Magtens Segl: Lærervejledning

Magtens Segl er danmarkshistorien.dk's adventurespil, der finder sted i middelalderens Aarhus. Hjælp nutidspigen Bea tilbage til sin egen tid i et spændende historisk miljø fuld af gåder og udfordringer. Magtens Segl er baseret på omfattende historiske research, og giver et sjovt indblik i middelalderens verden. Spillet kan derfor både spilles for sjov, men også bruges i undervisningen på mange forskellige måder.

I sidemenuen til venstre findes lærervejledninger målrettet forskellige uddannelser. Derigennem finder du idéer og inspiration til, hvordan du anvender Magtens Segl i undervisningen. Lærervejledningen til folkeskolen er den mest detaljerede, i det den giver en indgående beskrivelse af, hvordan du spiller spillet. Yderligere byder den på konkrete undervisningsidéer.

START SPILLET ved at klikke på billederne til højre. Dette klik fører dig i første omgang hen til en temaside om Magtens Segl. Ud over at være din indgang til selve spillet rummer temasiden en rigdom af information om Magtens Segl, som kommer til udtryk i en stor mængde leksikonartikler og kilder der vedrører indholdet i Magtens Segl og perioden 'senmiddelalder'

De 45 artikler og kilder i relation til Magtens Segl kan du med fordel bruge i din egen forberedelse. Samtidig lader artikler og kilder sig oplagt anvende i selve undervisningen som et supplement og som baggrundsviden til spillet. Du møder for eksempel artiklerne:

Fejden mellem Otte Nielsen og Erik Ottesen (Rosenkrantz) og Jens Iversen (Lange) 1454-1459
Gøglere og spillemænd
Kvinder i middelalderen
Sørøveri

Og for eksempel kilderne:

Dom i striden mellem Jens Iversen (Lange) og to adelsmænd 1458
Rigsrådets dom mod Jens Iversen (Lange) 1459

Adventurespillet Magtens Segl foregår i middelalderens Aarhus. Ved at trykke på billedet kommer du til spillets startside.
Udsigt over Aarhus fra Magten Segl