Berlingske: "Jeg kan da godt lide København", interview med Jens Bilgrav-Nielsen om TV 2, 1987

Kilder

Kildeintroduktion:

Politikeren Jens Bilgrav-Nielsen (f. 1936) fra Det Radikale Venstre fortalte i dette interview i Berlingske Tidende om sit syn på forholdet mellem København og det øvrige Danmark og om, hvorfor den nye tv-kanal TV 2 skulle have hovedsæde i Odense.

Rammerne for TV 2 blev fastlagt ved lov i 1986, hvor et flertal blandt Folketingets partier ønskede et TV 2 uafhængigt af Danmarks Radio. Etableringen af TV 2 skulle, ud over at sikre et større udbud af dansk tv, også levere en bedre dækning af begivenheder i provinsen og øge mangfoldigheden på skærmen. TV 2 skulle knyttes tættere til provinsen ved, at tv-kanalens hovedsæde blev placeret vest for Storebælt, og ved at oprette regionale tv-kanaler i tilknytning til TV 2. Bestyrelsen for TV 2 meldte i januar 1987 alligevel ud, at den bedste og mest saglige placering for TV 2’s hovedsæde var København. Det udløste et ramaskrig.

Grethe Rostbøll (1941-2021) fra Ryslinge Højskole så udmeldelsen som ”en provokation af det folkelige Danmark.” Med det mente hun, at intentionen bag TV 2 havde været at lade andre komme til orde end den københavnske kulturelite. Ambitionen om at skabe en ny form for dansk tv ville blive svigtet ved en placering i København. Omvendt holdt mange journalister og mediefolk med TV 2’s bestyrelse. Den fremtrædende studievært på Danmarks Radio Mogens Berendt (1944-2014) mente i et læserbrev i Politiken, at beslutningen var udtryk for "provinsialisme", der ville føre til "træsko-tv". Læserbrevet blev anledning til, at Berlingske Tidende dagen efter bragte interviewet med De Radikales medieordfører Jens Bilgrav-Nielsen, der var en af hovedmændene bag medieforliget.   

Jens Bilgrav-Nielsen var uddannet lærer og medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre 1966-1994 med en kort afbrydelse 1977-1979. Som mediepolitisk ordfører for Radikale Venstre var han en af hovedmændene bag oprettelsen TV 2 i 1986 og ikke mindst styrkelsen af tv-produktion uden for København, som var en af lovens hjørnesten. Han var bestyrelsesformand for TV 2 1999-2003.

Jeg kan da godt lide København

Af Helle Bygum

Provinsen er et ord, han aldrig bruger officielt om det stykke Danmark, der ligger uden for København med tilliggender.

Provins er blevet et nedsættende ord, når det siges med østdansk accent. Og værre endnu bliver associationerne, når ordet kædes sammen med TV-2… Puha, ”bonde-tv”, ”træsko-tv”, ”talentløst amatør-tv” .. Altså set og vurderet fra Københavnstrup.

Så Jens Bilgrav-Nielsen, radikal mediepolitisk ordfører – med en magt i TV-2 slagsmålet, omvendt proportional med hans højde og drøjde – siger omhyggeligt ”Jylland, Fyn og øerne” eller ”uden for Københavns-området”, når han skal tale om, hvorfor TV-2 skal placeres i provinsen. Indtil han forglemmer sig, og alligevel siger det unævnelige, men med bred vestjysk accent som på forunderlig måde løfter alt uden for København og Sjælland op til at være landets centralnervesystem. Han véd, at det gror og gærer i Jylland. Vi véd det bare ikke i København. Den slags gode nyheder er nemlig fraværende i den københavnsk dirigerede nyhedsformidling, som i høj grad inkluderer den landsdækkende TV-avis.

Omvendt siger han heller ikke noget nedsættende om København. Han kan sandelig godt lide storbyen og alle dens impulser. Han har arbejdet i den i henved 20 år.  Alligevel kommer det spontant, at ”det der gør det udholdeligt at være herovre” er den foto-collage der hænger over skrivepulten på Christiansborg-kontoret: billeder af børn, hustru, husmandssted og smukke fjordheste. Scener fra et andet liv i provinsen.

Politisk gevinst

Derovre, hvor man sandelig godt véd, at overenskomstforhandlingerne afgøres i København, men hvor man også godt kunne tænke sig, at de dem behandlet i tv på anden måde end ved at kalde Georg Poulsen eller Knud Christensen ind for at sige noget. Derovre kunne man godt tænke sig de nyheder behandlet med anden stemmeføring .. hva’ med f.eks. at tale med de lokale organisationer og mennesker overenskomsterne vedrører?

Det er den slags tanker om nyhedsformidling, der er kernen i Jens Bilgravs klippefaste krav om, at TV-2’s magtcentrum skal så langt væk fra verdens navle som muligt, og derfor stod han fast på sit synspunkt og krav om TV-2 i provinsen fra den årle morgenradioavis, til kulturminister H.P. Clausen senere på dagen var blevet enig med ham.

En enighed, mener Bilgrav, som kunne være opnået allerede, da der blev skrevet lov om sagen, men da var de konservative mere imod end for, så derfor lod man det spørgsmål stå halvåbent for at komme videre. Måske også derfor bedømte han hurtigt med sig selv, ”hvor sagen var”, da han, uden at have haft mulighed for at læse TV-2 bestyrelsens indstilling, satte hælene i.

”Jeg var sikker på, at regeringen ikke ville lade loven falde, og jeg vidste, at tiden har arbejdet for at lave et TV-2 i provinsen efter modellen med mange regionale stationer. Og ... hvis vi var blevet tromlet ned, så havde der ligget en politisk gevinst for partiet.”

Han synes, det er forsimplet at sige, at det er ham, der har nøglen til TV-2. At det er useriøst, når man siger og skriver, at det drejer sig om radikal stædighed mere end om en mediepolitisk holdning. Alligevel … ”er det selvfølgelig rart nok at være krumtap, selv om nogle så synes, magten ligger det forkerte sted”

Nye vinkler

”Men jeg er ikke nogen tøsedreng... og det er rigtigt nok, selv om det snart er længe siden, at jeg i reklamespørgsmålet kaldte mig selv en standhaftig tinsoldat og så bagefter gik med til reklamefinansiering. Jeg havde gerne været reklamerne foruden, men da jeg bøjede mig personligt, var det, fordi jeg ved at fravige min modstand kunne få den radikale model for TV-2 igennem… de mange regionale stationer, og den måde hvorpå reklamerne skal administreres. Så ingen kritik accepteres, og jeg har da heller ikke hørt et kritisk ord herinde på Christiansborg i dag.

Det er jo ikke en reel diskussion i forbindelse med placeringen, den, om man er jyde eller københavner. For mig at se drejer det sig om at lægge nye vinkler på nyhederne. At inddrage de såkaldt almindelige mennesker som kommentatorer, som aktører, og derfor er det ikke bare gjort med at lægge TV-2’s administrationsbygning vest for Storebælt. Centralredaktionen i nyhedsformidlingen skal ligge ved hovedsædet, men det kommer vi nok til at drøfte nærmere.

Der kommer da masser af gode impulser fra København, så hvorfor ikke spørge, om det her ikke er et forsøg på at skabe lige så gode kulturelle vilkår uden for hovedstaden?

Ovre hos os lukker vi ikke op for tv uden at have set TV-Syd først. De gør det godt. Udsendelsen ”Apotekeren i Broager” spillet af amatører, viste sig at være lige så populær som Otto Leisner og Matador. Folk ville gerne se noget lavet af lokale folk. Sådan noget kan der laves meget mere af, og folk i København vil elske det.

Det er vigtigt at forstå, at hvis man skal lave en udsendelse om Fanø, så nytter det ikke noget, at der kommer en stor bil med masser af folk med et lidt anderledes øst-dansk sprog til øen. Og det synspunkt er der intet provinsielt i .. men en sådan udsendelse skal laves af folk, der kan høre græsset gro. Den skal laves på egnens præmisser.”

Jysk drilleri

Jens Bilgrav mener, at danskerne, når vi taler om de væsentlige værdier, er et homogent folk. Der er forskelle i livsstil og synspunkter adskilt af Storebælt, men at tale om Storebælt som ”Verdenshavet”, vil han ikke høre tale om. Der er bare også et andet liv, end det TV-1 viser os i dag .. og når vi ikke ser det, er det måske endda meget forståeligt, mener han, for det er såre menneskeligt, at journalister gør deres nærmeste omegn til verdens centrum.

I dag altså København, men ”vi kan da også risikere at noget tilsvarende sker, hvis Odense bliver hovedsæde – eller Kolding.”

”Men som politiker må man have et helhedsbillede af, hvad der sker i landet. Og man tager fejl, hvis man tror, at jyder og fynboer ikke ved, hvad der sker i København. Så ser de i hvert fald ikke tv! Jeg kritiserer ikke DR, men når TV-Avisen har røgtet deres nyheder, også dem fra udlandet, så skal de altså i gang med at dyrke Danmark. Måske focuserer man ikke for meget på København, men fraværet af stof fra det øvrige land er mærkbart i blandingen, og det giver fornemmelsen af københavneri. Tro ikke, at det kun er jyder, der vil se noget om Jylland. Det vil københavnerne da også, og for resten bor der mange jyder herovre.”

Den meget sindige vestjyde, som bor i Østjylland og som, hvad stædighed angår, fint kunne være sønderjyde, ser ud til at fornøje sig ved lidt politisk turbulens. Lidt drilleri går han heller ikke af vejen for. Det ramte TV-Avisen i denne uge, da den store måtte gå til den lille – Kanal 2 – og købe et indslag om, hvad den radikale krumtap mente om TV-2 og dets placering. ”Jamen, sådan som hele optakten var, så synes jeg, det var tydeligt, at Danmarks Radio slet ikke har opfattet, at der er andre stationer! Og jeg har den opfattelse, det gælder også lokalaviser i forhold til de landsdækkende, at hvis jeg siger noget, man mener er af interesse for hele landet, så skal det nok komme videre .. og det gjorde det jo.

Sporer man en let tilfreds hoveren? Næh, ikke på den måde. Snarere en markering af, at de standpunkter man har ikke skal knægtes. Jo, jo der skal indgås kompromis’er, og det gør de radikale, ”men det skal stå lysende klart for folk, hvad mit synspunkt er – og hvorfor jeg måske senere må fravige det. Nogle har det sådan, at de ikke tør markere sig for stærkt, for at undgå kritikken, men jeg vil hellere udtale mig for bombastisk, end at man ikke kan se konturerne af mig eller mit parti.”

Og så tilføjer han i samme åndedrag som han siger, ”at man skal være parat til at tage øretæverne, og de falder tæt”, at ”det skal nu blive rart at komme hjem og læse de jyske aviser ..” Tonen angiver, at han i dem er sikker på at få anerkendelse for, at TV-2 skal ligge vest for Storebælt, ”så vi kan få en nyhedsformidling, hvor vi ser Knud Christensen fra LO og de radikales mediepolitiske ordfører langt mindre.”


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
25.01.1987
Oprindelse
Berlingske Tidende, 25. januar 1987
Kildetype
Interview
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. september 2020
Sprog
Dansk
Litteratur

Fossat, Sissel Bjerrum: Monopolbrud, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2020).

Udgiver
danmarkshistorien.dk