Jellingbægeret, ca. 950

Artikler

Jellingbægeret er et lille bæger af sølv, som i 1820 blev fundet i Nordhøjens gravkammer i Jelling. Det var da slidt efter ca. 900 år i højen, og det blev udsat for en hårdhændet restaurering. Alligevel fremstår bægeret som et glimrende eksempel på vikingetidens håndværksmæssige kunnen og er et enestående fund fra dansk vikingetid. Det findes i dag på Nationalmuseet.

Bægeret

Jellingbægeret består af to dele: en beholder og en stilk på en rund fodplade. Beholderen er ca. 3 cm høj, og stilken og fodpladen er tilsammen ca. 1 cm høj. Beholderen har en udvendig diameter på ca. 3,5-5 cm, da den er smallere forneden end foroven. De to dele er lavet enkeltvis, hvorefter de er sat sammen. Begge dele er af næsten rent sølv og vejer tilsammen 120 gram. Beholderen er forgyldt på indersiden, og på både beholderens yderside og stilken er der også spor af forgyldning. Forgyldningen på beholderens yderside er anvendt som ekstra dekoration af ornamentikken, der også er dekoreret med niello (en sulfidholdig gråsort masse), således at ornamentikkens figurer fremhæves.

Jellingbægeret ca. 950
Jellingbægeret. Foto: Nationalmuseet

Ornamentikken findes primært på beholderens yderside, men foden har tilsyneladende også været udsmykket. Desværre har ornamentikken lidt under de mange århundreder i jorden og den hårdhændede restaurering, bægeret blev udsat for, efter det blev fundet. På beholderens yderside er et motivfelt, der er markeret ved streger øverst og nederst. I motivfeltet ses to S-formede slangelignede dyr, som fletter sig symmetrisk sammen. De to dyrefigurers ansigter er markeret ved bl.a. øjne og åbne munde, og de er forbundet til en tredje figur, som synes at udgøre et centralt element i motivfeltet. Figuren hviler på en slags fødder nederst i motivfeltet, og øverst ses plantelignende dele.

Fundet i 1820

I 1820 påbegyndtes den første arkæologiske udgravning i Jelling, da man fra toppen af Nordhøjen gravede sig ned i højen, indtil man stødte på loftet i det gravkammer, som findes i højens kerne. Det stod hurtigt klart, at man ikke var de første, der havde gravet sig frem til gravkammeret. Et hul i loftet vidnede om et tidligere indbrud, og gravkammeret var næsten tømt for indhold. Man fandt ingen spor af den gravlagte person og kun ganske få af de fine genstande, som man ville forvente i en højstatus-vikingegrav. Ved det tidligere indbrud må både den afdøde og gravgaverne være blevet fjernet fra graven. Jellingbægeret var en af de eneste hele genstande, som den gravlagte sikkert har fået med sig i graven. Men da bægeret blev fundet lige under hullet i gravkammerets loft, kan det ikke afvises, at det er endt i kammeret i forbindelse med det første indbrud.

Uanset hvordan bægeret endte i gravkammeret, er det tydeligvis et nordisk arbejde fra 900-tallet, der afspejler et avanceret håndværksmæssigt niveau.

Jellingbægeret og især dets udsmykning fik stor betydning for forskningen i vikingetiden og dens kunstneriske stilarter. Oldtidsforskeren Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) foreslog i 1836, at bægerets særlige ornamentik kunne anvendes til at lave en sondring mellem den yngre jernalder, som siden blev kendt som vikingetid, og de ældre dele af oldtiden. Senere i 1800-tallet kom bægerets ornamentik og findested til at give navn til en af vikingetidens kunstneriske stilarter: Jellingstil.

Jellingstil er som vikingetidens andre stilarter udtryk for den dyreornamentik, som opstod blandt germanske grupper i Europa, da Romerrigets magt og indflydelse blev mindre i 300- og 400-tallet. I forskellige varianter levede dyreornamentikken videre i Norden indtil omkring år 1100. I Norden inddeles dyreornamentikken i forskellige stilarter, der repræsenterer hver sin periode. Jellingstil er navnet på den dyreornamentik, som var populær i Norden ca. 900-1000. Stilen er blandt andet karakteriseret ved stilistiske og båndformede dyr, der ses i profil. Dyrene ligner ofte slanger eller fugle. Derudover karakteriserer planteornamentik også Jellingstilen. Disse karakteristika kommer alle til udtryk i Jellingbægerets udsmykning.

Bægerets funktion

Jellingbægerets beholder kan kun rumme ca. 3 centiliter og er derfor bemærkelsesværdigt lille, sammenlignet med de drikkebeholdere (f.eks. drikkehorn og -bægre), som ellers kendes fra vikingetiden. Godt nok er mindre sølvbægre dukket op i skattefund fra perioden, men de er af en helt anden type end Jellingbægeret, som tydeligvis er et unikum. Derfor er dets funktion også blevet flittigt diskuteret. Det er blandt andet blevet foreslået, at bægeret skulle bruges i førkristne ritualer, hvor indtagelse af stærke alkoholiske drikke indgik, eller at det var en beholder til salver til hud og/eller hår. Endelig er det muligt, at Jellingbægeret er en kristen alterkalk, som kan have været anvendt i forbindelse med den egentlige begravelse eller med en kristen handling i forbindelse med det senere indbrud.

I tiden efter fundet i 1820 blev Jellingbægeret genstand for stor opmærksomhed, ikke kun i forskningskredse. I midten af 1800-tallet opstod en ny interesse for bægeret – og mange andre fund fra vikingetid – som del af den nationale vækkelse, danskerne oplevede i perioden. Man begyndte at opfatte vikingetidens kunst som udtryk for en national egenart, da den var enestående i europæisk sammenhæng. Kunstnere lod sig inspirere af vikingernes kunst, og smykkehåndværkere producerede populære smykker, der var inspireret af vikingetidens stilarter – især Jellingbægeret.

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
900 -1000
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. november 2015
Litteratur

Knud J. Krogh og Bodil Leth-Larsen: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling bind II, København (2007).

Niels Lund: ”Gorm den Gamle og Thyre Danebod”, i: Danske Kongegrave I, Karin Kryger (red.), København (2014), s. 55-80

C.G. Schultz: Jellingebægeret - vor ældste kristne kalk?, i: Kuml (1952).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
900 -1000
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
30. november 2015
Litteratur

Knud J. Krogh og Bodil Leth-Larsen: Hedensk og Kristent. Fundene fra den kongelige gravhøj i Jelling. Vikingekongernes monumenter i Jelling bind II, København (2007).

Niels Lund: ”Gorm den Gamle og Thyre Danebod”, i: Danske Kongegrave I, Karin Kryger (red.), København (2014), s. 55-80

C.G. Schultz: Jellingebægeret - vor ældste kristne kalk?, i: Kuml (1952).

Udgiver
danmarkshistorien.dk