Tønder

Artikler

Tønder er formentlig anlagt allerede i 1000-tallet ved den dengang sejlbare Vidå. Byen fik stadsret i 1243, men har muligvis fået købstadsprivilegier før.

Middelalderbyen

Tønder levede i middelalderen en omskiftelig tilværelse, idet dens tilhørsforhold skiftede mellem danske konger og forskellige hertuger. I 1400-tallet blev åen stadigt sværere at besejle, men med større inddigninger af marsken i 1400-tallet og 1500-tallet undgik området til gengæld en del oversvømmelser.

Købstaden 1536-1850

I løbet af 1500-tallet blev det helt umuligt at sejle ind til Tønder, og Rudbøl benyttedes i stedet som havn. I 1600-tallet måtte også dette opgives, da Rudbøls havn heller ikke kunne holdes sejlbar, og Højer blev i stedet den foretrukne lodse- og ladeplads. Højer blev efterhånden centrum for en omfattende ulovlig handel og udviklede sig til en decideret konkurrent til købstaden Tønder. Til gengæld blev Tønders fine kniplinger en stor eksportvare, og der opstod i sidste halvdel af 1700-tallet små fabrikker med produktion af blandt andet tråd, huer og strømper. I 1800-tallet mistede produktionen af kniplinger efterhånden sin betydning, og Tønder blev i stedet kendt for sine store heste- og kvægmarkeder.

Industrialisering og byvækst

Efter krigen i 1864, hvor Tønder blev tysk, oplevede byen en øget vækst, og der opstod industri. Byen fik adgang til et større opland mod syd, og handelsmæssigt konkurrerede Tønder med især Husum. Der etableredes jernbaneforbindelse til Tinglev på den jyske længdebane i 1867 og til Højer i 1892.

Industribyen 1900-1970

Ved begyndelsen af 1900-tallet nød byen godt af turismen på øen Sild, idet turisterne rejste via Tønder og Højer. Med Genforeningen i 1920 blev Tønder imidlertid dansk, og turisttrafikken til Sild ophørte. Desuden mistede byen efter den nye grænsedragning størstedelen af sit sydlige opland. I 1900-tallet lykkedes det at afvande hele Tøndermarsken, og Tønder blev trafikknudepunkt og dermed handelsby for et ret stort område. Selvom den industrielle udvikling længe var begrænset i byen, næsten fordobledes indbyggertallet i det 20. århundredes første halvdel, og i 1950 rundede Tønder 7.000 indbyggere. I disse år kom en del nye virksomheder til byen, mens allerede eksisterende virksomheder ekspanderede. Alligevel var kun 28 procent af de erhvervsaktive i byen i 1960 beskæftiget inden for industri- og håndværksfagene.

Efter industrien: 1970 til i dag

Erhvervslivet domineres i dag af enkelte store virksomheder som Norsk Hydro ASA (aluminium) og Brdr. Hartmann A/S (emballage). Tønder, der i dag har cirka 8.000 indbyggere, har desuden en del uddannelsesinstitutioner og et sygehus. Serviceerhvervene beskæftiger således 60 procent af de erhvervsaktive i byen.

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden

Kort over danske byer med købstadsprivilegier gennem tiden. De fleste af disse byer med købstadsprivilegier fandtes allerede ved slutningen af middelalderen, men flere kom til helt op til 1958, hvor Skjern officielt fik status af købstad som den sidste by i Danmark. Det var ikke alle byerne, der opnåede fuldstændig status som købstæder, men flere forblev mellemting mellem landsby og købstad, såkaldte flækker. Kortet medtager ikke købstæderne udenfor landets nuværende grænse, det vil sige købstæderne i  hertugdømmerne Slesvig og Holsten, samt i Skåne, Halland og Blekinge. De fleste af byerne vist på kortet kan du læse meget mere om her på siden. © danmarkshistorien.dk


Materialet er udarbejdet af Den Digitale Byport, en del af Dansk Center for Byhistorie. Mere information om arbejdet, samt en samlet oversigt over de danske købstæder, kan findes her

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. maj 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
© Den Digitale Byport: Danmarks købstæder
Tidsafgrænsning
1000 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. maj 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk