Dansk Samling: "De 10 punkter fra Fuglsølejren", 1938

Kilder

Kildeintroduktion:

Partiet Dansk Samling blev stiftet i 1936 af kredsen bag tidskriftet ”Den Tredje Standpunkt” med den tidligere socialdemokrat Arne Sørensen (1906-1978) som ledende skikkelse. Man ønskede at samle befolkningen på et nationalt og kristent grundlag og tog afstand fra både socialisme og liberalisme.  
I det første partiprogram ”De 10 punkter fra Fuglsølejren” (1938) beskrives, hvordan man ønsker at skabe "et nyt styre, hvor folket bliver friere og staten stærkere". Den private ejendomsret til produktionsmidlerne skal opretholdes, men det skal være under forudsætning af en stærk social forpligtelse. Endvidere bør klassekampen ophøre, og alle aftaler om løn og arbejdstid bør klares lokalt mellem arbejder og arbejdsgiver. 

Dansk Samlings partiprogram fra 1938

Forsiden af Dansk Samlings partiprogram fra 1938. Tryk på billedet for at se partiprogrammet i stor størrelse. Fra: Det Kgl. Bibliotek


De 10 punkter fra Fuglsølejren

Fra oktober 1936, da vi startede DANSK SAMLING, og til vort landsstævne i Fuglsølejren d. 1. august i aar, har vi eksperimenteret i det stille.

Landsstævnet gav os den tilslutning fra hele landet og fra alle krese, der berettiger os til at lægge ud nu. Derfor vil DANSK SAMLING sætte ind med fuld aktion over hele landet fra dette efteraar. Vort handlingsgrundlag vil blive følgende:

Vi sættes i gang af

en ny historisk situation. Englandseksportens varige nedgang, det stærke Tyskland mod syd, de gamle interessepartiers goldhed, ungdommens tvivl og rodløshed, storbyens mekanisering af mennesket i baade arbejde og fritid, bondens fortvivlede økonomiske stilling og den arbejdsløses forsumpning udenfor det skabende samfund er hovedaarsagerne til, at der maa handles nu og kraftigt af alle, der vil være mere end tilskuere til en situation, som alle ved er uudholdelig.

Situationen er i dag saaledes, at det er uansvarligt for noget politisk parti at gaa ud og tilbyde fordele. Indsatsen kan kun magtes af den, der tør forlange modige handlinger af hele folket.

Derfor ønsker vi at forpligte alle, som vil følge os, til

1. At tjene hele folket, fremfor parti-, klasse- eller erhvervsinteresser.

2. At handle ud fra og ved alle politiske handlinger styrke de grundmenneskelige værdier: den enkeltes personlige frihed og ansvar, familjens enhed i bolig og arbejde, frihed og opdragelse, den gensidige forpligtelse paa arbejdspladsen, det lokale kulturfællesskab i Sogn og By.

3. At skabe et nyt styre, hvorved folket bliver friere og staten stærkere. Kongens stilling forbliver som nu. Den aktuelle leder af regeringen vælges direkte af hele folket paa syv aar. Den lovgivende forsamling bliver et rigsraad paa 40 mand, som er samlet højst 2 maaneder af aaret for at fastsætte hovedlinjer for aarets arbejde. Faglig repræsentation kan tilkaldes som raadgivende. - Den højeste retsmyndighed er hos statens styrelse.

4. Privatejendomsretten til produktionsmidler opretholdes, men under haard social forpligtelse. Klassekampsfronterne i arbejdslivet ophæves, og alle aftaler om løn, arbejdstid o. lign. foregaar lokalt mellem driftsherrer og arbejdere. Kan en rimelig afgørelse ikke træffes af de to parter, afgør statsmagten spørgsmaalet. Handels- og finansmæssige forhold som priser, renter, udenrigshandel foregaar saa vidt muligt frit, men statsmagten maa have styrke og ret til at gribe regulerende ind, saa snart en økonomisk særinteresse gaar for hensynsløst paatværs af helheden.

5. Vor folkeskole maa hvile i sig selv uden at skulle være det nederste trappetrin til universitetet. En levende kristendom og en folkelig forpligtelse vil være vigtigere hos læreren end mange kundskaber om ligegyldige ting. Den mandlige ungdom faar en folkelig fællesopdragelse i arbejdstjeneste, som først er frivillig, senere maa være pligt for alle. Kvindelig frivillig arbejdstjeneste skabes i det omfang, som er muligt.

6. Landbrugskrisen ordnes ud fra den opfattelse, at nedgangen i landbrugseksporten er varig, den gældsnedskrivning, som er den nødvendige følge deraf, skal ikke bæres af bonden alene. Den maa ordnes een gang for alle, og derefter skal den danske bonde i en ny situation atter klare sine forhold som en fri og selvstændig mand.

7. Arbejdsløsheden maa udlignes med manglen paa arbejdskraft i de erhverv, som i dag ikke kan betale de nuværende tariffer. Det er bedre, at en mand kommer i arbejde til en lavere løn, end at han til sin død maa forsumpe under en tarifmæssig korrekt understøttelsespolitik, der har sat ham udenfor.

8. Vor storby København skal atter spredes ud over landet. Den usunde sammenhobning af mennesker skal afløses af en række mindre byer ud over landet, hvor det ved samarbejde mellem offentligt og privat initiativ bliver muligt, at arbejdere og andre kan bo og arbejde paa den danske jord, deres børn vokse op under naturlige forhold, og det lokale kulturfællesskab styrkes.

9. Alle moralske og tekniske, offentlige og private kræfter maa samles i en indsats for, at vort næringsliv positivt tilpasser sig den nationale økonomi, som har afløst frihandelen, Midlertidige nødforanstaltninger maa her afløses af ny skabende indsats m. h. t. raastoffer, produktion og samarbejde mellem erhvervene.

10. I samme omfang som det lykkes os at blive modige og skabende indadtil, vil vi kunne magte en værdig og frugtbar kulturkamp ved vor sydgrænse, en sund og mandig forsvarsindstilling og en aktiv udenrigspolitik.

____________________________________

DANSK SAMLING - LEDER: ARNE SØRENSEN

 

Om kilden

Dateret
01.08.1938
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks partiprogram samling
Kildetype
Partiprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk