Vikingetiden, ca. 800-1050

Togter og bosættelser: formål og baggrund

Forfatter

Else Roesdahl

Formålet med vikingetidens plyndringer og bosættelser udenlands må, sagt i korthed, være erhvervelse af rigdom, ære og berømmelse samt tilfredsstillelse af bondehunger efter godt land at dyrke og bo på. Sociale forhold må også have spillet en stor rolle. Fremragende sejlskibe (uden skibe - ingen vikingetid!), stor mobilitet, gode våben og stor mental fleksibilitet var vigtige forudsætninger. Skandinavernes fremfærd omtales tit i europæiske kilder med særlig afsky. Det skyldes imidlertid, at de indtil anden halvdel af 900-årene var hedninge, og at det var kirkens mænd, som skrev. Intet tyder på, at de opførte sig hverken værre eller bedre end andre i samtiden.

Baggrunden for den eksplosion af togter, der fandt sted fra ca. år 800 og knap 100 år frem, må være nye muligheder for at profitere fra de rigdomme, der var ophobet i bl.a. Vesteuropas klostre og byer, og fra den øgede handel og de mange varer, som nu blev omsat på markeder og transporteret rundt til lands og til vands. Denne udvikling tog fart i 700-årene i hele Vest- og Nordeuropa. Gode internationale forbindelser gjorde, at man i Norden var velorienteret om politiske forhold andetsteds, og om hvornår og hvor der var muligheder for bytte. F.eks. tog togterne på det vesteuropæiske fastland straks fart, da der i 833 opstod strid om magten i Frankerriget, og i 843 blev byen Nantes ved Loirefloden plyndret netop på Sankt Hans dag, hvor store folkemængder opholdt sig her for at fejre helgenen; samtidig var der utvivlsomt store markeder, og overfaldet indgik i et politisk spil mellem en lokal greve og den vestfrankiske konge.

De danske bosættelser i England og Normandiet i årtierne omkring år 900 må ses som afslutningen på "den første vikingetid" og som del af den bølge af bosættelser, der også omfattede Færøerne, Island og andre områder i Nordatlanten, og som især udgik fra Norge.