Ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland, 31. maj 1939

Kilder

Kildeintroduktion:

Danmark og Tyskland indgik den 31. maj 1939 en ikke-angrebspagt. Pagten var en indirekte konsekvens af den tyske besættelse af det tjekkoslovakiske Sudeterland i 1938. USA's præsident, Franklin D. Roosevelt (1882-1945), rettede nemlig henvendelse til den tyske rigskansler, Adolf Hitler (1889-1945), for at få en garanti for, at Tyskland ikke angreb en række navngivne småstater, heriblandt Danmark. Henvendelsen gav Hitler en lejlighed til at vise verden, at Tyskland var fredselskende, og han tilbød derfor en række småstater, heriblandt de skandinaviske, en ikke-angrebspagt.

Den danske udenrigsminister P. Munch (1870-1948) fra Det Radikale Venstre så ingen anden mulighed end at acceptere pagten, men han så helst, at Norge og Sverige samtidig tiltrådte den for at fjerne noget af den negative opmærksomhed fra Danmark. Tanken om nordisk enighed fik dog ingen støtte fra de to andre lande, og resultatet blev, at kun Danmark accepterede ikke-angrebspagten. Af pagtens tillægsprotokol fremgår det, at almindelig neutralitetspolitik ikke var omfattet af pagten. Dette punkt blev indføjet på dansk foranledning for at sikre, at Danmark kunne opretholde samhandel med Storbritannien i tilfælde af, at Tyskland og Storbritannien kom i krig.

Undertegnelsesprotokollen fra ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland


Undertegnelsesprotokollen fra ikke-angrebspagten mellem Danmark og Tyskland. Foto: Rigsarkivet 

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island og den tyske Rigs­kansler, der er fast besluttet paa under alle Omstændigheder at opret­holde Freden mellem Danmark og Tyskland, er kommet overens om at bekræfte denne Beslutning ved en Traktat og har til deres Befuld­mægtigede udnævnt:

Hans Majestæt Kongen af Danmark og Island: Kammerherre Herluf Zahle, overordentlig Gesandt og befuldmægtiget Minister i Berlin. Den tyske Rigskansler: Rigsudenrigsminister von Ribbentrop, som efter Ud­veksling af deres Fuldmagt, der er fundet i god og behørig Form, er blevet enige om følgende Bestemmelse:

Artikel 1. Kongeriget Danmark og det tyske Rige vil i intet Tilfælde skride til Krig eller til nogen Art af Magtanvendelse mod hinanden. I Tilfælde af, at det fra en tredie Magts Side skulde komme til en Aktion af den i Stk. 1 betegnede Art mod en af de kontraherende Parter, vil den anden kontraherende Part ikke paa nogen Maade yde en saadan Aktion sin Støtte.

Artikel 2. Denne Traktat vil være at ratificere, og Ratifikationsdoku­menterne vil snarest muligt være at udveksle i Berlin. Traktaten træ­der i Kraft med Udvekslingen af Ratifikationsdokumenterne og gælder fra da af for et Tidsrum af 10 Aar. I Tilfælde af, at Traktaten ikke senest et Aar før Udløbet af denne Frist er opsagt af en af de kontra­herende Parter, forlænges dens Gyldighed med yderligere 50 Aar. Det samme gælder for de følgende Tidsperioder.

Til Bekræftelse heraf har de respektive Befuldmægtigede underskrevet denne Traktat. Udfærdiget i to Originaler i det danske og i det tyske Sprog i

Berlin, den 31. Maj 1939.

Herluf Zahle - Joachim von Ribbentrop.

Til Traktaten er knyttet en Undertegnelsesprotokol, hvis Ordlyd er følgende: Ved den i Dag stedfundne Undertegnelse af den dansk-tyske Traktat er der blevet konstateret Enighed mellem de to Parter an­gaaende følgende Punkter:

En Støtte af den i Traktaten i Artikel 1 Stk. 2 omhandlede Betydning fra den ikke i Konflikten deltagende kontraherende Parts Side fore­ligger ikke, naar denne Parts Optræden er forenelig med de almindelige Regler for Neutralitet. Det vil saaledes ikke være at betragte som utilladelig Støtte, naar den normale Vareudveksling og Varetransit fort­sættes mellem den ikke i Konflikten deltagende kontraherende Part og den tredie Magt.

Berlin, den 31. Maj 1939.

Herluf Zahle - Joachim von Ribbentrop.