Dom i sag om revselse af tyende, 18. november 1868

Kilder

Kildeintroduktion:

Danske Lov fra 1683 gav en husbond ret til at straffe tyende korporligt, hvis der var retmæssig grund til det. Ved en forordning i 1791 blev denne ret stadfæstet, samtidig med at der blev indført skærpelse af tyendets forpligtelser og straffe for forskellige kontraktbrud. I Tyendeloven fra 1854 blev tugtelsesretten afskaffet, men gjaldt dog fortsat for kvinder under 16 år og mænd under 18 år. Denne kilde er en dom i en retssag fra 1868. Den 18-årige tjenestekarl S.N. Ytte, som tjente på herregården Estruplund på Norddjursland, havde anklaget en forvalter for at have slået ham med en stok. Sagen endte med, at forvalteren blev idømt en bøde for vold. Men samtidig fik tjenestekarlen en seks gange så stor bøde, fordi han efter episoden udeblev fra tjeneste. Desuden mistede han tilgodehavende løn for flere måneder. Teksten stammer fra en håndskrevet domprotokol, der i dag er på Rigsarkivet. Af formidlingshensyn er nogle ords stavemåder moderniserede.

En del af Domprotokol 1867-1872, Rougsø-Sønderhald-Øster Lisbjerg Herredsfoged
Her ses et uddrag af dommen i Domprotokollen 1867-1872, Rougsø-Sønderhald-Øster Lisbjerg Herredsfoged. Foto: Dorte Kook Lyngholm


Dom i Politisag No. 174/1868 S.N. Ytte af Estruplund ctr.[1] Forvalter Olsen sammesteds.(Afsagt 18. November 1868)

Hovedklageren S.N. Ytte, som var fæstet til at tjene paa Estruplund for Aaret fra 1 Novbr  1867 til 1 Novbr d.A.[2] for Løn 35 Rdlr.[3], hvoraf 20 Rdlr. for Sommerhalvaaret, blev den 7 September d.A. af Contraklageren Avlsforvalter Olsen paa Estruplund, da han efter dennes Formening ikke pløjede, som han skulle, tilføjet et Slag over Ryggen med en Stok. Da han derefter ville gaae bort for at lade sig syne af en Læge og erholde[4] en Klage skrevet, blev han efter hvad han opgiver, af Contraklageren bortvist af Tjenesten, som han derfor forlod. Ifølge heraf har han under Hovedsøgsmaalet nedlagt Paastand paa at Contraklageren anses med Straf for at have slaaet ham, og at denne tilpligtes at betale ham den for Sommerhalvaaret resterende Del af Lønnen 12 Rdlr. foruden Kostpenge.

Contraklageren derimod har anført, at han da Hovedklageren den 7 September efter af ham at være tilføjet det ovennævnte Slag begærede at maatte gaa til Lægen m.v. vel paalagde ham, at han saa skulle skynde sig, og derfor viste ham ud af Stalden, hvor Samtalen mellem dem foregik; men at han ikke ved den Lejlighed bortviste ham af Tjenesten, hvorfor han idet Hovedklageren saaledes antages uden skiellig[5] Grund at have forladt Tjenesten, har paastaaet Hovedklageren anseet efter Lov 10 Mai 1854 § 47.[6] Da det derhos er oplyst, at Hovedklageren, der med Tilladelse var borte fra Tjenesten den 5 September, uden Tilladelse udeblev indtil den 7de næstefter om Morgenen har Contraklageren endelig paastaaet Hovedklageren ikiendt Mulkt[7] efter nysnævnte lovs § 24 cfr.[8] § 26.[9]

Da Hovedklageren den 20. juni d.A. fyldte sit 18 Aar, og Contraklageren saaledes efter den ovenciterede Lovs § 27[10] har været uberettiget til at revse Hovedklageren, vil Contraklageren for at have slaaet denne efter Straffelovens § 200[11] have at erlægge en Bøde til Statskassen af 4 Rdlr. eller hvis Bøden ikke fuldt betales, være at hensætte i simpelt Fængsel i 2 Dage.

Hvad dernæst det Spørgsmaal angaaer, om Contraklageren den 7 September ved den ovenberørte Leilighed har bortvist Hovedklageren af Tjenesten kan Retten ikke skønne, at Hovedklageren i Contraklagerens Udeladelser og det i øvrigt forefaldne havde tilstrækkelig Føje til at antage, at han endelig blev bortvist af Tjenesten ifølge deraf, og da den Omstændighed, at Hovedklageren var blevet slaaet af Contraklageren, ikke efter § 43 i lov af 10. maj 1854[12] berettigede ham til at forlade Tjenesten, vil Hovedklagerens Paastand om at tilkendes den til 1 Novbr  d.A. resterende Løn m.v. ikke kunne gives Medhold, hvorimod Contraklagerens Paastand om at Hovedklageren bliver at ansee som den, der uden lovlig Grund har forladt sin Tjeneste, vil være at tage til Følge. Dette vil ligeledes være at statuere for saa vidt Contraklageren har paaklaget, at Hovedklageren uden Tilladelse er blevet borte af Tjenesten fra 5 til 7 September.

Hovedklageren vil i Medfør af Ovenstaaende have forbrudt den af ham fra sidste Fardag[13], den 1 Mai d.A. fortjente men ikke endnu udbetalte Løn, hvorhos han til sin Husbond, Lieutenant Buchwald til Estruplund, paa hvis Vegne Contraklageren er optraadt under Sagen, vil have at erlægge 15 Rdlr. idet dette udgør Vinterlønnen for den Tid, hovedklageren var fæstet, og det Beløb, der efter lov 10 Mai 1854 § 47 i et Tilfælde som det nærværende skal erlægges til Husbonden, ingensinde maa udgøre mere end Lønnen for ½ Aar. Hovedklageren vil derfor til Politikassen[14] efter nysciterede § 47 og 24 cfr. § 26 have at erlægge en Bøde af 9 Rdlr.

Hovedsøgsmaalets Omkostninger ophæves hvorimod Hovedklageren bør erstatte Contraklageren Contrasøgsmaalets Omkostninger.

Thi kiendes for Ret:

”Contraklageren Forvalter Olsen af Estruplund, bør til Statskassen erlægge en Bøde af 4 Rdlr. eller, hvis Bøden ikke fuldt betales, hensættes i simpelt Fængsel i 2 Dage. 

Hovedklageren S.N. Ytte bør have forbrudt[15] den fra sidste Fardag fortjente men endnu ikke udbetalte Løn, og bør han derhos til sin Husbond, Lieutenant Buchwald til Estruplund, betale 15 Rdlr. samt i Mulkt til Rougsø m.fl. Herreders Politikasse erlægge 9 Rdlr. Hovedsøgsmaalets Omkostninger ophæves. Contrasøgsmaalets Omkostninger bør Hovedklageren til Contraklageren erlægge med 2 Mark 4 skilling. Det Idømte at udredes inden 3 Solemærker efter denne Doms lovlige Forkyndelse under Adfærd efter Loven[16].”


Ordforklaringer m.m.

[1] Ctr.: forkortelse for ’contra’ (mod).

[2] d.A.: dette Aar.

[3] Rdlr.: rigsdaler. Pengeenhederne var i 1868 inddelt i rigsdaler, mark og skilling. En rigsdaler var 6 mark og en mark 16 skilling. En rigsdaler var således 96 skilling. I 1868 kostede et rugbrød mellem 2 og 4 skilling og et pund tobak mellem 25 og 32 skilling. For en arbejdsmand var en dagsløn om vinteren ca. 64 skilling og sommerdaglønnen 72 skilling. Karlen S.N. Ytte tjente 35 rdlr. om året (+ kost og logi).

[4] Erholde: få.

[5] Skiellig: tilstrækkelig; gyldig.

[6] Tyendeloven 1854 § 47: ”Det Tyende, som uden lovlig Grund forlader Tjenesten før Tjenestetidens Udløb, forbryder ei alene den fra sidste Fardag fortjente Løn, men skal ogsaa betale Huusbonden halvt saa Meget, som Lønnen udgiør for den vedtagne Tjenestetid, dog ingensinde mere end Løn for et halvt Aar, og endvidere bøde fra 2 til 20 Rd.”

[7] Mulkt: bødestraf.

[8] Cfr.: forkortelse for ’conferer’ (sammenlign).

[9] Tyendeloven 1854 §§ 24 og 26:” Heller ikke maa Tyendet uden Huusbondens Tilladelse forlade Huset i egne Anliggender, eller blive borte længere end tilladt” og ”For Ulydighed mod Huusbonden eller den, som paa Huusbondens Vegne kan befale over Tyendet, skal dette bøde fra 1 til 10 Rd.”

[10] Tyendeloven 1854 § 27: ”Huustugt er det mandlige Tyende underkastet, indtil det bliver 18 Aar, og det qvindelige Tyende, indtil det bliver 16 Aar gammelt.”

[11] Almindelig borgelig Straffelov af 1866, § 200: ”Den, som overfalder en Anden med Hug og Slag eller anden personlig Vold uden dog at tilføie ham Saar eller anden Skade, bliver, naar den Fornærmede under en af ham anlagt Sag derpaa gjør Paastand, at straffe med Bøder, dog at efter Omstændighederne Straf af Fængsel kan anvendes, navnlig naar Volden har været overlagt”.

[12] Tyendeloven 1854 § 43: ”Uden Opsigelse kan Tyendet strax forlade Tjenesten: 1) naar Huusbonden mishandler det [herefter følger andre grunde såsom krænkelser, manglende løn og for dårlig kost].

[13] Fardag: skiftedag for tyende (1. maj og 1. november).

[14] Politikassen: kasse, som bestyres af den lokale politimyndighed, og hvori bøder og afgifter til politiet indgår. 

[15] Bør have forbrudt: bør miste.  

[16] Under Adfærd efter Loven: “tvangsklausul” i domme, hvorved det pålægges myndighederne at fuldbyrde dommen ved tvang (især: at gøre udlæg i den dømtes ejendele), såfremt den ikke efterkommes. 

Om kilden

Dateret
18.11.1868
Oprindelse
Domprotokol 1867-1872, Rougsø-Sønderhald-Øster Lisbjerg Herredsfoged, Rigsarkivet Viborg.
Kildetype
Dom
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. september 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Lyngholm, Dorte Kook: Pligten til lydighed - tjenestefolk og landarbejderes retsstilling på danske herregårde i 1800-tallet. Temp - Tidsskrift for Historie, nr. 13 (2017).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
18.11.1868
Oprindelse
Domprotokol 1867-1872, Rougsø-Sønderhald-Øster Lisbjerg Herredsfoged, Rigsarkivet Viborg.
Kildetype
Dom
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
14. september 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Lyngholm, Dorte Kook: Pligten til lydighed - tjenestefolk og landarbejderes retsstilling på danske herregårde i 1800-tallet. Temp - Tidsskrift for Historie, nr. 13 (2017).

Udgiver
danmarkshistorien.dk