Vikingetiden, ca. 800-1050

Kongemagten

Forfatter

Else Roesdahl

Kongemagtens indhold og økonomiske basis i vikingetiden har været omdiskuteret, og forholdene ændredes utvivlsomt gennem perioden. Harald Blåtands mange store bygværker og ganske omfattende udmøntninger vidner således om et bredspektret forsøg på styrkelse af kongemagten, men han blev dræbt ved et oprør. Det står imidlertid klart, at kongen var rigets militære leder og også den politiske leder i forhold til udenlandske herskere og udlændinge i Danmark - f.eks. missionærer og købmænd. Konger havde utvivlsomt også ansvar for opretholdelse af fredelige forhold i landet, herunder markedsfred i byer. Der var f.eks. kongelige repræsentanter i Hedeby og Ribe, og i 873 indgik den danske og tyske konge aftale om, at købmænd skulle kunne passere frem og tilbage over grænsen med varer og handle i fred. Kongen havde dertil centrale funktioner i den hedenske kult, og han (Harald Blåtand) spillede utvivlsomt en central rolle for gennemførelsen af det officielle religionsskifte. Efter kristendommens indførelse havde kongen stor indflydelse på kirkens forhold.

Kongens indtægter stammede hovedsageligt fra jordegods og kunne suppleres med skatter fra undertvungne områder, plyndringer udenlands og afgifter fra byer og markeder. Han havde også ret til hærfølge fra undertvungne områder, og der var givetvis mange andre indtægtskilder. I det ældste kendte danske dokument fra 1085 opregnes bl.a. retsbøder og udskrivning af arbejdskraft til særlige opgaver; mange af disse afgifter går utvivlsomt længere tilbage i tid.

En konges reelle magt afhang imidlertid også af hans personlige anseelse og hans evne til at samle rigdomme og mænd omkring sig og udføre ærefulde bedrifter samt af et godt samarbejde med ledende stormænd. Flotte bygninger, store gæstebud, fornemt udstyr, lovprisninger i skjaldedigte, god behandling af sine mænd og overdragelse af rige gaver bidrog til anseelsen og æren. Det belyses bl.a. af fund fra kongsgården i det sagnomspundne Lejre og fra stormands- eller kongsgården ved Tissø. Også skattefund samt gravgods fra tidens hedenske grave demonstrerer den kvalitet og pragt, som konger og andre stormænd omgav sig med, f.eks. i form af fornemt rideudstyr, våben, smykker, bordtøj og dragter.