bølgeformige bevægelse som ved lungebetændelseprocenten, idet dødeligheden er stigende fra 15-20 indtil 30-40 års alderen, derefter faldende i aldersgruppen 40-50 år og så igen stigende for at kulminere i 60-70 års alderen, i hvilken der som venteligt synes at være den mindste modstandskraft.

Medens mænd gennemgående synes at have været lidt mere modtagelige for selve sygdommen, har de dog som ovenfor nævnt vist sig mere modstandsdygtige over for komplikationen lungebetændelse og også med hensyn til dødelighed af ”spansk syge”, idet mændenes dødelighed taget under ét er 2,2 % af de syge, kvinderne derimod 3,1 %.

Det samlede antal sygekassemedlemmer, døde af ”spansk syge” med eller uden komplikationer, kan herefter for hele landet beregnes til 4343, nemlig 1910 mænd og 2433 kvinder. Anlægger man en tilsvarende beregning for hele befolkningen over 15 år, kommer man til det resultat, at ca. 6983 personer, hvoraf 3068 mænd og 3915 kvinder i løbet af tiden 1. juli 1918 til 1. juni 1919 skulle være døde af ”spansk syge”, hvortil kommer et antal børn under 15 år.

Man kunne også betragte antallet af døde i forhold til antallet af spansk syge-patienter med lungebetændelse. En sådan oversigt er meddelt i nedenstående tabel omfattende hele landet (uden København).

 

Mænd

Kvinder

I alt

15-20 år

20,5

23,4

21,7

20-30 år

23,4

34,1

29,1

30-40 år

29,6

35,3

32,3

40-50 år

21,6

15,6

18,5

50-60 år

34,3

27,8

31,0

60 år og derover

17,9

55,0

33,3

I alt

25,0

30,7

27,8

Af denne tabel kan man – selv om forholdet er det, at ikke alle lungebetændelsestilfælde ender med døden, medens omvendt adskillige ”spansk syge” tilfælde uden lungebetændelse ender dødeligt – dog i det væsentlige med rette slutte, at omtrent en fjerdedel af samtlige lungebetændelsetilfælde er endt med døden. Tabellen viser i øvrigt samme bølgebevægelse inden for aldersklasserne som de foregående, ligesom kvinderne også efter denne beregning har en lidt større dødelighed end mændene.

Endelig skal der på grundlag af de oplysninger, der er indkommet fra de undersøgte kasser, hvoraf dog 12 ikke har svaret på dette spørgsmål, meddeles følgende oversigt, der vil kunne give et vejledende indtryk af, i hvilke tidsrum epidemien har optrådt særligt stærkt inden for sygekasserne landet over.

1.-15. juli 1918 var

2

sygekasser angrebet
15.-31. juli10  -”-  
1.-15. august   9  -”-  
15.-31. august 10   10  -”-  
1.-15. september   8  -”-  
15.-30. september   5  -”-  
1.-15. oktober     20  -”-  
15.-31. oktober     26  -”-  
1.-15. november    39  -”-  
15.-30. november    47  -”-  
1.-15. december    47  -”-  
15.-31. december    43  -”-  
1.-15. januar 1919    42  -”-  
15.-31. januar    45  -”-  
1.-15. februar    41  -”-  
15.-28. februar    37  -”-  
1.-15. marts         27  -”-  
15.-31. marts       19  -”-  
1.-15. april           11  -”-  
15.-30. april         10  -”-  
1.-15. maj    6  -”-  
15.-31. maj    4  -”-  

Herefter synes epidemien at være optrådt i to perioder, hvoraf den første væsentligt falder i tiden juli-august 1918, den anden periode, der vistnok har betydet det langvarigste og kraftigste angreb, i tiden fra oktober-november 1918 til februar-marts 1919. Efter dette tidspunkt synes epidemien at være aftaget jævnt indtil udgangen af maj 1919. Den synes at være begyndt i byerne og ligeledes at have afsluttet dér.


Ordforklaringer m.m.

[1] Nogle sygekasser koncentrerede sig om bestemte erhverv eller virksomheder, mens andre henvendte sig til alle inden for et bestemt geografisk område.

[2] Tabel 1 a og b samt tabel 2 er udeladt her.

Om kilden

Dateret
1918-1919
Oprindelse
Rigsarkivet: Sundhedsstyrelsen: Oplysninger om influenzaen i Danmark, 1918-1919
Kildetype
Beretning
Sidst redigeret
6. august 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Trier, Hans: Angst og engle. Den spanske syge i Danmark (2018).

Udgiver
danmarkshistorien.dk