HØR: Folkevisen "Jeg, jeg haver sovet hos en greve udi nat"

Lydklip

Kildeintroduktion:

I dette lydklip høres et uddrag af folkevisen "Jeg, jeg haver sovet hos en greve udi nat" sunget af Christen Hansen Møller fra Hedeby nord for Billund. Folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929) indsamlede folkeviser fra hele Danmark (dog primært i Jylland) og havde ved flere lejligheder besøgt sognerådsformand og amtsrådsmedlem Christen Hansen Møller.  Denne optagelse stammer fra 1907, hvor Evald Tang Kristensen og Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) rejste rundt i Jylland med en fonograf og optog folkeviser, fremført af almindelige mennesker. 

Folkevisetraditionen som her udleves menes at kunne føres tilbage til 1200-tallet. Viserne har taget mange former, heriblandt som historiske og trylleviser. Denne vise tilhører skæmteviserne, som ofte omhandlede bønder, præster, håndværkere og degne. Temaerne i denne type viser er bl.a. druk, hor, frådseri og opgør med moralske og religiøse normer.

    

Transskription:

Jeg, jeg haver sovet hos en greve udi nat,
han haver mig så skammelig bedåret.
- Falderi faldera
falde ralla ralla ra -

han har mig så skammelig bedåret.

Nej, ej jeg haver bedårede dig,
jeg vil dig så rigelig betale.
- Falderi faldera
falde ralla ralla ra -

jeg vil dig så rigelig betale.


Christen Hansen Møller
Christen Hansen Møller. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Lydklip

Oprindelse
Statsbiblioteket
Kildetype
Lyd, Folkevise
Medietype
Lydfil
Sidst redigeret
8. januar 2010
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk