Beretning fra Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Horsens, 5.- 7. juni 1906

Kilder

Kildeintroduktion:

I juni 1906 holdt Dansk Kvindesamfund sit årlige fællesmøde med tillidsrepræsentanter fra foreningens kredse rundt omkring i landet. Denne sommer kom mødet især til at handle om spørgsmålet om kvindelig valgret. Hidtil havde Dansk Kvindesamfund ikke skrevet kravet om valgretten ind i deres formålsparagraf, men det blev nu foreslået, diskuteret og vedtaget. Nedenfor er uddrag fra referatet fra foreningens mødeprotokol. Kilden giver et indblik i diskussionerne om foreningens formål - var kampen for politiske rettigheder eller kvinders uddannelse og erhvervsmuligheder vigtigst? Og var kvinder politisk oplyste, så de kunne deltage på lige fod med mændene? En del af denne diskussion var også spørgsmålet om foreningens medlemskreds. Traditionelt kom medlemmerne fra de bedre stillede kredse og borgerskabet, men nu blev spørgsmålet om mulighederne for at appellere til arbejderkvinder og tjenestepiger taget op.

Fællesmødet i Horsens 1906
d. 5. 6. og 7. Juni i Haandværkersang[foreningens] Sal.

Tirsdag d. 5. Juni Kl. 10 holdt Tillidsmændene deres Møde i Kvindeseminariets Gymnastiksal. Styrelsen mødtes samtidig paa Højskolehjemmet.

Fællesmødet aabnedes Kl. 1 ½ i Haandværkersangforeningens Sal, hvortil man havde maattet forlægge det fra Seminariet, da Vejen dertil for de fleste var saa lang, at det vilde blive for besværligt at naa frem og tilbage i Pavserne.

Fru Vibeke Salicath[1] og Hr. Folketingsmand Jensen-Sønderup[2] valgtes til Ordstyrere, Frk. Anna Olsen til Protokolfører.

(…)

I. Formanden Fru Bojsen-Møller[3] bød Forsamlingen velkommen, særlig de tre nye Kredse: Nykøbing F., Aaby og Vedsted.- Foreslaar derefter at synge: "Løft dit Hoved, du raske Gut".

Derefter aflægger Fru Møller Beretning om, hvad der er arbejdet [med] i det forløbne Aar.

[Beretningen er en gennemgang af Dansk Kvindesamfunds aktiviteter inden for forskellige områder: valgret, ægteskabslovgivning, skolelovgivning, kurser i husholdning, foredragsvirksomhed m.m.].

[…]

Ordstyreren, Folketingsmand Jensen-Sønderup, spurgte om Tillidsmændene havde Bemærkninger at gøre i Anledning af de aflagte Beretninger.

Frk. Lund-Jakobsen[4], Kolding, deler ikke Fru Møllers Glæde over de praktiske Kursus, mener heller ikke, der er Enighed om den Ting. D[ansk] K[vindesamfund] skal ikke sprede sine Kræfter ved at optage Sy- og Husholdningskursus og anvende saa meget paa dem, særlig nu, da Kommuneskolen har optaget dette Arbejde. Om Valgretten skal Arbejdet samle sig, gennem oplysende Foredrag o.l. skal der arbejdes herfor. Hvad gavner de praktiske Kursus vor Sag? Jeg synes, de har saa lidt Betydning for Kvindesagen. Skal de praktiske Kursus bibeholdes, maa de indrettes saaledes, at de bliver lettere tilgængelige for de ubemidlede, de maa strække sig over længere Tid, da det er vanskeligt for Tjenestepigerne at møde hver Aften, og det er dog særlig dem, det skulde være for.

Sadelmager Lund, Svendborg. De praktiske Kursus kan være meget gode, men det, som det kommer an paa, er Valgretten, derfor maa der holdes oplysende Foredrag, og D.K. maa søge at faa dannet Kredse i alle Byer, helst i Landsbyerne med, saa Interessen kan vækkes hos Kvinderne, der maa tales om Valgret for alle Kvinder ogsaa politisk.

Fru Stampe Feddersen[5] har glædet sig over at høre den sidste Taler, det er udmærket med Foredrag, men vi mangler Penge, uden dem kan der intet udrettes. Jeg har personlig mere Interesse for de andre Sider, men mener dog ikke, det vilde være rigtigt helt at opgive de praktiske Kursus, jeg har Erfaring for, at de virker agiterende for D.K.

Fru Gundersen tror ikke, det har været Fru Møllers Mening, at man skal lægge særlig Vægt paa de praktiske Kursus, som om det var det vigtigste, mener de unge Piger maa kunne faa Undervisning i Husholdning paa Højskolerne, lige saa godt som de unge Mænd kan faa Landbrugskursus; Kvinderne skal lære, hvorledes Levnedsmidlerne bedst sammensættes, lige saa vel som de unge Landmænd oplæres i Dyrenes Fodring, saa bliver Slægten maaske Kraftigere. Hun var derfor tilfreds med det Andragende, der var indsendt til Ministeriet.

Fru Salicath: De 2 sidste Talere har egentlig sagt det, jeg vilde have sagt: vi kan ikke undvære de praktiske Kursus, D.K. er blevet tvunget til det, og vi har gennem dem faaet en Del Mennesker i Tale, der ellers ingen Interesse har for D.K.

Frk. Anna Hjort[6]: Disse Kursus har stor Betydning for Kvinderne i København, der er stor Tilgang til dem, 180 meldte sig som Deltagere i Løbet af 2 Dage, medens der kun var Plads til nogle og tredive, saa der maatte lejes Værelser rundt omkring i Byen, og Deltagerne har været meget glade ved dem; jeg haaber, D.K. vil vedblive at arbejde for den Sag.

Frk. Johansen, Holstebro, finder det vanskeligt at faa fat paa dem, der trænger mest; i København kan det lade sig gøre, fordi de har flere Lærerinder, men i Provinserne er det vanskeligt, fordi et Kursus skal være paa saa kort Tid, Folk kan ikke møde 5 Aftener om Ugen; det er uheldigt, naar Betalingen maa være saa høj, at de mindre bemidlede ikke kan være med, der maa derfor gives Understøttelse.

Fru Nelly Hansen[7], Esbjerg, vil støtte Frk. Jakobsen, da hun er overbevist om, at D.K. skader sig selv ved at sprede Kræfterne, det eneste, alle Kvinderne kan samles om, er Valgretten, det gælder derfor om at samle Arbejdet om den, filantropiske Foreninger kan tage sig af Koge- og Sykursus.

Kgl. Skuespillerinde Frk. Anthonsen[8] er enig med den sidste Taler. Skal der naas noget, maa man begrænse sig; skal Kvinderne faa Interesse for Valgretten, maa der agiteres for den. Da hun har forstaaet, at det kniber med Pengene, tilbyder hun at søge at faa arrangeret en Forestilling til Vinter i Kbhvn, til Fordel for D.K.s Arbejde.

Hr. Sadelmager Lund: Det, det kommer an paa, er Valgretten; vil takke de to sidste Damer for deres Indlæg. Lad os love, at naar vi gaar fra dette Møde, skal vort væsentligste Arbejde samle sig om Valgretten.

Jensen-Sønderup: Naar jeg ikke har grebet ind i Forhandlingen, men ladet den gaa saa vidt, er det af Glæde over, at alle har talt om Valgretten som det vigtigste.

Frk. Lund-Jakobsen vil takke dem, der har støttet hende, det praktiske skal ikke være det, vi samles om, vi maa hellere give Pengene til Agitation og Foredragsholdere.

Hr. Postekspedient Schou slutter sig til dem, der mener, at D.K. har spredt sig for meget, der skal arbejdes mere energisk, og Kræfterne skal samles om Valgretten.

Fru Stampe Feddersen: Det er uheldigt ved denne Forhandling, at det ser ud, som om Fællesstyrelsen ikke interesserer sig for Valgretten; som Punkt 4 paa Dagsordenen ønsker den jo netop Valgretten forhandlet og haaber, at dette Møde skal betegne et Vendepunkt i D.K.s Historie, derved at Valgretten klart og tydeligt sættes som Nummer et for os, idet den sættes paa vort Program.

Frk. Frida Schmidt[9]: Valgretten har ganske vist ikke hidtil været udtrykkelig nævnt i vore Love; men naar der i § 1 staar, at det bl.a. er vort Formaal at forbedre Kvindens Stilling i Familie, Samfund og "Stat", saa er der med "Stat" ment Valgretten. Ved det første store Møde 1893 i Aarhus spurgte jeg, om der derved kunde forstaas Valgretten; der blev svaret ja.

Fru Høgsberg, Aarhus, tror ikke, der var bleven udrettet mere, hvis vi alene havde arbejdet for Valgretten, de praktiske Opgaver er nødvendige, Kvinderne maa vise, at selv naar de bliver politisk interesserede, vil de dog aldrig svigte deres Opgave i Hus og Hjem, det er Betingelsen for, at der vokser en lykkelig Ungdom op.

[De næste to dagsordenspunkter handler om beretninger fra lokale kredse samt godkendelse af foreningens regnskab].

[…]

IV. Fælleslovenes § 1 foreslaas forandret saaledes, at den kommer til at lyde:

Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejde for Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat.

Fællesstyrelsen.

 

Fru Stampe-Feddersen: Dette Fællesmøde burde - efter Fællesstyrelsens Mening - betegne et Vendepunkt i D.K.s Historie, idet det synes, som om det glædelige nu er sket, at det tilfulde er gaaet op for Kredsene ude i Landet, at det, som er Kvindesagens Kærne og hvorpaa D.K. fremfor alt maa sætte sine Kræfter ind, er Kvindens Valgret saavel den kommunale som den politiske. Det er en Skam, at danske Kvinder end ikke har den kommunale Valgret, som Kvinderne baade paa Island, i Norge og i Sverige har, og vore bedste Kræfter maa sættes ind paa at skaffe os den. D.K. har i Aarenes Løb udført et stort og fortjenstfuldt Arbejde for at opdrage og dygtiggøre Kvinderne, og ved Afholdelse af Foredrag rundt omkring i Landet har D.K. søgt at vække Kvinderne til Forstaaelse af, at der er noget, der her bør ændres. Kvinderne bliver ogsaa mere og mere ivrige for Samfundsspørgsmaal, og de har længe arbejdet dygtigt og med Ihærdighed i et Utal af Foreninger: Fredsforeninger, Afholdsforeninger, Foreningen imod Lovbeskyttelse mod Usædelighed o.s.v. Det er altsammen udmærket, et Udtryk for Kvindernes Trang til at udrydde Krigens, Drukkenskabens og Usædelighedens Rædsler. Men det er og bliver alt sammen Lapperier, saalænge det ene store ikke sker, at Kvinden faar Del i Lovgivningsarbejdet og Ordningen af Samfundets Anliggender. Fællesstyrelsen ønsker dette klart og tydeligt udtrykt i vore Loves § 1. Det kan ganske vist godt underforstaas i den nuværende § 1 i Ordene: ”at forbedre Kvindens Stilling i Familie, Samfund og Stat", men det bør siges med klare, tydelige Ord, at D.K.s første Formaal er at skaffe Kvinderne først den kommunale og siden den politiske Valgret, og vi vil derfor bede Medlemmerne vedtage en Tilføjelse i Begyndelsen af § 1, saalydende: "D.K.s Formaal er at arbejde for Kvindens kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed". Vi haaber, denne Lovændring maa vinde Tillidsmændenes Bifald.

Fru Laursen[10] hilser Forandringen med Glæde. Efter Forhandlingen under Punkt I synes der jo at være fuld Enighed om, at vi alle vil Valgretten: Alle bør give dette Forslag fra Fællesstyrelsen deres fulde Tilslutning.

Rigsdagsbibliothekar Elberling[11] vil minde om, at da Lovene fik den Affattelse, de nu har, var der dem, der ønskede at sætte Ordene ”ligestillet med Manden” ind i § 1; men der var mange, der var meget betænkelige ved det, og man undlod det af Frygt for at skræmme. Det er glædeligt, at vi nu er kommet saa vidt, at denne Forandring kan vedtages.

Fru Gundesen vil blot sige: Lad os tone rent Flag!

Forslaget sættes under Afstemning

vedtages enstemmigt.

Fru Laursen havde paa et tidligere Tidspunkt foreslaaet at Punkt X skulde forhandles sammen med Punkt I, Dirigenten mente ikke at kunne tage dette til Følge, men da Ordføreren Hr. Sagfører Christensen skal rejse om Aftenen, foreslaas det at behandle Punkt X nu, det vedtages enstemmigt.

 

X. Hvorledes kan og bør D.K. hos sine Medlemmer og danske Kvinder overhovedet udbrede nærmede Kendskab til, hvilke Rettigheder og Pligter Stemmeret og Valgbarhed medfører saavel i kommunal som statspolitisk Henseende. Sagfører Valdemar Christensen, Aarhus.

Hr. Sagfører Christensen[12] vil anke oven, at D.K., som det hidtil har virket, har forsømt Kvindesagens vigtigste Punkt, men efter de foregaaende Forhandlinger synes det jo, at man vil oprette det forsømte. Hvad har D.K. gjort for at oplyse Kvinderne om de Rettigheder og Pligter, Stemmeret og Valgbarhed medfører? Ikke en Gang D.K.s egne Medlemmer har sikkert Forstaaelse deraf, for ikke at tale om andre Kvinder;  Forstaaelsen maa vækkes. Der er bleven sagt, at det koster Penge, men saa maa der spares paa dem til de Formaal, der er de vigtigste. Punkt 9 taler om at søge Tilskud, det var godt, om de 1000 Kr. kunde faas til et andet Formaal end til Sykursus. Det er bleven foreslaaet at lade trykke og uddele Smaapjecer om Sagen, men det naas der ikke saa meget ved, det mundtlige Ord gaar bedre ind i Folk, der maa udsendes Foredragsholdere, det er glædeligt, at vi har en kvindelig Jurist, hun vil kunne gøre et stort Arbejde. Kvinderne har arbejdet galt paa den Sag hele Tiden, der maa arbejdes anderledes, det kan ikke nytte, at der laves Kredsafdelinger ene for Kvinder, og man blot tager imod de enkelte Mænd, der vil slutte sig til, der skal agiteres blandt de Mænd, der holder sig tilbage, det er dog Mændene, der skal give Kvinderne Valgretten, Mændene savnes i Arbejdet, og de unge savnes, der maa ogsaa gøres et Arbejde mellem dem; men for at kunne gøre et saadant agitatorisk Arbejde med Virkning, maa Kvinderne kunne vise, at de ved Besked, Fællesstyrelsen bør oplyse Kvinderne om, at det er ikke nok at faa Valgretten, Kvinderne maa ogsaa være modne til at bruge den, de maa i Gerning godtgøre, at de er skikkede til at faa Valgretten. Der maa ogsaa i de enkelte Kredse kunne findes Mænd, der vil være med til at arbejde for det, som er Hovedsagen.

Folketingsmand Jensen-Sønderup: Hvis vi Mænd skulde have ventet med at faa Valgretten, til vi havde været modne til at bruge den, havde vi den ikke endnu.

Frk. Anna Redder[13] vil sige et Trøstens Ord til Sagfører Christensen. Efter 57 Aars Forløb er Mændene ikke kommet videre, end at der ved hvert Valg maa kasseres adskillige Stemmesedler som ugyldige paa Grund af, at det endnu ikke er gaaet op for Vælgerne, hvor det lille Kryds skal sættes, og ved sidste Valg var der i en vis Kreds en Mand, som absolut ikke vilde stemme paa "Baronen", endskønt der slet ingen Baron var opstillet. Set i denne Belysning svinder Hr. Christensens Bekymring for Kvinden noget ind. Jo dygtigere Kvinderne er til deres Arbejde, des mere gælder ogsaa deres Ord, det kan ikke skade at tage andre Opgaver op, de enkelte Kredse maa have Frihed til at arbejde, det kan ikke nytte at lægge dem i Spændetrøje.

Fru Stampe-Feddersen: Fællesstyrelsen er glad for Kredsenes Interesse for en Sag, der ligger den meget paa Sinde. Fællesstyrelsen har tænkt paa at faa Foredrag om saadanne Spørgsmaal, vi har henvendt os til Prof. Munch Petersen[14] om Foredragsholdere, han kunde ikke anvise nogen, vi har søgt at faa en Pjece om Familieretten, men det er heller ikke lykkedes. Der lægges meget paa Fællesstyrelsen, Kredsene maa ogsaa selv gøre noget, Nykøbingkredsen har gjort Skridt til at faa en Foredragsholder til at tale om Familieretten, de andre Kredse skulde følge Eksemplet.

Frk. Johansen: Det er godt at give Raad, men det kan ikke nytte, naar de ikke kan følges; ingen mener vel, at det kunde nytte at søge noget Ministerium om 1000 Kr. til at agitere for Valgretten. Der fordres, at Kvinderne skal være meget mere begavede og interesserede end Mændene, Interessen kommer. Man kan jo nok kalde Valgretten en Naadegave, men saa har Mændene ogsaa faaet den som en Naadegave; kan ikke den, der giver den, indse, at det er en Ret, saa er det jo en Naadegave.

Fru Gundesen: D.K. skal være lidt varsom med at lægge alt over paa Fællesstyrelsen; i "Kv. og Sf."[15] har det været forlangt, at Fællesstyrelsen endogsaa skulde ordne alle Møderne for Kredsene, disse kan ogsaa bestille noget og selv skaffe sig Foredragsholdere.

Frk. Anna Hjort: Københavnskredsen har følt det som en Pligt for de enkelte Kredse at skaffe sig saadanne Foredrag, og den fik for nogle Aar siden ved Folkeuniversitetsforeningen ordnet en Række Foredrag af Overretssagfører Hvass om Københavns kommunale Forhold.

Landstingsmand Bertelsen[16] er ikke enig med Sagfører Christensen, han er forbavset over Udtalelserne og over de Fordringer, der stilles til Kvinderne. Der er jo aldrig blevet forlangt nogen Modenhedsprøve af Mændene, inden de fik Valgretten. Man maa dog haabe, at Kvinderne er blevet noget belært af de Dumheder, Mændene har begaaet. Han vil rette en indtrængende Opfordring til Kvinderne her, ikke mindst opad, om at paavirke Mændene ved alle Lejligheder, det er jo Landstinget, det kommer an paa.

Sagfører Christensen: Det er en storartet Modtagelse, min Tanke har faaet, Imødegaaelserne har ikke omvendt mig. Der kan ganske vist ikke søges om 1000 Kr. til Agitation, men der kan bedes om Penge til Foredrag, der maa D.K. kunne faa, der bevilges saa mange Penge til Foredrag. Fællesstyrelsen vil sige, at den er overbebyrdet, og det lader til, at Tillidsmændene mener det samme, og at det skal være Kredsenes egen Sag, det er meget godt, men en Hovedbestyrelse maa have Ledelsen i sin Haand, den kan bedre skaffe Foredragsholdere. Fællesstyrelsen har ladet det ligge og ikke hjulpet Kredsene til den Underretning, som er nødvendig, og som der trænges til i højeste Grad.

Fru Bojsen-Møller: Der er Kredse, der mener, at Mændene ikke skal med, og som udelukkende har kvindelige Medlemmer, det er galt, jeg vil rette en indtrængende Opfordring til at tage Mændene med.

Efter en Pavse fortsættes Forhandlingerne Kl. 7.

[Herefter diskuteres samarbejdet mellem de forskellige danske kvindeforeninger, samarbejdet mellem Dansk Kvindesamfunds kredse , medlemsbladet Kvinden og Samfundets økonomi, samt foreningens foredragsvirksomhed].

[…]

XIV. Hvorledes skal vi faa Arbejderstandens og de mindre Haandværkeres Hustruer interesserede for vor Sag

Hjørringkredsen.

Frk. Eskildsen: Hvis Kvindeforeningerne skal udrette, hvad de tilsigter, da maa Interessen for Kvindesagen vækkes i alle Samfundsklasser. Det er godt, men ikke nok, at de i økonomisk Henseende heldigt stillede Kvinder i Samfundet og navnlig i Byerne har Interesse derfor, vi maa have Arbejdernes og de smaa næringsdrivendes Hustruer, Sypiger, Fabriksarbejdersker med. Jeg finder, at det er uheldigt, at der findes Kredse, som f. Eks. oppe hos os, hvor vi ikke kan faa Arbejderhustruer og –Døtre ind i Foreningen. Naar vi kommer sammen her til Forhandlingsmøder, maa vi kunne lære en hel Del af hverandre. Skulde der findes Kredse, i hvilke Kvinder fra de bredere Lag er interesserede for Kvindesagen, da vil det glæde os at høre noget om, hvorledes de har kunnet vække Interesse for Sagen. Vi savner Arbejdernes Hustruer og Døtre, hvad skal vi gøre for at faa dem med, hvorledes skal vi gribe Sagen an?

Hvad er Grunden til, at Kvinderne fra de brede lag holder sig tilbage fra vor Forening, og hvad kan der gøres, for at det kan blive anderledes? Jeg er ikke i Stand til at komme med Svar, som vil kunne give nogen tilfredsstillende Løsning, skønt jeg jo nok i Tidens Løb har tænkt over det og følt Skavankerne. Naar jeg her har taget Ordet, er det ogsaa nærmest for at faa Sagen bragt frem til Drøftelse. Jeg tænker mig, at andre har følt og erfaret det samme uheldige Forhold, som vi i Hjørring, og at adskillige da vil kunne fremkomme med Tanker, der kan faa Betydning. Naar vi spørger om Aarsagen til, at Kvinder fra de mindre velstillede Hjem i saa ringe Grad slutter sig til os, da maa den maaske for en Del søges i den Omstændighed, at Kvindens fuldstændige Udelukkelse fra det offentlige Liv medfører, at der hos mange, særlig hos dem, der har haft mindre Lejlighed til at erhverve videre Oplysning og aandelig Udvikling, mangler Forstaaelse af, at vi har betydningsfulde og berettigede Krav, som vi bør kræve fremmet. Det var heller ikke Menigmand, der i vor første Frihedstid var med til at stille Krav om Ret og Frihed og om Deltagelse i Styrelsen, det var væsentlig de dannede Klasser. Først efterhaanden er det almene Folk vaagnet, og saaledes bliver det sikkert ogsaa her. I Sammenhæng hermed kan maaske ogsaa bemærkes, at man sikkert har lagt Mærke til, at Kvinder fra de bredere Samfundslag har en vis Tilbageholdenhed overfor deres Medsøstre fra de Kredse, der rager højere op i Samfundet. Den jævne, arbejdende Kvinde ligesom undser sig for at være til Stede ved selskabelige og andre Sammenkomster, hvor Fru den eller den ogsaa kommer. Om Damerne er helt uden Skyld i dette, skal jeg ikke kunne udtale mig om; respekterede vi alle hverandre efter vort Menneskeværd uden at tage Hensyn til Stilling i Samfundet, da vilde det mægtigt bidrage til, at vi fandt hinanden til fælles Virksomhed.

Er det Medlemsbidraget, der er sat for højt, kan vi maaske sætte det lavere for dem; Tanken tiltaler mig ikke, ti dette, at nogle gaar i Foreningen for halv Pris eller mindre, vil nemlig medføre Klassifikation blandt Medlemmerne. Medlemsbidraget skal ikke sættes højere, end at alle, som ønsker at være i Foreningen, kan komme der; naturligvis kan der jo altid gøres enkelte Undtagelser, hvor Formanden finder det heldigt. Jeg tror ogsaa, det er heldigt, om Medlemmerne kan faa let og billig Adgang til forskellige praktiske Kursus, hvorved de kan dygtiggøre sig. Ligeledes Oplæsning, Foredrag og Diskussion om Emner, der i Øjeblikket bevæger Sindene.

Kunde vi faa flere Mænd i Foreningerne, vilde der ogsaa være vundet meget. Kunde vi vinde de Blade for vor Sag, som Arbejderne læser, da vilde det være meget heldigt.

Jeg har nu tilladt mig at bringe Sagen frem for de ærede Repræsentanter. Jeg mener dog ikke, at jeg har kunnet give noget fyldestgørende Bidrag til Spørgsmaalets Løsning. Jeg haaber, at der under Diskussionen maa komme Bidrag frem, som kan blive af Betydning. Skal vi blive i Stand til at stille vore Krav om Menneske- og Borgerrettigheder saaledes, at de maa høres og blive respekteret paa de Steder, hvor Afgørelsen skal træffes, da maa de bæres frem som Udtryk ikke for en enkelt Klasse, men for Kvindens Vilje og retfærdige krav.

[Dagsordenspunktet slås sammen med næste punkt, der er forlag om at arbejderhustruer, kvindelige arbejdere og tjenestepiger kan optages til nedsat kontingent, dog med den betingelse,  at de så er fire om at dele ét eksemplar af medlemsbladet Kvinden og Samfundet].

Fru Wolf vil gerne have alle Kvinder ind i D.K., men de i Forslaget nævnte Kvinder har ikke meget tilovers til Foreninger. Der skal jo ingen Forskel være i Rettigheder, saa jeg kan ikke indse, at der dannes nogen Rangsforskel, fordi Kontingentet retter sig efter Betalerens Evne. […]

Fru Uhrskov Tørring siger, at hun som Husmandskone ved, hvor Skoen trykker, hvad angaar de smaa i Samfundet. Det, det altid kniber med, er Madspørgsmaalet; det, det drejer sig om for Konen, er at faa det til at slaa til. Hvad der skal udrettes mellem de smaatstillede maa helst gøres af dem, der er ligestillede med dem, og som er oplyste.

Fru Bojsen-Møller vil sige Fru Uhrskov Tak for hendes Ord og vilde ønske, at mange Husmandskoner vilde komme med.

Fru Nelly Hansen vil gerne præsentere sig som Arbejderske og ”den Slags”, der skal behandles anderledes. Det, der gør os ondt, er, at der ses paa os som anderledes end andre, ti i Virkeligheden tænker og føler vi ganske som de bedre stillede i Samfundet, og vi ønsker at leve under de bedst mulige Betingelser. Naar D.K. ikke har faaet Arbejderstanden med, er det, fordi De ikke har taget det op, der intereserer os. At faa den Valgret, som Mænd nu har, vindes der ikke saa meget ved; i Kravet om lige og almindelig Valgret for alle voksne Kvinder og Mænd kan De faa Arbejderstanden med.

Frk. Anna Brosbøll: Ikke blot de, der arbejder med deres Hænder, er Arbejdere, de fleste af dem, der er her til Stede, kan ogsaa kaldes Arbejdere, alle vi, der har erhvervet vort Brød fra vor Ungdom. Hjørringkredsen har været uheldig ved at skrive vor Sag, der skulde staa Kvindesagen, vi skal lære dem, at det er deres egen Sag, der er Tale om.

Frk. Redder har aldrig følt større Forstaaelse af sit Arbejde end blandt Arbejderhustruer, vor Gerning i Skolen mangler de i hvert Tilfælde ikke Forstaaelse af; det vil være den største Klasseforskel at sætte forskelligt Kontingent; ved de praktiske Kursus kan vi være med at gavne, alle kan godt tage imod det, det er ingen Naadegave, Staten giver sit Bidrag dertil. I Svendborg har vi en Husmandskone som medlem, hun gaar ¾ Mil[17] for at komme til Møderne og tilbage igen, skønt hun er 70 Aar.

Fru Scheving: Vi har kun sat vor Sag, fordi det er D.K.s Møde, selvfølgelig er det alle Kvinders sag.

Fru Wolf: Naar vi har ønsket at faa Arbejderskerne med, er det, for at de skal sige os, hvorledes vi skal arbejde iblandt dem, ingen andre en Kassereren behøver at vide, at Kontingentet er lavere. Fru Valeur Ingerslev er Formand i en Kreds, hvor der er en Del Arbejderkvinder med.

Frk. Elise Jensen: Skal D.K. være en Folkesag, maa alle være med, skrive det ind, syng det ind, men fremfor alt ingen Klassedeling.

Fru Gundesen: Det har aldrig været Fællesmødets Sag at ordne Medlemsbidraget, det maa blive hver Kreds’ egen Sag. Jeg vil haabe, at Arbejderstandens Kvinder vil sige Nej Tak, hvis vi siger til dem, at vi vil have dem med for et lavere Kontingent; jeg vil meget bede om, at man ikke vil gøre det; skal alle med, maa alle være lige. Det er et usselt Forslag, at fire skal nøjes med et Blad, de trænger jo til Oplysning.

Fru Lund-Jakobsen fik Forslaget tilsendt kort før Mødet, har derfor ikke drøftet det med Medlemmerne, har indset. at det er uheldigt, frafalder derfor Forslaget. Det vilde være godt, om der kunde holdes nogle Foredrag for Arbejderkvinderne, vi skal ogsaa anmode dem om at komme til os, og vi skal skrive i deres Blade. Lad os se at faa Arbejderkvindernes Repræsentant ind i Fællesstyrelsen.

[…]

Frk. Johansen: Vi er vist alle enige om, at Forslaget har været uheldigt formuleret, jeg foreslaar at tage det tilbage i Aar og muligvis faa det frem paa næste Fællesmøde under en anden Form.

Alle Kredsene tager Forslaget tilbage.

[På resten af mødet behandles der følgende emner: pigeundervisning, sygeplejerskers lønforhold, forbedring af ugifte mødres og børns retsstilling, valg til forskellige foreningsposter, ”den hvide Slavehandel” og mormonisme, samt tid og sted for næste årsmøde].


Ordforklaringer m.m.

[1] Vibeke Salicath (1861-1921): kvindesagsforkæmper; kommunalpolitiker for Højre i København 1909-21.

[2] Jens Jensen-Sønderup (1862-1949): politiker, medlem af Folketinget for Venstre.

[3] Jutta Bojsen-Møller (1837-1927): formand for Dansk Kvindesamfund 1894-1910.

[4] Johanne Lund-Jakobsen: lærerinde, formand for Dansk Kvindesamfunds Kolding-kreds.

[5] Astrid Stampe Feddersen (1852-1930): formand for Dansk Kvindesamfund 1913-18.

[6] Anna Hjort (1833-1923): lærer, seminarieforstander 1863-96.

[7] Nelly Hansen (1862-1950): aktiv i kvindebevægelsen, fagbevægelsen (Tobaksarbejderforbundet) og politik (Socialdemokratiet).

[8] Ane Grethe Antonsen (1855-1930): skuespiller.

[9] Frida Schmidt (1849-1934): lærer, kvindesagsforkæmper.

[10] Anna Laursen (1945-1911): kvindesagsforkæmper, leder af grundtvigsk friskole i Aarhus (Laursens Realskole).

[11] Emil Elberling (1835-1927): journalist, forfatter og bibliotekar.

[12] Valdemar Christensen (1847-1912): sagfører i Aarhus.

[13] Anna Redder (1865-1917): lærer og politiker, blev som den første kvinde valgt ind i Svendborg byråd i 1909 for partiet Venstre.

[14] Anton Munch-Petersen: overretssagfører, medlem af Dansk Kvindesamfunds hovedbestyrelse.

[15] Kvinden og Samfundet: Dansk Kvindesamfunds medlemsblad.

[16] Jørgen Berthelsen (1851-1922): direktør, medlem af Landstinget for Venstre 1898-1922. Fra 1908 medlem af Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.

[17] 1 Mil = ca. 7,5 kilometer.


Digitalisering af kvindehistoriske kilder

Denne kilde er en del af projektet "Digitalisering af kvindehistoriske kilder"

Om kilden

Dateret
5.-7.06.1906
Oprindelse
Dansk Kvindesamfunds protokoller, årgang 36, nr. 1, 1906.
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. juni 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
5.-7.06.1906
Oprindelse
Dansk Kvindesamfunds protokoller, årgang 36, nr. 1, 1906.
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. juni 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk