Befrielsesbudskabet, 4. maj 1945

Kilder

Kildeintroduktion:

Om aftenen den 4. maj 1945 kunne den danske radiospeaker Johannes G. Sørensen via BBC's dansksprogede nyhedsudsendelse meddele den danske befolkning, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. Fem års tysk besættelse var slut. Meddelelsen kom midt i den normale nyhedsudsendelse kl. ca. 20.35, hvor Johannes G. Sørensen blev afbrudt i nyhedsoplæsningen og fik overbragt beskeden. Efter en kort pause vendte han tilbage til mikrofonen og viderebragte budskabet. Befrielsesbudskabet udløste glæde og begejstring over hele landet. Folk strømmede ud på gaderne og fejrede befrielsen, rev mørklægningsgardinerne ned og tændte lys i vinduerne, selvom kapitulationen egentlig først trådte i kraft den 5. maj klokken 8 om morgenen. Befrielsesbudskabet optræder også lidt misvisende under betegnelsen Frihedsbudskabet.

BBC udsendte gennem det meste af besættelsestiden illegale dansksprogede nyheder. Mod slutningen af krigen blev nyhederne i stigende grad del af den danske modstandskamp. Udsendelserne blev blandt andet afsluttet med forskellige telegrammer, udformet i kodesprog. Der blev her givet informationer til danske modstandsfolk om placering for nedkastning af f.eks. engelske våben. 

Du kan høre hele BBC-udsendelsen her -  befrielsesbudskabet kommer ca. 5 minutter inde i udsendelsen.

Journalisten Johannes G. Sørensen som Speaker for BBC
Journalisten Johannes G. Sørensen var speaker på Radioavisen indtil 1944, hvorefter han rejste illegalt til London og blev speaker på BBC's udsendelser til Danmark. Han oplæste befrielsesbudskabet om aftenen den 4. maj 1945. Fra: Frihedsmuseets billedarkiv


[Indgangsmelodi]

Her er London, BBC sender til Danmark.

[Indgangsmelodi]

I hører os i Nittenmeter-Baandet for to Bølgelængder i Enogtredvemeter-Baandet, i Enogfyrremeter-Baandet og paa femtenhundrede Meter.

Vi begynder med Krigsnyhederne om Danmark, herefter Frihedsraadets Proklamationer, de udenlandske Nyheder i øvrigt, en Skildring af Forholdene i Danmark, og en Beretning om det tyske Sammenbrud i Nordtyskland.

Der foreligger endnu ikke nogen officiel Meddelelse fra engelsk Side, om hvor langt Montgomerys Styrker er naaet op i Jylland. Dansk Pressetjeneste i Stockholm havde Klokken 13 direkte Kontakt med København, og paa dette Tidspunkt havde Montgomerys Arméer endnu ikke passeret Grænsen. Det meddeles, at de allierede Styrker tidligt i Morges startede deres Fremrykning fra Slesvig paa Vej mod den danske Grænse. En Panserkolonne naaede i Nat Byen Heide paa den sønderjyske Vestkyst fireogtyve Kilometer syd for Tønder. I de senest indløbende allierede Frontberetninger hedder det, at Situationen er saa forvirret, at der ikke er nogen officiel Nyhed om hvor langt de britiske Tropper er naaet. Dansk Pressetjeneste meddeler videre i sit Telegram Klokken 13: Store Menneskemængder samler sig nær Grænsen, alle Skoler er lukket, alle Mødearrangementer udsat og hele Befolkningen venter utaalmodigt paa at give Montgomerys Ørkenrotter en hjertelig Velkomst.

Der er i Danmark en tiltagende Følelse af, at der forhandles mellem den britiske Armé og Dönitz og Best, og at der vil blive afsluttet en Aftale om Overgivelse. Denne Formodning støttes af den Kendsgerning, at Tyskerne har erklæret Kiel og Flensborg for aabne Byer. Det synes ikke at være fornuftigt for Tyskerne frivilligt at opgive den temmelig stærke Forsvarslinje ved Kiel og saa derefter at kæmpe i Danmark.

Der er stor Nervøsitet blandt de tyske Tropper. Nogle Steder ser det ud som om de er ved at forberede sig til Kamp. For eksempel har de bemandet Befæstningerne i Nærheden af Limfjords-broen, men adskillige andre Steder er Tyskerne øjensynligt utaalmodige efter at komme til at overgive sig.

Den svenske Presse har bragt Forlydender om at russiske Faldskærmstropper skulle være landsat i Dyrehaven nord for København, og i Dag gik der Rygter i Danmark om at russiske Tropper var gaaet i Land paa Falster. Alle disse Rygter savner enhver Begrundelse.

I Nat blev der kæmpet voldsomt i Københavns Gader, rundt om den tyske Kaserne, og der hørtes endog Kanonskud. I Dyrehaven og paa Pladsen foran Gentofte Raadhus havde tyske Tropper været i indbyrdes regulær Kamp.

[længere pause]

I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig

[Pause]

Vi forsætter nu Udsendelsen med at oplæse de to Proklamationer, som Danmarks Frihedsraad udsendte i Gaar, altsaa inden den Meddelelse vi netop har givet:

”Hvad enten det kommer til Kamp eller Kapitulation, vil Befrielseskampens sidste Timer kræve endnu større Disciplin og Selvbeherskelse end hidtil. Ingen gruppe maa gaa til Handling, før Ordren er givet. Frihedskæmpere, Kammerater, vi stoler paa Jer”.

Tyskerne kom altsaa til Fornuft og valgte Kapitulationen. Det var en af de Muligheder, Danmarks Frihedsraad havde forudset i den Proklamation, som vi netop har hørt og som blev forfattet i Gaar. Nu for nogle faa Minutter siden erfarede vi fra Montgomerys Hovedkvarter, at Fjenden i Holland, i Nordvesttyskland og i Danmark har kapituleret.

[De to nationalmelodier afspilles, først Kong Christian stod ved højen mast og derefter Der er et yndigt land]

Om kilden

Dateret
04.05.1945
Oprindelse
www.befrielsen1945.dk
Kildetype
Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. maj 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk