Ansøgning til Kulturministeriet om kvindelejr på Femø, 1971

Kilder

Kildeintroduktion

Denne ansøgning om støtte til en kvindelejr blev sendt til Kulturministeriet i foråret 1971. Lejren blev senere på sommeren etableret på øen Femø nord for Lolland som den første ølejr eksklusivt for kvinder og har været gennemført hvert år siden da som Femø Kvindelejr.

Tanken om en ølejr kun for kvinder var opstået under et møde i Kulturministeriet, der havde oprettet en pulje til at yde praktisk og økonomisk støtte til at arrangere sommerlejre på danske småøer. Ølejre var et nyt fænomen i begyndelsen af 1970'erne. Thylejren og ølejre på Møn, Livø, Nekselø og Lyø blev afholdt i 1970 med støtte fra Kulturministeriet. En deltager ved et informationsmøde i foråret 1971 foreslog, angiveligt i spøg, at rødstrømpebevægelsen sikkert ville ønske at arrangere en ølejr kun for kvinder. "God ide", tænkte en gruppe initiativrige rødstrømper, som i løbet af få måneder organiserede en ølejr, som kun kvinder og børn måtte deltage i. Det var ikke nemt for rødstrømperne at overbevise kulturminister Kristen Helveg Petersen, om at de skulle have støtte til deres kvindeølejr. Måske derfor søgte de også både Socialministeriet og Undervisningsministeriet om midler til deres lejr. Disse ansøgninger opnåede dog ikke støtte, men i sidste ende, og kun få uger inden lejren skulle begynde, lykkedes det at opnå støtte fra Kulturministeriet, så den første kvindelejr på Femø kunne sættes i gang den 3. juli 1971.

I ansøgningen til Kulturministeriet lagde arrangørerne vægt på, at deltagerne i kvindelejren skulle "lære at leve sammen uden mænd", men også at lejren skulle være for alle kvinder og ikke en "Rødstrømpe-ø". Rødstrømperne havde fra 1970 opnået stor gennemslagskraft med en række opsigtsvækkende aktioner i København. Pressens omtale gav ofte rødstrømperne et image som rabiate venstreorienterede, som bevægelsen ønskede at ryste af sig for at skabe en bredere basis.  

Formålet var overordnet set at udvikle et fællesskab og en solidaritet som kvinder gennem studiekredse og basisgrupper, men lejren skulle også give mulighed for en række praktiske og håndværksmæssige aktiviteter, eksempelvis at lave reoler, værkstøjsbrug, mekanik og motorreparationer eller undervisning i at opstille regnskaber og selvangivelser.

En række slåfejl fra den originale ansøgning er bibeholdt i nedenstående gengivelse.

Til Kulturministeriet

ang. kvindeø

Vi er en gruppe kvinder, der ønsker at lave en kvindelejr i sommerferien. Baggrunden for ønsket er, at vi hidtil kun har haft mulighed for at udvikle et fællesskab og en solidaritet mellem os i ganske korte tidsrum ad gangen, en aften eller en eftermiddag, hvorefter hver enkelt igen må hjem i sin familie eller sin isolation, hvor hun hele tiden er tvunget til at fungere på mandssamfundets præmisser. Vort samvær har derfor været præget af at være fritidsaktivitet, fordi kun meget få har mulighed for at være sammen i længere tidsrum ad gangen.

En kvindeø vil give os mulighed for at lære hinanden at kende på alle områder, udvikle nye samværsformer og mere kollektive normer for menneskeligt samvær.

I de forsøg, der hidtil er blevet gjort med kollektive livsformer er kvindernes stilling efter vor mening ikke blevet forbedret væsentligt, og derfor mener vi, det er af stor vigtighed, at vi får mulighed for helt selv at finde frem til vore egne betingelser og vore egne behov.

Vi har forestillet os, at vi skal leve sammen i grupper på 6-7 kvinder + vores børn og at der skal være tilbud om både praktiske og teoretiske aktiviteter, både til børnene og de voksne. Mange aktiviteter vil være for både børn og kvinder sammen, f.ex. vil vi sammen med børnene bygge en legeplads i tilknytning til lejren.

Vi ønsker ingen voksne mænd på øen, men drengebørn må gerne komme sammen med deres mødre, da mange kvinder gerne vil være sammen med deres børn i ferien.

Vi vil annoncere øen som en kvindeø for alle kvinder i alle aldre og alle sociale klasser, og lægger megen vægt på, at det ikke bliver en "Rødstrømpe-ø", som der har stået i Politiken i søndags [1]. Vi har allerede talt med en masse ældre kvinder, der er meget interesserede i at komme. Udover at lære at leve sammen uden mænd vil vi geren lære en række praktiske ting, som kvinder rtraditionelt holdes ude fra, som mekanik, værktøjslære, elektriske installationer, reparationer af motorer etc.

Boligforhold. Vi vil gerne have seks store telte. Et til køkkentelt. Et til værksted, hvor vi skal lave silketryk og sløjd og batik [2], d.v.s. der skal være et gasblus og elektricitet. Et til fællesrum med opslagstavle. Et til testue. To til fællessoverum, endidere 15 mindre telte, og primærgrupperne på 6-8 kvinder med deres børn kan sove.

Hvis børnene gerne vil sove sammen, skal de have mulighed for at flytte sammen for kortere eller længere tid. Der skal også være et lille telt til isolering af syge. Vi mener, det er meget vigtigt, at vi kommer til at leve og sove sammen i små grupper, da den enkelte ellers let kan komme til at føle sig fremmed overfor den store gruppe, hvis hun intet fast tilknytningssted har. Vi vil foretage opdelingen i grupper helt fast, så snart folk ankommer for at undgå at kvinderne endnu engang skal placeres i en situation som til skoleballer, hvor hun skal vælges ud og vurderes.

Vi mener dog, at de kvinder, der mener, deres børn ikke vil kunne sove sammen med andre, skal have lov til at tage deres egne familietelte med.

Da alle kvinder til daglig har tilstrækkeligt arbejde med madlavning, vil vi gøre medlavningen så enkel som muligt ved at lade en primærgruppe ad gangen lave mad til hele lejren. Administrationsgruppenvil stå for indkøb og planlægning, så arbejdet kun består i at tillave maden. Det er dog nødvendigt med nogle ekstra gasblus til vegetarer og diabetiker ogg mikromakro-spisere [3], der gerne vil lave deres egen mad.

Endvidere vil vi indrette et telt som bibliotek, hvor vi skal have håndbøger til rådighed for studiegrupperne og børngbøger. Også et kontortelt.

Sanitære forhold: Toiletter og vaskerum som på de andre ø-lejre til ca 200 personer. Skraldebøtter. 2 vaskemaskiner og en tørretromle til børnetøj.

Brandslukningsmateriel.

Aktiviteter: Der skal være nogle aktiviteter, der foregår hele lejren igennem, og nogle i kortere tidsrum. Af de faste aktiviteter er undervisning i svømning, selvforsvar, sløjd/teknik/mekanik, rytmik/dramatik/gymnastik. Vi har brug for en lærer i disse ting hele tiden, dog to til selvforsvar. Vi vil gerne have en socialrådgiver hele tiden, dels til individuel rådgivning om problemer i hjemmet og på arbejdspladsen, dels til at oplyse om vor retsstilling og muligheder i samfundet (barselsferie, afskedigelsesgrunde, sygedagpenge, genuddannelsesmuligheder etc.). I de praktiske ting kan børn og voksne deltage sammen, men i de teoretiske ting som studiekredse har børn ikke noget udbytte. Derfor skal der være mulighed for at sætte børn i gang med deres egne aktiviteter, og til det formål ønsker vi to pædagogisk interesserede kvinder, børnehavestuderende eller -aspiranter. Dette vil også kunne afhjælpe børnehaveseminarernes mangel på kolonier (ophold på en feriekoloni er et led i deres uddannelse).

Ad hoc-aktiviteter: 1) teoretiske ting: Hvordan man opretter en vuggestue, en børnehave, et fritidshjem, en legeplads. Foredrag og studiegrupper om arbejdsmarkedet, kvindens anatomi, prævention, abort; lære at udfylde en selvangivelse, opstille regnskaber; kvindeneuroser, kvindesygdomme; kønspolitisk litteraturanalyse, også i børnebøger; ægteskabsinstitutionen; avis- og ugebladsanalyser; kvindens sociale forhold, kvindernes historie, kvindebevægelser. Hertil skal vi bruge et håndbogsbibliotek med bøger om disse ting.

Håndværksmæssige ting: Sløjd, værktøjslære, mekanik, elektricitet. Vi skal lave en legeplads sammen med børnene. Hertil skal vi bruge træ, plader, søm, hammere, save, maling, pensler. Desuden lære at lave reoler og udføre reparationer og sætte hylder op, og almindelig orientering i værktøjsbrug og omgang med elektricitet. Grovere mekanik: reparation af bilmotor, knallertmotor, symaskinemotor, radioer, vækkeure, båndoptagere, cykler. Hertil vil vi gerne have en gammel bil og en knallert og en radio. En drejebænk. Stoftryk, syning, tøjfarvning, silketryk, batik. Hertil ønsker vi farver, rammer, skyllekar, bomuldsstof, voks, kemikalier. Keramik med milebrænding [4]. Maling, tegning på papir især til børn. Hertil limfarve, plakatmaling, maskinpapir. Dukketeater. Der skal bruges træ og tøj og farver.

Kommunikation: Hertil skal vi bruge skrivemaskiner, duplikator, båndoptagere, bånd, filmapparater (super 8), papirvarer, megafon, evt. Fotostencileringsapparat. Disse ting skal først og fremmest bruges til en lejr-avis. Desuden har vi tænkt os at lave lejr-rapporten som en film med bånd. Vi mener, at disse kommunikationsmidler er vigtige, da aktiviteterne i lejren sikkert vil have interesse for andre, der ikke selv har mulighed for at deltage.

Fysisk udfoldelse: Rytmik og dans. Gymnastik. Sang og musik. Hertil skal bruges trommer, fløjter, guitarer. Dramatik, teater, mimik. Vi besøgte Femø Kro og så en sal, der var egnet til at lave en teaterforestilling for øens befolkning. Her kunne vi evt. også lave en dukketeaterforestilling for øens børn. Selvforsvar. Hertil skal bruges madrasser. Svømning med korkbælter og korkplader. Bolde til boldspil. Robåde med redningsveste og instruktion.

Medarbejdere: Til de faste aktiviteter ansøger vi om et beløb på 100 kr. om dagen til i alt otte medarbejdere (socialrådgiver, svømmelærer, 2 selvforsvarslærere, 2 pædagoger, 1 teknisk vejleder, desuden en læge eller en sygeplejerske. Dvs 38.400 kr.

Endelig vil vi ansøge om et samlet beløb på 16.800 kr til administrationsgruppen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Vi ville helst kunne arbejde uden betaling, men de fleste af os er nødt til at tjene penge i sommerferien og vil ikke kunne være længere tid på øen, hvis vi slet ingen penge får ved det.

De øvrige aktiviteter skulle kunne køres på frivillig bases, da det drejer sig om kvinder, der kommer for en kortere periode. Vi regner dog med friplads samt dækning af rejseudgifter til disse, ca. 20, der skal være der ca. en uge.

Endelig vil vi gerne søge om 20 fripladser til mindebemidlede kvinder + dækning af deres rejseudgifter.

Vi mener, at mange af de ting, der vil komme til at foregå på øen hverken kan eller skal planlægges, men overlades til deltagernes initiativ. F. ex. vil det være nærliggende at tage børnene med på ture, og vise dem ting i naturen, som bybørn ellers aldrig oplever. Vi vil også gerne sejle ud med fiskerbådene og forsøge at få lov til at besøge gårdene og se på dyr. Til keramik vil vi sikkert kunne bruge ler fra øens skrænter.

Vi glæder os meget til at være med i lejren og imødeser Deres svar med store forventninger.


Ordforklaringer m.m.

[1] Rødstrømpe-ø: Rødstrømperne var en kvindebevægelse som fra 1970 havde arrangeret en række opsigtsvækkende aktioner i København. Pressens omtale gav ofte rødstrømperne et image som rabiate venstreorienterede, som bevægelsen ønskede at ryste af sig for at skabe en bredere basis.  

[2] Batik: metode til at give stof farver og mønstre, hvor man dækker de områder, der ikke skal farves, med en voks

[3] Mikromakro-spisere: diæt af hovedsagelig grøntsager og korn, som er baseret på daoistiske principper om balance mellem yin og yang.

[4] Milebrænding: metode til at brænde keramik. Man lader det formede ler tørre i et par uger, hvorefter det brændes i en fordybning i jorden, der er foret med sten. 


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
1971
Oprindelse
Kvindehuset i København
Sidst redigeret
10. marts 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Brædder, Anne: Femø. 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021)

Udgiver
danmarkshistorien.dk