Baroniet Vilhelmsborg

Artikler

Vilhelmsborg blev købt af storkøbmanden Gabriel Marselis i 1662 og blev en del af de meget store godsbesiddelser, han samlede syd for Aarhus.  Foruden Vilhelmsborg omfattede godset herregårdene Moesgaard, Marselisborg og Constantinsborg – de blev delt mellem sønnerne, og Vilhelm Marselis ophøjede herregården til baroniet Vilhelmsborg i 1673. Vilhelmsborg er et eksempel på, hvordan nye borgerlige ejere som Marselis-slægten markerede deres status ved at lade sig ophøje til adelsstanden som grever eller baroner og ved at opføre nye imponerende bygninger til de herregårde, som de lod opkalde efter sig selv.

Herregården Skumstrup, 1486-1660

Vilhelmsborg hed oprindeligt Skumstrup og nævnes i kilderne første gang i 1486. I 1500-tallet fik Skumstrup udvidet sine besiddelser og kom under samme ejer som herregårdene Østergaard og Moesgaard – derudover kender man ikke meget til historien i denne periode. De tre herregårde udgjorde igen en samlet besiddelse, da Mogens Friis arvede dem – sammen med flere andre herregårde – fra sin far i 1651.

Herregården Vilhelmsborg.
Herregården Vilhelmsborg. Foto: Bent Olsen.

Gabriel Marselis, ejer 1661-1673

Gennem det meste af 1600-tallet var Danmark i krig med Sverige. Karl Gustav-krigene 1657-1660 kostede særligt dyrt. Ikke bare blev Danmark tvunget til at afstå Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, men kronen var i 1660 også tæt på bankerot og kunne ikke tilbagebetale den gæld, man havde oparbejdet for at finansiere krigsførelsen. En del af løsningen blev at sælge eller overdrage krongods til kreditorer som fx den hollandske købmand og finansmand Gabriel Marselis (1609-73). Han fik på denne måde overdraget herregårdene Stadsgaard og Havreballegaard i 1661, og året efter købte han Skumstrup og Moesgaard af Mogens Friis. Mogens Friis ønskede at koncentrere sine besiddelser vest for Aarhus og kunne i 1672 oprette grevskabet Frijsenborg.

På få år havde Gabriel Marselis samlet et meget stort gods syd for Aarhus og kunne markere sin nyvundne status som storgodsejer ved at blive adlet i 1665. Da han døde i 1673, blev hans ejendomme delt mellem arvingerne. Vilhelm Marselis (1645-83) overtog Skumstrup og Moesgaard, mens Havreballegård og Stadsgaard gik til Constantin Marselis (1647-99).

Baroniet Vilhelmsborg, 1673-1921

Ved sin overtagelse omdøbte Vilhelm Marselis herregården Skumstrup til Vilhelmsborg og fik den ophøjet til et baroni. Han selv tog adelsnavnet Vilhelm Gyldenkrone. De arvelige adelstitler greve og baron var blevet indført i 1671, og baroniet Vilhelmsborg blev et af landets første. Oprettelsen af et baroni var en måde, hvorpå man kunne sikre, at godset forblev i familiens eje. Baronier skulle gå udelt i arv til nærmeste arving og kunne hverken pantsættes eller sælges. Ligeledes opnåede man med titlen greve eller baron meget høj status inden for adelen.

Som andre af 1600-tallets nye godsejere ønskede baron Vilhelm Gyldenkrone også at markere sin status. Ved at opføre nye tilbygninger til herregården og ved at opkalde sit hovedsæde efter sig selv kunne han prale med sin rigdom, indflydelse og position i samfundet.

Broderen, Constantin Marselis, fik ligeledes oprettet et baroni og omdøbte begge sine herregårde efter sig selv - Havreballegaard blev til Marselisborg og Stadsgaard blev til Constantinsborg. Hans enke opførte et stort gravmonument i Aarhus Domkirke over sig selv og begge sine ægtemænd.

Efterkommerne efter Vilhelm Gyldenkrone besad baroniet Vilhelmsborg i næsten 250 år. Baroniet var flere gange på fallittens rand, men det lykkedes at bevare godset intakt. Dog måtte herregården Moesgaard - som ikke var del af baroniet, men ejedes af Gyldenkronerne som såkaldt fri ejendom - frasælges i 1822 for at holde sammen på økonomien. I 1921 blev baroniet Vilhelmsborg ophævet i henhold til lensafløsningslovens bestemmelser fra 1919 om, at alle grevskaber, baronier og stamhuse skulle overgå til fri ejendom.

Det store Marselis-gravmonument i Aarhus Domkirke
Marseliskapellet i Aarhus Domkirke. Det store Marselis-gravmonument i Aarhus Domkirke er det største af sin art i Danmark og et vidnesbyrd om de (ny-)adelige slægters trang for at markere deres status ved at omgive sig med pragt. Barokmonumentet er udført af Thomas Quellinus i begyndelsen af 1700-tallet og viser Constantin Marselis’ enke, Elisabeth Carisius, mellem sine to mænd – til højre Constantin Marselis og til venstre hendes anden mand, baron Rodsteen. Gravmonumentet er stærkt symbolladet. Det er overodnet set opbygget som et klassisk inspireret stykke arkitektur, med referencer til den romerske antik. Mændene er gengivet i romersk imperator-dragt og den centrale skulpturgruppe flankeres af to kvindefigurer, der forestiller gudinderne for visdom og klogskab i romersk mytologi. Derudover fremvises stærke adelssymboler, eksempelvis har begge mænd en ridderhjelm ved deres fødder. Soklen, som bærer den centrale figurgruppe, prydes af Marselis-slægtens våbenskjold. Foto: Per Rasmussen.

Vilhelmsborg i dag 

Efter ophævelsen af baroniet Vilhelmsborg valgte Holger Gyldenkrone-Rysensteen at sælge godset til Lars Niels Christian Hviid i 1923. Aarhus Kommune købte i 1973Vilhelmsborg, som i dag huser Danmarks Nationale Hestesportscenter.

Af de fire herregårde, som Gabriel Marselis omkring 1660 samlede i en stor godsbesiddelse syd for Aarhus (Vilhelmsborg, Moesgaard, Marselisborg og Constantinsborg), anvendes tre i dag til nye formål. Marselisborg blev i 1896 købt af Aarhus Kommune, som udstykkede herregårdens jorder til byens udvidelse (det nuværende Frederiksbjerg) og rekreative arealer. Et areal blev udlagt til sommerresidens for kongefamilien, og her blev det nuværende Marselisborg Slot opført i 1902. Moesgaard blev købt af Aarhus Amt, der udlagde kyst- og skovarealer som rekreative arealer, mens det oprindelige Moesgård Museum blev indrettet i herregårdens nedlagte bygninger. Kun Constantinsborg er fortsat i privat eje og drives som landbrugsbedrift. Constantinsborg ejes af Anders Holch Povlsen, som er medejer og administrerende direktør i tøjkoncernen Bestseller.  


Denne artikel er lavet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning.

Dansk Center for Herregårdsforsknings logo

Om artiklen

Forfatter(e)
Mikael Frausing, Dansk Center for Herregårdsforskning
Tidsafgrænsning
1486 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. februar 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver – landskaber (1980).

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bd. I-XX (1963-68).

Trap, J.P.: Danmark (1953-1972).

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning

Om artiklen

Forfatter(e)
Mikael Frausing, Dansk Center for Herregårdsforskning
Tidsafgrænsning
1486 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
17. februar 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

Petersen, Steen Estvad: Danske herregårde. Bygninger - haver – landskaber (1980).

Roussell, Aage (red.): Danske Slotte og Herregårde, bd. I-XX (1963-68).

Trap, J.P.: Danmark (1953-1972).

Udgiver
danmarkshistorien.dk i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning