Præsentation af og vejledning til BSHP-projektet

Her kan du læse mere om materialet, der er med i Baltic Sea History project, og du kan få ideer til, hvordan det kan anvendes. Teksten er en lettere bearbejdet version af en artikel i tidsskriftet Noter nr. 224 (marts 2020), der udgives af Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF.   


 

Baltic Sea History Project:

Onlinekursus, kilder og tekster om Østersø-regionens historie

Af Anne Sørensen, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet

 

Hvad har Istedløven i Flensborg, polske landarbejdere på Falster i begyndelsen af 1900-tallet, den centrale gade Brīvības iela i Riga i Lestland og et sovjetisk soldatermonument i Tallinn til fælles? De er alle eksempler på steder, fænomener og monumenter, der har med Østersø-regionens historie at gøre. De er også alle sammen eksempler på, at historiske begivenheder kan have flere betydninger, afhængigt af forskellige nationale, historiske og politiske udgangspunkter. Og de er alle cases i et nyt online undervisningsmateriale, Baltic Sea History Project, der giver nye og anderledes perspektiver på Østersølandenes fælles historie i form af et onlinekursus og en digital historiebog med originale kilder. Materialet er gratis og tilgængeligt på hjemmesiden http://balticseahistory.info.

Projektet: historie-workshop på tværs af grænser
Baltic Sea History Project er resultatet af et samarbejde mellem historikere, arkiver og uddannelsesinstitutioner fra randlandene i Østersø-regionen, støttet af EU’s ERASMUS+-program. 11 institutioner fra 7 lande har fra 2017 til 2019 arbejdet sammen i det transnationale projekt, ledet af Academia Baltica i Tyskland. Fra Danmark har danmarkshistorien.dk fra Afdeling for Historie og Klassiske Studier på Aarhus Universitet deltaget. 

Vi har med deltagere fra alle partnere holdt workshops for at finde frem til, hvordan vi skulle gribe feltet an, og her valgte vi at fokusere på, hvordan forskellige nationale og/eller politiske tolkninger manifesterer sig i praksis i historien, med et særligt fokus på historiebrug og kulturarv i form af steder, navne, monumenter osv. Det var også vigtigt, at forskellige opfattelser af historien – både i forhold til konkrete og fortidige konflikter og til nutidige historiepolitiske debatter – fik en fremtrædende plads, så det blev tydeligt, hvordan historiske begivenheder og personer er blevet brugt og fortsat bruges politisk og nationalistisk. Regionen har gennem århundreder været scene for krige, fordrivelser, diktaturer og etnisk udrensning, og den kolde krig, russisk udenrigspolitik og debatter om etnicitet spiller fortsat en markant rolle i mange af landene. En vigtig pointe set fra en dansk synsvinkel er, hvor lidt vi faktisk ved om historie og politik i vores nabolande; hvor meget Østersøområdet har betydet for dansk historie gennem tiden, og hvor homogent og fredeligt vores eget samfund har været under og efter de to verdenskrige – og fortsat er det i dag. Undervisere og elever får dermed mulighed for at reflektere over den nordøst-europæiske historie og nutid og sammenligne egne erfaringer og samfundsvilkår med andre landes.


Russiske unge står vagt ved monumentet Bronzesoldaten i Tallinn i Estland. Monumentet er et af projektets eksempler på, hvordan historie og politik støder sammen. Oprindeligt var det et sovjetisk monument, opført i 1947 for at hylde Den Røde Hærs ’befrielse’ af Estland fra nazismen. Efter Estlands selvstændighed i 1991 blev statuen et stridspunkt: for mange estere en provokation, men for mange russisktalende et sted at markere sejren i 2. verdenskrig, som billedet viser. Foto: Delfi

Didaktisk tilgang: hvordan arbejder man med flere perspektiver på samme emne?
Den tidsmæssige afgrænsning for projektets materiale er fra vikingetiden til i dag. Eksemplerne handler om Østersø-regionens forskelle, ligheder, konflikter, krige, handel og historiebrug af fx monumenter og mindesteder. Tilgangen er multiperspektivisk, det vil sige at der præsenteres flere vinkler på den samme historie. På den måde kan de forskellige nationale opfattelser åbne op for, at man får øje på transnationale konflikter, forskelligheder og forbindelser.

Historien forbinder alle Østersøens randstater – men skiller dem også. I efterkrigstiden endda i form af et fysisk jerntæppe ned gennem Europa. De enkelte lande har været involveret i krige og konflikter med hinanden på kryds og tværs, hvilket har bidraget til både fælles alliancer og skarpt tegnede og vedholdende fjendebilleder. Landområder har skiftet ejere, først under fyrster og konger, senere mellem stater som resultat af koloniseringer, krige og forhandlinger. Styresystemer har vekslet frem og tilbage mellem kongeriger, fyrstedømmer, republikker, demokratier og diktaturer. Alle disse begivenheder har rodfæstet sig på sin egen særlige måde og med sin egen særlige optik i hvert enkelt lands nationale historie. I en dansk sammenhæng kan man fx se på historiseringen af krigen i 1864, genforeningen i 1920 og besættelsen 1940-45 som eksempler på internationale begivenheder, der oftest ses og vurderes ud fra særlige danske præmisser og synsvinkler. 

En fælles opfattelse af regionens historie findes ikke – men historien spiller en stor rolle i nutidens politiske uenigheder, hvor de bliver instrumentaliseret i debatter og konflikter både i og mellem landene. Baltic Sea History Project er et forsøg på at bidrage til at udvikle en fælles historieopfattelse, der ikke fortier forskellige opfattelser, men integrerer dem og opfordrer til refleksion over nationale, etniske og politiske forskelle og ligheder. Hvis man vil vide mere om disse overvejelser og valg, har projektdeltagerne sammen skrevet artiklen ”Writing Multiperspective History”, der er tilgængelig på engelsk og tysk. 

Målgrupper og anvendelse i undervisningen
Målgrupperne for projektet er undervisere på voksen- og ungdomsuddannelser, studerende og alment interesserede. Store dele af materialet vil kunne anvendes af elever i folkeskolens ældste klasser og på ungdomsuddannelserne. Projektet har et historiedidaktisk formål, og materialet giver konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med Østersø-regionens fortid og nutidige kultur i forskellige undervisningssammenhænge.

Indholdet kan bruges til at give et generelt overblik over historien fra vikingetiden over hansestæder, nationalismens opståen, verdenskrigene, den kolde krig og til den postsovjetiske situation i dag. Herudover er der mulighed for at dykke ned i cases, der viser, hvordan et bestemt historisk fænomen kan opfattes til forskellige tider og i forskellige befolkningsgrupper.

Et gratis onlinekursus på 10 sprog
En central del af projektet er online-kurset Baltic Sea History, der er gratis og tilgængeligt via den tyske side for onlinekurser, oncampus.de. Tilmelding foregår via Baltic Sea History-projektets hovedside eller direkte på denne hjemmeside på oncampus.de. Man skal oprette sig som bruger; det foregår nemt og hurtigt. Der er ikke terminer eller udprøvning, så man kan tilgå det til hver en tid og følge det i sit eget tempo eller vælge det, man særligt er interesseret i. Kurset findes på ti sprog: dansk, tysk, engelsk, estisk, lettisk, litauisk, polsk, finsk, svensk og russisk. Det er i en dansk sammenhæng selvfølgelig oplagt at vælge den danske udgave, men måske også relevant at inddrage dele af kurset i fremmedsprogsundervisning i tysk, engelsk og russisk eller i samfundsfag/historie på engelsksprogede linjer.

 

Onlinekursets indgangsside med tilmelding på oncampus.de. Her findes i øvrigt også flere dansk-tyske onlinekurser om folkeafstemningerne i Slesvig i 1920, dansk-tyske kulturlandskaber og dansk-tysk kunsthistorie

Kursets første del er en generel introduktion til dets opbygning og baggrund. Andel del handler om, hvordan man kan arbejde med flere perspektiver i historiefaget generelt og i forbindelse med Østersø-regionen specifikt, herunder et overblik over regionens historie og grænseændringer gennem tiden. Tredje del præsenterer cases, der alle indeholder flere nationale vinkler, betydningsforskydninger og konflikter. Første case er om gaden Brīvības iela i Riga, der har været genstand for mange navneskift siden begyndelsen af 1800-tallet, afhængigt af det herskende styre.  Anden case er en kortlægning og analyse af statuen Istedløvens rejser – fra Flensborg til Berlin til København og endelig i 2011 retur til Flensborg. Herefter følger en case om forskelle på russiske og estiske opfattelser af territorier og Estland under russisk styre efter 2. verdenskrig, efterfulgt af historien om de mange polske migrantarbejdere, der i begyndelsen af det 20. århundrede fandt arbejde i Danmark, særligt på Lolland-Falster. Den femte case handler om forskellige opfattelser af middelalderens Hanseforbund, mens den sidste case drejer sig om Bronzesoldaten i Tallinn i Estland, der blev opført som et sovjetisk monument i 1947 og efter Estlands selvstændighed i 1991 er blevet et omstridt mindested. I kursets tredje og afsluttende del er der forslag og links til yderligere materiale.

 

Istedløven på ladet af en amerikansk militærlastbil i Berlin i oktober 1945. Monumentet blev rejst på Flensborg Kirkegård i 1862 som et dansk sejrsmonument. Da Flensborg i 1864 blev tysk, blev løven som et krigstrofæ flyttet til Berlin. Efter 2. verdenskrig blev den efter dansk ønske flyttet til København og opstillet ved Tøjhusmuseet. Her stod den indtil 2011, hvor den efter gensidig tysk-dansk aftale blev flyttet tilbage til sin oprindelige placering i Flensborg. En ny tilføjet indskrift markerede dette som "tegn på venskab og tillid mellem danskere og tyskere". Løvens rejser kan man følge i projektets online-kursus. Foto: Det Kongelige Bibliotek 

Kursets lektioner består af tekst, kilder, illustrationer, film, quiz og interaktive kort, og der er til hver lektion udarbejdet forslag til, hvordan man som underviser/elev kan bruge materialet. Findes der fx vejnavne/steder i lokalområdet eller i ens eget land, der har ændret navn? Hvornår og hvorfor? Er der nationale omstridte monumenter, der har ændret betydning, er blevet flyttet eller er blevet glemt? Er der uenigheder om helte og skurke under 2. verdenskrig? Hvordan opfattes migrantarbejdere i dag? Materialet lægger altså op til refleksion over og diskussioner af nationale myter og af politikeres og mediers brug af den nationale fortid.  

En digital historiebog
Projektets tredje del er en digital historiebog med artikler, kilder og illustrationer om Østersø-regionens historie. Den findes via projektets hovedside eller på på denne webadresse og er udgivet på de fire sprog engelsk, tysk, russisk og polsk. Alle tekster har i overensstemmelse med projektets formål forfattere fra flere lande, og alle emner handler om emner, der har fælles relevans men forskellig betydning. Kapitlerne kommer via cases rundt i hele Østersø-regionen og behandler fx vikingetiden som historiebrug; forskellige opfattelser af kristendom; synet på de baltiske korstog; opfattelsen af magtfulde personer som Margrete 1., Gustav 2. Adolf og Bismarck; hvordan befrielsen i 1945 markeres i forskellige lande; og hvordan offer-gerningsmand-medløber-diskussioner efter 2. verdenskrig har udfoldet sig. Herudover er der artikler, der går tæt på omstridte mindesteder og monumenter, for eksempel Marienburg i det nuværende Polen, der har fungeret som nationalt symbol i flere sammenhænge; opførelsen af den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij-katedral i Tallinn; mindekorset for de faldne efter Valdemar Atterdags angreb på Gotland i 1361; monumenter for slaget ved Grunwald/Tannenberg/Žalgiris (1410/1914); samt rådhuspladsen i Riga, der gennem tiden har lagt rum til forskellige regimers bygninger og restaureringer, alle med et historiepolitisk sigte. Efter hvert kapitel er der forslag til undervisning og diskussion.

 

Den russisk-ortodokse Aleksander Nevskij-katedral i Tallinn blev bygget mellem 1894 og 1900, da Estland var en del af det russiske zardømme. Placeringen var bevidst: centralt og højtliggende som et symbol på russificeringen af Estland og den russiske overmagt. Byggestilen var umiskendelig russisk og afveg markant fra de omkringliggende bygninger. Foto: Diego Delso, Wikimedia Commons

God fornøjelse
- jeg håber, at I og jeres elever kan finde ideer og inspiration i materialet. Det er første gang, at et didaktisk projekt af denne art er sat i (Øster)søen. Det har været spændende, udfordrende og nyt at samarbejde transnationalt med konfliktfyldt historie og historiebrug på tværs af grænserne. Jeg vil sætte stor pris på tilbagemeldinger, så hvis I har kommentarer eller ideer, må I meget gerne kontakte mig. Hvis I bruger (dele) af materialet, er jeg også interesseret i at høre, hvordan I gør det, og hvordan det fungerer. Den engelske udgave af den digitale historiebog er desuden udkommet i et mindre antal trykte eksemplarer, som kan rekvireres gratis ved henvendelse til mig. Jeg kan kontaktes på mailadressen hisais@cas.au.dk.


Anne Sørensen, danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet