De otte punkter. Arbejdsgiverforeningens krav, 15. maj 1899

Kilder

Kildeintroduktion:

Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening sendte den 15. maj 1899 denne skrivelse til De samvirkende Fagforbund og fremsatte deri deres betingelser for at ophæve en varslet national lockout af 30.000 arbejdere. Kravene blev kendt som arbejdsgivernes ”otte punkter”. Tre dage senere erklærede fagforbundene sig villig til forhandlinger men afviste kategorisk at acceptere de otte punkter. Arbejdsgiverne stod fast på kravene, og dermed trådte storlockouten i kraft.

Konflikten på arbejdsmarkedet var oprindeligt udløst af, at snedkerne i Aalborg og seks andre jyske byer havde nedlagt arbejdet. Det var sket  i protest mod den nyligt indgåede nationale overenskomst i snedkerfaget. Fra arbejdsgivernes side mente man, at der var tale om et klart brud på en allerede indgået aftale og brugte strejkerne som anledning til at trække en streg i sandet. Arbejdsgivernes ”otte punkter” handlede bl.a. om at centralisere forhandlingerne og overenskomsterne mest muligt for på den måde at forpligte fagbevægelsens ledelse i hovedorganisationen til at medvirke til ro på arbejdspladserne.

Storlockouten begyndte den 24. maj 1899 og omfattede på sit højeste over halvdelen af alle danske organiserede arbejdere. I løbet af sommeren blev taget flere initiativer til forhandlinger, men først efter 3½ måned lykkedes det at lande den aftale, som er blevet kendt som Septemberforliget 1899. Forliget blev en afgørende forudsætning for den generelle udvikling af arbejdsmarkedet i Danmark, idet det fastlagde nogle af de grundlæggende fagretlige principper, som siden har været gældende.   

Niels Andersen (1835-1911), formand for Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening. Foto: Johan Crone, Det Kgl. Biblioteks billedsamling

Til Forretningsudvalget for ”De samvirkende Fagforbund i Danmark”.

I Anledning af Forretningsudvalgets ærede Skrivelser af 4., 7. og 13. ds. skal jeg ikke undlade at meddele, at Hovedbestyrelsen paa sit Møde i Dag enstemmig har vedtaget følgende Resolution:

Hovedbestyrelsen beslutter at udtale, at den af Snedersvendende i de syv jyske Byer foretagne gentagne Forkastelse af Overenskomsten af 15. i forrige Maaned med logisk Konsekvens maa medføre, at denne Overenskomst fuldstændig er bortfalden, og at Forhandling om Snedkerkonfliktens Afslutning derfor man føres paa det Grundlag, hvorpaa Parterne stod ved Opsigelsen af de hidtil gældende Overenskomster, og i øvrigt paa følgende Vilkaar:

at fremtidige Overenskomster, der maatte blive afsluttede mellem de overordnede Organisationer, ikke herefter maa gøres afhængige af underordnede eller lokale Organisationers Afstemning, men at vedkommende Hovedorganisation fremtidig skal være ansvarlig for, at indgaaede Overenskomster respekteres og ubrødelig efterkommes af de lokale Organisationer;

at Arbejdsgivernes Ret til selv at lede og fordele Arbejdet, samt til at, anvende den efter deres Skøn til enhver Tid passende Arbejdskraft, fuldt ud anerkendes og garanteres af Arbejdernes Hovedorganisation;

at fastlønnede Formænd og Arbejdsledere ikke, saalænge de beklæde saadan Stilling, maa være Medlem af Arbejderorganisationer;

at Opsigelsestiden for Overenskomster angaaende Priskuranter og øvrige Arbejdsforhold herefter fastsættes til 1. Januar med tre Maaneders forudgaaende Opsigelse;

at samtlige nu eksisterende Konfliktspunkter indenfor Snedkerfaget (herunder indbefattet de ved Skrivelse af 10. forrige Maaned fra Snedkerlavets Afdeling for Bygningssnedkere i København fremsatte og paa Fællesmødet den 13. forrige Maaned refererede, men ikke behandlede Klager over Snedkersvendenes egenmægtige Adfærd i dette Fag) behandles og afgøres, forinden Konflikten kan afsluttes;

at der efter Konfliktens Afslutning ikke fra nogen af Siderne maa finde nogen Art af Boycotting Sted, hverken overfor Arbejdsgiver eller Arbejder;

at samtlige Arbejdere ved Konfliktens Ophør gaa i Arbejde paa de samme Arbejdssteder, hvor de vare beskæftigede ved Konfliktens Begyndelse;

at en eventuel Forhandling skal omfatte samtlige under Konflikten hørende Arbejderorganisationer, uanset om disse henhører under Arbejdernes Hovedorganisation eller ej.

Angaaende ovenstaaende Beslutning tillader jeg mig at afvente Forretningsudvalgets ærede Svar snarest, og skal jeg i saa Henseende tillade mig at oplyse, at Arbejdsgiverforeningens ekstraordinære Generalforsamling er indkaldt til Fredag den 19. ds.

P. F. V.

N. ANDERSEN.


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

   

Om kilden

Dateret
15.05.1899
Oprindelse
Jensen, J, og C M Olsen: Oversigt over Fagforeningsbevægelsen i Danmark i Tiden fra 1871 til 1900, De samvirkende Fagforbund, (1901)
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Christensen, Lars Kjølhede: Septemberforliget 1899, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2020).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
15.05.1899
Oprindelse
Jensen, J, og C M Olsen: Oversigt over Fagforeningsbevægelsen i Danmark i Tiden fra 1871 til 1900, De samvirkende Fagforbund, (1901)
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. februar 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Christensen, Lars Kjølhede: Septemberforliget 1899, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2020).

Udgiver
danmarkshistorien.dk