Angers-fragmentet, ca. 1200

Artikler

Blandt det Kongelige Biblioteks mange skatte findes fire pergamentblade, der tilsammen udgør det såkaldte "Angers-fragment". De fire blade er de små rester af den danske historieskriver fra middelalderen Saxo Grammaticus' arbejdskladde til Gesta Danorum, og er de eneste rester af den oprindelige version af Saxos imponerende danmarkshistorie, der stadig eksisterer den dag i dag.  

Angers-fragmentet

Den ene af de fire pergamentblade i angers-fragmentet. Fra det Kongelige Bibliotek

Fundet og vejen til København

I 1863 opdagede man ved en tilfældighed i den franske by Angers fire middelalderlige pergamentblade, der senere i middelalderen var blevet anvendt ved indbindingen af et yngre middelalderhåndskrift. Da franske eksperter i 1877 præsenterede fundet, blev det klart, at de fire pergamentblade var et fragment af Saxos danmarkskrønike. Fundet var intet mindre end en sensation, og i danske akademiske kredse gik man straks i gang med at søge at erhverve de fire pergamentblade. Året efter byttede Det Kongelige Bibliotek et fransk middelalderhåndskrift med Angers-fragmentet, som de fire pergamentblade blev navngivet, og siden har det været et af klenodierne blandt bibliotekets mange skatte af gamle bøger og håndskrifter. Allerede i 1879 publicerede Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Angers-fragmentet i en såkaldt fotolithografisk gengivelse (en kombination af fotografi og litografi), der var en omkostningsfuld og teknisk krævende disciplin i 1800-tallet. 

Baggrunden for den store interesse var dels, at man hidtil kun havde kendt til Saxos danmarkskrønike og hans arbejdsproces gennem få sporadiske omtaler i yngre håndskrifter samt enkelte omtaler i andre kilder fra middelalderen. Herudover var hovedkilden den trykte udgave af en nu tabt håndskrevet udgave af værket, som den lærde danske gejstlige Christern Pedersen brugte som grundlag for den trykte udgave han fik fremstillet i Paris i 1514. Angers-fragmentet er dermed den eneste tilbageværende rest af den oprindelige udgave af Saxos værk. Efter alt at dømme er der tale om den arbejdskladde, som Saxo arbejdede på i rundt regnet 20 år, før den må være blevet renskrevet og eksemplarer blev doneret til højst et par biblioteker eller personer i løbet af perioden 1208-1219. Sandsynligvis fik den danske ærkebiskop Anders Sunesen og måske også kong Valdemar Sejr en officiel renskrevet version, og det er formentlig en af disse nu forsvundne udgaver, som Christern Pedersen benyttede, da han fik Saxos værk trykt i 1514.

Stil og indhold

Angers-fragmentet består som nævnt af fire pergamentblade med i alt otte beskrevne sider, der hver især måler ca. 21 x 15 cm. Teksten, der er skrevet af den samme person, kan inddeles i to grupper: grundteksten og tilføjelserne til denne. Grundteksten fylder næsten pergamentbladene ud, mens tilføjelserne, som både er indført i margen og mellem grundtekstens linjer, er forslag til rettelser, omskrivninger eller udvidelser, som Saxo kritisk overvejede skulle være en del af sit værk. Grundteksten skal således ses som et førsteudkast til Saxos danmarkshistorie, som den lærde forfatter efterfølgende kritisk bearbejdede, før han eller en ukendt skriver udarbejdede en renskrevet og officiel version af værket.

Fortællingen, som man kan læse i Angers-fragmentet, svarer i hovedtræk til en lille del fra bog 1 af de i alt 16 bøger, som Saxos danmarkskrønike formentlig var inddelt i. Beretningen handler om sagnhelten kong Skjold, der efterfulgte faderen kong Løder på tronen. Modsat faderen var Skjold en stort helt, der som ung vandt sig et ry, som en stærk, retskaffen og retfærdig mand. Han bejlede til den smukke Alvild, som Skjold fik til sin brud ved at besejre en tysk helt i tvekamp. Efterfølgende gjorde Skjold tyskerne skatskyldige og implementerede nye og retfærdige love i Danmark. Alvild og Skjold fik sammen sønnen Gram, der havde arvet sin faders gode evner i en sådan grad, at Saxo sammenlignede ham med den antikke helt Herkules. Angers-fragmentet slutter midt i beretningen om, hvordan Gram befriede den svenske prinsesse Gro fra et ægteskab med en jætte, og derefter tog hende til hustru.    

Angers-fragmentet er altså i hovedsagen et lille uddrag fra de tidligste dele af Saxos krønike, hvor der fortælles om sagnkongen Skjold, og dennes påståede rolle som stamfader til den danske sagnkongeslægt, Skjoldungerne. Beretningen, som den er refereret her, berører en af de mest berømte sagnkonger i Saxos udgave af danmarkshistorien. Der er selvfølgelig ikke tale om en sand historie, men om et stykke sagnhistorie, der har fået stor betydning i eftertiden, idet Skjoldunge-navnet i såvel middelalderen som længe efter var et sagnomspundet navn i danmarkshistorien, som historieskrivere, digtere og mange andre beskæftigede sig med.

Sagnkongen Skjold kåres til konge. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).

Skjold kåres til konge. Illustration fra Danmarks Historie i Billeder (1898).

Betydning

Angers-fragmentet er de eneste fragmenter af Saxos arbejdskladde, der tilfældigvis har overlevet til i dag. Grundteksten samt tilføjelserne er efter alt at dømme skrevet af Saxo selv, eller måske førte en ukendt skriver pennen, efter Saxos diktat. Gennem disse pergamentblade får man således indblik i Saxos arbejdsproces. Hvordan han reflekterede over sin tekst, rettede, forbedrede og tilføjede i margen. Angers-fragmentet bekræfter, at Saxo udførte et meget omfangsrigt og lærd stykke arbejde, som i høj grad var et resultat af mange overvejelser fra forfatterens side. Hver eneste sætning og ord blev nøje vurderet, før de eventuelt blev en del af værket.

Sammenlignet med andre europæiske lande er der kun overleveret forholdsvis få originale kilder fra denne periode af dansk historie, hvorfor alle originale diplomer, breve og krøniker er af særlig stor interesse for historikerne og mange andre forskere. Gennem de originale kilder får man direkte indblik i aspekter af den enkelte kildes samtid og tilblivelse. For Angers-fragmentet vedkommende er det den eneste mulighed for at se, hvordan Danmarks mest berømte forfatter fra middelalderen arbejdede. De fire pergamentblade er en enestående chance for at kigge Saxo over skulderen, og de indtager blandt andet derfor en særstatus i det danske kildemateriale fra middelalderen. Ved at kigge Saxo over skulderen får vi bekræftet, at han var en meget lærd og kritisk forfatter, der konstant reflekterede over, hvordan han skulle skrive den første længere danmarkshistorie.

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
1190 - 1210
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
5. januar 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Boserup, Ivan: "The Angers fragment and the archetype of Gesta Danorum" i Friis-Jensen, Karsten (red.): "Saxo Grammaticus. A Medieval Author between Norse and Latin Culture" (1981), s. 9-27.

Raasted, Jørgen: "Angersfragmentet og Saxo-overleveringen" i Boserup, Ivan (red.): "Saxostudier. Saxo-kollokvierne

ved Købehavns Universitet" (1975), s. 54-66.

Saxo Grammaticus: "Gesta Danorum. Danmarkshistorien", latinsk tekst ved Karsten Friis-Jensen, Dansk oversættelse ved Peter Zeeberg (2005)

Det i Angers fundne Brudstykke af et Haandskrift af Saxo Grammaticus - udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (1897)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
1190 - 1210
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
5. januar 2014
Sprog
Dansk
Litteratur

Boserup, Ivan: "The Angers fragment and the archetype of Gesta Danorum" i Friis-Jensen, Karsten (red.): "Saxo Grammaticus. A Medieval Author between Norse and Latin Culture" (1981), s. 9-27.

Raasted, Jørgen: "Angersfragmentet og Saxo-overleveringen" i Boserup, Ivan (red.): "Saxostudier. Saxo-kollokvierne

ved Købehavns Universitet" (1975), s. 54-66.

Saxo Grammaticus: "Gesta Danorum. Danmarkshistorien", latinsk tekst ved Karsten Friis-Jensen, Dansk oversættelse ved Peter Zeeberg (2005)

Det i Angers fundne Brudstykke af et Haandskrift af Saxo Grammaticus - udgivet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab (1897)

 

Udgiver
danmarkshistorien.dk