Indfødsretsprøve endnu en gang (debat) 2008

Kilder

Kildeintroduktion:

I december 2005 indgik VK-regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om, at udlændinge skulle bestå en indfødsretsprøve for at opnå statsborgerskab. Formålet var, at man for at opnå statsborgerskab skulle dokumenterer viden om danske samfundsforhold samt dansk kultur og historie. Prøven blev første gang afholdt i 2007.

Ideen om en indfødsretsprøve blev debatteret kraftigt. Blandt forsvarerne var medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Søren Krarup (1937-2023), som også var en af de oprinelige idemænd bag forslaget. I dette debatindlæg fra 2008 forsvarer Søren Krarup prøven, men kritiserer samtidig den første prøve for at have været for nem. Kravene til prøven blev efterfølgende skærpet, så man nu skulle have 32 rigtige ud af 40 i stedet for 28.

Debat: Indfødsretsprøve endnu en gang

Af Søren Krarup folketingsmedlem (DF), indfødsretsordfører

Det gentager sig med et halvt års mellemrum: Hvert halve år er der indfødsretsprøve for dem, der ønsker at få dansk statsborgerskab, og hvert halve år laver aviserne reportager om, hvor vanskeligt det er at bestå indfødsretsprøven, og hvor meningsløst det er, at ansøgerne om indfødsret skal gøre det. Sidst er det Jyllands-Posten, der 11/12 laver denne øvelse.

Må jeg i den anledning forklare sagen:

8/12 2005 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om indfødsret, som i § 24, stk. 2 sagde, at for at blive optaget på et lovforslag om indfødsret skal ansøgeren kunne dokumentere kendskab til dansk kultur, historie og samfundsforhold ved en indfødsretsprøve.

Baggrunden for bestemmelsen var naturligvis et krav om, at for at blive dansk statsborger med stemmeret til folketing m.m. skal man vide, hvad Danmark er, og kunne tale det danske sprog på et niveau, så man bliver i stand til f.eks. at læse en dansk avis.

Meningsløs uddeling

Vi var alle glade for ordningen og så frem til, at herefter ville fortidens meningsløse uddeling af dansk statsborgerskab til fremmede, som intet kendte til Danmark, høre op.

Stor blev derfor min bestyrtelse, da jeg ved forrige årsskifte blev klar over, hvordan indfødsretsprøven foregik: At der på Integrationsministeriets hjemmeside var udstillet 200 spørgsmål, at ansøgerne fik 35 af disse spørgsmål som eksamensspørgsmål suppleret med fem aktuelle spørgsmål, og at ansøgerne bestod indfødsretsprøven med 28 rigtige svar. Som Birthe Rønn Hornbech (V) rigtigt sagde herom: Jeg har aldrig oplevet en eksamen, hvor man fik facitliste udleveret på forhånd.

For det var dette, der skete i den såkaldte indfødsretsprøve. Man lærte de 200 spørgsmål udenad via hjemmesiden.

Man bestod prøven med 28 rigtige tillærte svar.

Og der var oven i købet ikke kontrol med prøverne, således at deltagerne kunne snakke sammen og hjælpe hinanden - fik jeg at vide af deltagere.

Indlysende eksamensform

Dette var for groft. Der var tale om misbrug af § 24, stk. 2, som selvsagt handler om, at man skal læse på og lære om dansk kultur, historie og samfundsforhold og herefter bestå en prøve i stoffet. Og det er denne indlysende eksamensform, der nu er indført.

Omsider er der rimelighed i tingene og respekt for dansk indfødsret. Man skal bestå en prøve i dansk 3 - dvs. tale dansk på 8. klasses niveau. Og man skal kende det land, man vil være statsborger i - dokumentere kendskab til dansk kultur, historie og samfundsforhold. Endelig skal man love troskab og loyalitet mod Danmark og den danske grundlov - artikel 2 i aftalen.

Hvem kan protestere mod noget så indlysende?