Herregården Rygård

Artikler

Rygård på Fyn er en gammel herregård, som har været ejet af nogle af landets mest betydningsfulde adelsslægter. Rygård blev i midten af 1700-tallet købt af Adam Gottlob Moltke, en af landets rigeste og mægtigste adelsmænd. Efter hans død indgik Rygård fra 1793 til 1916 i stamhuset Moltkenborg med hovedsæde på en af Fyns bedst kendte herregårde, Glorup. Herregården hører fortsat under Glorup Gods, der ejes af en efterkommer af Moltke-slægten. Rygård er et eksempel på en herregård, der indgår som avlsgård i et større gods, og som har været nedarvet inden for samme slægt over flere århundreder. 

Slægten Urne på Rygård, ca. 1372-1582

Rygård blev første gang nævnt i 1372, hvor gården var ejet af Hagbard Jonsen. Hans datters datter arvede senere herregården, men da gifte kvinder ikke kunne eje ejendom, blev Rygård overtaget af hendes mand, Nicolaus Urne. Slægten Urne var en af landets ældste adelsslægter, og den indtog i middelalderen en førende stilling. Dens medlemmer var riddere, rigskanslere, rigsråder og landsdommere, og de fik ofte betroet nogle af kongens vigtigste og rigeste len. Urne-slægtens medlemmer ejede mange herregårde, hvoraf størstedelen lå på Fyn.

Efterkommere af Nicolaus Urne ejede Rygård indtil 1582. Johan Urne opførte en stærk borg på Rygård, som dog under Grevens Fejde (1534-1536) blev plyndret af borgere fra Svendborg, som stjal store mængder våben og ammunition. Rygårds bygning blev dog stående, og i slutningen af 1500-tallet tilføjedes de to tårne i borggården, der gav herregården sit nuværende udseende. Herregårdens bygninger er altså mere end 400 år gamle.

Herregården Rygård på Fyn
Herregården Rygård på Fyn hører under godset Glorup, der i århundreder har tilhørt slægten Moltke. Foto: Bent Olsen 

Adam Gottlob Moltke, ejer 1766-1792

I 1600- og 1700-tallet var Rygård fortsat en betydelig herregård, der ejedes af flere store adelsslægter. I 1766 blev den overtaget af Adam Gottlob Moltke (1710-92), der var en af landets rigeste og mægtigste adelsmænd. Moltke havde allerede oprettet grevskabet Bregentved på Sjælland til sin ældste søn, men arbejdede også på at samle et større gods på Fyn. Han købte i 1762 herregården Glorup, hvortil desuden hørte Anhof, og i 1766 Rygård. Planen var angiveligt at oprette et baroni af de fynske godser, men det skete aldrig.

Ved sin død i 1792 efterlod Moltke sine fynske godser i god stand. Udbyttet var forøget, herregårdens marker var blevet opdelt og fæstebøndernes jorder forbedret. Mellem Rygård og Glorup havde han hugget en vej gennem skoven og derved forbundet de to herregårde.

Stamhuset Moltkenborg, 1793-1916

Hvor grevskabet Bregentved gik til Adam Moltkes ældste søn, var herregårdene på Fyn udset til en søn af andet ægteskab, Gebhard Moltke. I 1793 – året efter faderens død – oprettedes stamhuset Moltkenborg af de tre herregårde Glorup, Rygård og Anhof. Stamhuset sikrede, at godset gik udelt i arv til ældste søn (eller nærmeste slægtning) og ikke kunne sælges eller pantsættes. Stamhusets hovedsæde blev Glorup, og Rygård var herefter en middelstor herregård, som indgik i et større gods. Gebhard Moltke arvede i 1843 det Huitfeldtske Fideikommis og tog derefter navnet Moltke-Huitfeldt.

Efter yderligere tre generationer af Moltke-Huitfeldt opløstes stamhuset Moltkenborg i 1916 og overgik til fri ejendom.

Rygård i dag

Efter 1916 fortsatte Rygård som en ejendom under Glorup Gods. Næsten 250 år efter Adam Gottlob Moltke købte Rygård, indgår herregården (sammen med Anhof og Glorup) dermed fortsat i et af landets største godser. Godset er blevet nedarvet i samme familie gennem alle år, nu med navnet Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz.  Rygårds hovedbygning er en af landets ældste og et fint eksempel på herregårdsbyggeri fra perioden mellem middelalder og renæssance.

Rygårds historie viser, hvordan samlingen af flere herregårde i større godser, som f.eks. stamhuse, ofte blev meget stabile og kunne nedarves gennem århundreder, hvis ejerne var i stand til at tilpasse sig skiftende samfundsforhold. Glorup Gods drives i dag som traditionelt land- og skovbrug, men har som mange andre herregårde de seneste år udvidet virksomhedens aktiviteter til at omfatte events, udlejning, udstillinger og rundvisninger.

Herregården Glorup er godsets hovedsæde, og da Jacob Arild Moltke-Huitfeldt Rosenkrantz i 2004 overtog godset fra sine forældre, flyttede han ind her. Godsets anden herregård, Rygård, blev da bolig for forældrene. Siden er Rygårds hovedbygning blevet opdelt i to boliger, hvoraf den ene beboes af forældrene og den anden udlejes.


Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup, Mikael Frausing
Tidsafgrænsning
1372 -
Sidst redigeret
29. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Engquist, Hans Henrik: "Fire fynske herreborge. Nyt syn på Rygaards, Hesselagergårds, Egeskovs og Ørbæklundes bygningshistorie", i Architectura (1980).

Jespersen, K. J. V. et al.: Moltke. Rigets mægtigste mand (2010).

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde bd. I-XX (1963-68).

Sørensen, Ole: "En urolig sjæl i en urolig tid, om herremanden Christoffer Urne til Rygård", i Nyborg - før & nu (2007).

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Sara Hai Abildtrup, Mikael Frausing
Tidsafgrænsning
1372 -
Sidst redigeret
29. april 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Engquist, Hans Henrik: "Fire fynske herreborge. Nyt syn på Rygaards, Hesselagergårds, Egeskovs og Ørbæklundes bygningshistorie", i Architectura (1980).

Jespersen, K. J. V. et al.: Moltke. Rigets mægtigste mand (2010).

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde bd. I-XX (1963-68).

Sørensen, Ole: "En urolig sjæl i en urolig tid, om herremanden Christoffer Urne til Rygård", i Nyborg - før & nu (2007).

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning