Agnes Gads dagbog 1864 - Dybbøls fald

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1864-krigen mellem Danmark, Østrig og Preussen blev det danske forsvarsværk Dannevirke rømmet allerede få dage efter krigens udbrud. Herefter trak de danske soldater sig tilbage til flankestillingerne i Dybbøl og Fredericia. De tyske soldater belejrede begge disse stillinger, og efter flere ugers bombardement stormede preusserne Dybbølstillingen, som faldt den 18. april 1864.

Dybbøls fald var et meget hårdt slag for danskerne, hvilket også klart fremgår af dette dagbogsuddrag fra 1864. I dagbogen skrev præstedatteren Agnes Gad (1838-1884) fra egnen omkring Børkop om, hvorledes nyheden om Dybbøls fald nåede familien. Det fremgår også, at der florerede adskillige rygter på egnen, hvoraf flere var af meget tvivlsom karakter. Så sent som d. 22. april spredte det rygte sig eksempelvis, at Dybbøl slet ikke var faldet. Agnes Gad beskrev desuden, hvordan hverdagen forløb i et område, hvor der var en del østrigske besættelsestropper, og man mærker hendes usikkerhed på, hvordan man skal opføre sig korrekt overfor de fjendtlige soldater.

Den "Andersen" der nævnes 19. april er for øvrigt H.C. Andersen, der skrev et digt om Dybbøls fald.

18. april:

Gaarsdagen var meget gavmild; fra Kolding kom endnu iaftes Breve og Kolding Aviser. Gudskelov, efter seneste Efterretninger holder Dyppel sig endnu! Sverig's Rustninger fortsættes med stor Iver -?- Et lystigt Brev fra Mistres Barnaby, begejstret i en meget ungdommelig Grad, men med nogle besynderligt indviklede politiske Anskuelser! Iforgaars og igaar Fægtninger nordpaa, ved hvilke de Danske begge Gange toge en Snes Fanger!

Igaar brændte en lille Halmlejer for Tydskerne ved Tolstrup. En Snes Gévæhrer brændte derved, og da man gjorde Forsøg paa at redde dem, gik de af og saarede nogle Mand. Om Ildebrande høres næsten daglig, det er grueligt! I Vejle ligger nok for Tiden en 7000 Mand.

19. april:

I dette Øjeblik siges for ganske vist, at Dyppel endelig er taget (?) Tropperne i Vejle siges at skulle nordpaa; 20,000 Preussere ventes!!! 

Det gjør godt at læse i Avisen det smukke Digt fra Andersen[1]:

Danmark:
"Endnu er ej Danmark en Kæmpegrav
Med styrtede Bautasténe;
Det er et Træ i det salte Hav,
Med friske og sunde Grene;
Det tør ej fældes og kastes hen:
Gud kan ydmyge, men løfter igjen.

Om Kæmpefugle med voldsom Klo
End søge det Træ at flænge,
Vorherre dog vil, det i Kraft skal gro
Med Blomster og Frugter længe.
Ej Danmark fældes og kastes hen:
Gud er vor Hjælper, vor frelsende Ven!

I Natten lyse nu Stjerneskud
Af unge Hjerter, som briste;
Et lille Folk, i Fortrøstning til Gud
Og sin Ret, holder ud til det Sidste:
I Sammenhold, folkelig Tanke og Tro
Danmark skal sejre og blomstrende gro!"

Ja, Gud lægge hertil sit amen! Nu gaa Fader, Sofie[2] og jeg til Karensdal[3]; jeg har ingen rigtig Lyst; men ligesaa godt det, som at sidde hjemme. Gud sé i Naade til os Alle, hver Enkelt iblandt os!

20. april:

Desværre kan det neppe være Tvivl underkastet mere, at Dyppel virkelig er tagen; man tilføjer, tillige 2,500 danske Soldater -?-

Vi gik da igaar til Karensdal, - men maatte sandelig hellere være bleven hjemme. Straks efter at vi vare naaede derned, kom en ung østrigsk Lieutinant, som nok ikke saa sjeldent kommer der og gjør Vesit. Dette Sammentræf var naturligvis os, som ikke pleje Venskab med de fjendtlige Officere og mindst igaar var oplagt dertil, meget ubehageligt. Assessoren[4] modtog ham imidlertid forekommende og viste ham en Opmærksomhed, som var rént ud fornærmelig imod os. Sofie og jeg ere ogsaa enige i, ikke at aflægge flere Vesitter der, saalænge Tydskerne ere i Jylland. Agnete og Konstance vare ogsaa meget trykkede ved Lieutinantens Besøg; men Assessoren forlanger udtrykkelig af dem, at de skulle være venlige og forekommende imod de fjendtlige Officerer, som komme der! Paa den anden Side, fældte han Taarer ved Efterretningen om Dybbølstillingens Opgivelse. Jeg véed sandelig ikke, hvad man skal tænke om den Mand?

(...)

Vi have idag faaet en hèl Dél gl. Aviser fra Vejle. Poletimester Jørgensen fra Slesvig er bleven const. Borgermester i Fredericia. Ellers indeholde Aviserne Intet; kun en Mængde Beretninger om den uforskammede og hensynsløse Maade, paa hvilken Tydskerne haane og forfølge alt det Danske og de Danske i Slesvig. Isandhed, for Tiden finder jeg grumme liden Foranledning til at vise sig venskabelig imod Tydskerne! Det kan være nok, at vi ere nødte til at taale dem, og føde dem, plettede som de ere af vore Brødres Blod. O, Gud Fader, kom vort betrængte Fædreland ihu!

Man fortæller nu atter, at Østrigerne skulle rejse hjem; - men erstattes af Preussere (?)

21. april:

Efter de Efterretninger vi iaftes modtage fra Kolding, og som vare bragte dertil Byen af en Officer, som overværede Kampen ved Dybbøl i Mandags d. 18., have Preusserne erobret Dybbølskandserne samt Brohovedet efter en lang og rasende Kamp. Henved 2000 Danske ere tagne tilfange. Men 1600 Preussere laa døde paa Valdpladsen, og en Masse vare saarede. Blandt de Fangne skal være den tappre Kaptain Anker.[5] En Mængde danske Officerer skulle være faldne, - ogsaa en General, men hvilken, endnu ubekjendt.

22. april:

Rygtet forsikkrer, at vi have tilbageerobret Dybbel (?) Et andet paastaaer, at Tydskerne aldrig have været i fuldstændig Besiddelse af samtlige Skandser (?) Men Preusserne rykke stærkt herop efter.

(...)

24. april:

Ak, der er ingen Tvivl mere om vort Tab. Efter Kolding Avis meddeles følgende Beretninger fra Overkommandoen til Krigsministeriet af 19. April: "Efterat Beskydningen igaar Nat havde været stærk og ved Daggry endnu var blevet heftigere, vare Værkerne omtrent ganske demolerede. Om Begyndelsen af Angrebet, som skete pludseligt, savnes endnu Enkelthederne. Da Skandserne 4 - 5 og 6 vare tagne, maatte venstre Fløj opgives og Retraiten begyndte. Men Angrebet blev da saa voldsomt, at Reserven fra Barakkerne ikke Kunde holde Kampen staaende og Retraiten fortsatte under betydelige Tab. General du Plat[6], der straks ved Fægtningens Begyndelse var ilet frem til 1. Linje, faldt haardt saaret tilligemed sin Stabschef og Overkommandoens Souschef i Fjendens Hænder. Den aldeles overvejende Dél af 1. Brigade "2. og 22. Regiment" savnes. Af 8. Brigade "9. og 20. Regiment" er neppe Halvdelen tilbage. Højre Fløj iværksatte sin Retraite forholdsvis heldigt, dog heller ikke uden betydelige Tab. Brohovedet holdtes af Besætningen indtil Afdelingerne havde samlet sig og taget Stilling paa Alssiden. Dets Kanoner vare imidlertid demonterede af den overordentlig heftige fjendtlige Ild. Artelleriet i Stillingen (50 til 80 Kanoner) er gaaet tabt. Indbragt til Als er, omtrent 100 Døde og 6 - 800 Saarede. O, Danmark, vort kjære Fædreland!


Ordforklaringer m.m.

[1] H.C. Andersen (1805-1875), dansk digter og forfatter.

[2] Line Sofie Gad, f. 1833, præstens datter (fra: Børkop Lokalhistoriske Arkiv).

[3] Gården Karensdahl i Pjedsted, lige ved Brønsted By. Karensdahl var i øvrigt enkesæde for Nebbegård (fra: Børkop Lokalhistoriske Arkiv).

[4] En assessor var en juridisk uddannet embedsmand. Her refereres til assessor Bolvig, som ejer gården Karensdahl (fra: Børkop Lokalhistoriske Arkiv).

[5] Johan Andreas Peter Anker (1838-1876), artillerikommandør ved Skanse 2. Anker blev ved stormen på Dybbøl den 18. april taget til fange af preusserne. Han blev i datiden opfattet som Skanse 2's heltemodige forsvarer.

[6] Peter Henrik Claude Glode du Plat (1809-1864), dansk officer og generalmajor. Glode du Plat havde deltaget i Treårskrigen 1848-50 og var en af de mest respekterede officerer i den danske hær.

Om kilden

Dateret
18.04.1864
Oprindelse
Agnes Gads dagbog, udgivet af Børkop Lokalhistoriske Arkiv 1983
Kildetype
Dagbog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. januar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
18.04.1864
Oprindelse
Agnes Gads dagbog, udgivet af Børkop Lokalhistoriske Arkiv 1983
Kildetype
Dagbog
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
29. januar 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk