Aabenraa-resolutionen, 12. april 1933

Kilder

Kildeintroduktion:

Den 12. april 1933 var ca. 400 deltagere samlet på "Folkehjem" i Aabenraa for at deltage i det tillidsmandsmøde, som med kort varsel var blevet arrangeret af Sprogforeningen og Skoleforeningen. Baggrunden for indkaldelsen var den anspændte stemning, der herskede omkring grænsespørgsmålet.

Grænsedragningen i 1920 havde delt Slesvig op i to, hvoraf den nordlige del blev indlemmet i Danmark. Utilfredsheden hermed, både i Slesvig/Holsten og hos det tyske mindretal i det nordlige Slesvig, var stor, men afdæmpet indtil 1933.

Efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i marts 1933 begyndte dog en kraftig propaganda fra nazisterne, både på den tyske side, men også i det tyske mindretal nord for grænsen. En række planlagte nazistiske øvelser, demonstrationer og forsamlinger fra påske henover juni vakte således bekymring om en forestående aggression mod den dansk/tyske grænse (Påskestormen).

Det var i denne stemning, at mødet på "Folkehjem" blev afholdt, hvor bl.a. redaktør H.P. Hanssen talte om frygten for nazisternes planer om en grænseoverskridelse. De forsamlede vedtog således en resolution med fire krav til den danske regering, som man krævede opfyldt; bl.a. et værn imod tysk grænseoverskridelse, overvågning af handlinger som sigtede på en flytning af grænsen, hurtig aktion imod urostiftere, samt handling over for danske embedsmænd der deltog i agitation imod Danmarks integritet. De "fremtrædende Mænd", som nævnes, er bl.a. borgmester Dr. Sievers (Schleswig-Holsteiner Bund) og pastor Peperkorn (NSDAP).

RESOLUTION:

Vi lægger Vægt paa et godt, nabovenligt Forhold mellem Danmark og Tyskland. Dette ligger i begge Staters, begge Folks og begge Mindretals Interesser. Forudsætningen for at et saadant Forhold kan udvikles og fæstnes er, at Staternes Integritet respekteres.

Vi betragter det som en Selvfølge, at den Grænse, der i 1920 blev sat mellem Danmark og Tyskland paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret, ligger urokkelig fast.

De Angreb, som fremtrædende Mænd i tyske Organisationer sydfor Grænsen i den sidste Tid har rettet mod Danmarks Grænse, tilbageviser vi med Harme. Det Forsøg, som de tyske Mindretalsførere har gjort paa at true den danske Befolkning med Voldsførelse ved Hjælp af Kræfter hidkaldt sydfra, stempler vi som uforenelige med de Pligter, der paahviler danske Statsborgere.

Vi venter, at de danske Statsmyndigheder:

1. sikrer Nordslesvig imod, at irregulære Tropper overskrider Grænsen;

2. skarpt overvaager alle Handlinger, som tager Sigte paa Grænseflytningen;

3. skrider hurtigt og kraftigt ind mod Urostiftere, hvad enten det drejer sig om enkelte Personer eller Organisationer;

4. drager danske Embedsmænd, som deltager i en mod Danmarks Integritet rettet Agitation, til Ansvar.

Vi beklager det tyske Mindretals grænsepolitiske Vildfarelser. Vi har aldrig næret Ønske om at leve i Kampforhold til vore tysksindede Medborgere, men enhver af det tyske Mindretals Førere fremsat Voldstanke vil vi møde med de skarpeste Midler.